Annonce

Her er Mettes nye mand

Christian Rabjerg Madsen skal være "minister for sammenhængskraft".
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.
Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen bliver ny indenrigs- og boligminister.

Det sker, efter justitsminister Nick Hækkerup (S) søndag aften har meddelt, at han ønsker at træde ud af regeringen og Folketinget.

Det fører til en mindre rokade, hvor den hidtidige udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bliver ny justitsminister og den hidtidige indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) overtager ansvaret for udlændinge og integration.

Som indenrigs- og boligminister overtager Christian Rabjerg Madsen flere af regeringens højt profilerede indsatsområder, bl.a. ved at skabe mere balance mellem land og by, med udflytning af statslige arbejdspladser, og arbejdet med at skaffe flere almene boliger.

"Christian Rabjerg Madsens vigtigste opgave som indenrigs- og boligminister er at sikre sammenhængskraft for hele landet," siger statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med rokaden, da hun præsenterer de nye ministre på Amalienborg.

Kort indhop som politisk ordfører

Det blev blot til tre måneder på posten som politisk ordfører for Christian Rabjerg Madsen, som han overtog efter Jesper Petersen ved den seneste regeringsrokade, som blev udløst af transportminister Benny Engelbrechts (S) afgang.

Christian Rabjerg Madsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet som lobbyist og som udviklingskonsulent i Varde Kommune inden han blev valgt til folketinget.

Han stillede op til folketinget første gang i 2011, hvor han blev valgt som kandidat i Kolding blot fire dage inden at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev valg.

Det skulle derfor gå fire år før han kunne kalde sig folketingsmedlem, hvilket han blev ved valget i 2015.

Christian Rabjerg Madsen fik første gang, en lidt overraskende central rolle i mediebilledet, i 2017 hvor han som partiets postordfører pludselig skulle være med til at redde PostNord fra en dyb økonomisk krise.

36-årige Christian Rabjerg Madsen er gift med Anne, der er direktør i en IT-virksomhed og sammen har de to børn.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet