Her er regeringens børnepakke

Regeringen vil investere i de helt små gennem en række nye tiltag, der særligt skal fokusere på flere og bedre uddannede pædagoger. Men der bliver ikke tale om at indføre minimumsnormeringer.
Regeringen har i dag præsenteret det børnepolitisk udspil En god start på livet for alle børn. Udspillet har været længe ventet, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale fortalte, at ”Vi har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men vi er ikke færdige. Vi skal have bedre daginstitutioner og dagpleje, end vi har i dag. Børnene skal trives, lære og udvikle sig. Vi skal investere i vores fremtid”.

Med udspillet vil regeringen tilføre dagtilbudsområdet 250 millioner kroner over de næste fire år, så der i 2019 bruges én milliard kroner mere på området i forhold til i dag. Heraf skal halvdelen gå til mere og bedre uddannet pædagogisk personale, mens den anden fordeles ud på en række øvrige initiativer.

Netavisen Pio har samlet de seks mest interessante pointer fra dagens udspil:

#1: Ingen minimumsnormeringer i daginstitutionerne
Regeringen har med dagens børneudspil valgt ikke at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. En minimumsnormering vil sige, at der fastsættes et lovkrav om, hvor mange børn der højst må være per voksen i institutionen. Eksempelvis har pædagogernes fagforbund BUPL foreslået, at der højst må være 3 vuggestuebørn eller 6 børnehavebørn per medarbejder.

Debatten om minimumsnormeringer har længe raset, også her på Netavisen Pio. Herlevs socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal skrev for nylig, at ”Minimumsnormeringer er mistillid til det lokale demokrati”, mens Mette Aagaard Larsen, der er faglig sekretær i BUPL, skrev at ”Børns trivsel er vigtigere end det kommunale selvstyre”. I dag har regeringen altså valgt at lytte til Gyldal og de øvrige kommunale stemmer, som mener, at det fortsat skal være op til kommunerne at fastsætte normeringen.

#2: 500 millioner ekstra til flere hænder i daginstitutionerne
Halvdelen af de ekstra midler, regeringen vil tilfører, er øremærket til ansættelse mere pædagogisk personale i daginstitutionerne, eller til at efteruddanne det personale, der allerede er ansat. Regeringen vil frem mod 2020 årligt tilføre 125 millioner ekstra til området, så der i 2019 årligt er en halv milliard ekstra til rådighed for kommunerne, i forhold til i dag. Sammenholdt med de 750 millioner, som tidligere er blevet afsat ved finanslovene for 2012 og 2015, betyder det, at der fra 2020 årligt vil være 1,25 milliarder kroner ekstra til rådighed for kommunerne til ansættelse og videreuddannelse af pædagogisk personale.

Ifølge BUPL var der i 2013 3.878 vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede daginstitutioner i Danmark. Regeringens 1,25 milliarder ekstra svarer derfor til, at hver institution fra 2019 i gennemsnit får tilført cirka 320.000 kroner ekstra om året.

#3: Øget fokus på de 0-2-årige
Regeringen lægger med forslaget op til, at styrke indsatsen over for de 0-2-årige. Det skyldes ifølge regeringen, at ”De første år af et barns liv er helt centrale i forhold til at sikre trivsel, læring og udvikling her og nu samt gode muligheder senere i livet”. Den amerikanske økonomi og nobelpristager James J. Heckman har tidligere udtalt, at investeringer i børns tidligere udvikling giver bedre økonomisk afkast end aktiemarkedet.Det skal blandt andet ske ved at styrke den faglige kvalitet i dagplejen, og ved at styrke både de faglige krav og tilsynet med de private pasningsordninger, som i dag står for pasning af knap 8.000 børn i 0-2-års alderen.

#4: Større fokus på børns sproglige udvikling
For at bryde den sociale arv og sikre større social mobilitet, vil regeringen styrke børns sproglige udvikling. Der sker ud fra en analyse af, at for mange børn hægtes af i folkeskolen, fordi de ikke har et tilstrækkeligt udviklet sprog, når de starter. Regeringen vil fastsætte et nationalt mål for børns sproglige udvikling, og alle 3-årige skal derfor sprogvurderes med henblik på at sikre den bedst mulige udvikling. Samtidig skal det være muligt at pålægge forældre, hvis børn ikke har tilstrækkeligt gode sprogkundskaber, at indskrive deres børn i en daginstitution 30 timer om ugen.

#5: Mindre støj og bedre arbejdsmiljø
Regeringen vil sikre bedre trivsel i dagsinstitutionerne. Det skal ske ved at forbedre de fysiske rammer, så støjen sænkes, og ved at nedbringe sygefraværet blandt personalet. Regeringen har afsat 250 millioner kroner over fire år til en pulje, som kan bruges til at forbedre de fysiske rammer. Samtidig lægger regeringen op til, at der etableres såkaldte ”forpligtende partnerskaber”, som skal udbrede gode erfaringer med hvordan sygefraværet kan sænkes. Det fremgår dog ikke helt klart, hvem det er, der skal forpligtes.

#6: Mere magt til forældrene
Endelig lægger regeringen op til, at inddrage forældrene mere aktiv i arbejdet i daginstitutionerne. Det skal blandt andet ske ved at give forældrebestyrelsen flere lovbestemte rettigheder, som bestyrelsen fremover skal inddrages i arbejdet med at udarbejde institutionernes pædagogiske læreplaner.


Kommentarer fra Facebook