Her er Socialdemokratiets seks principprogrammer

Socialdemokratiet skal have nyt principprogram. Der er sket meget, siden Socialdemokratiet for 139 år siden fik sit første principprogram. Netavisen Pio har gennemgået Socialdemokratiets foreløbige seks principprogrammer.
Som tidligere fortalt her på Netavisen Pio, skal Socialdemokratiet have nyt principprogram. Til efteråret 2017 skal den socialdemokratiske kongres efter planen stemme om at udskifte det hidtidige principprogram med et nyt og opdateret program.

Et principprogram beskriver et partis overordnede mål, værdier og principper. Derimod indeholder de sjældent mere konkrete forslag i forhold til det daglige, politiske arbejde.Principprogrammer er derfor nogle som diskuteres internt, men sjældent i offentligheden.

Både i samtiden og i eftertiden har de socialdemokratiske principprogrammerne derfor også stået i skyggen af de store arbejds- og valgkampsprogrammer, som Danmark for Folket (1934), Fremtidens Danmark (1945), Gang i 90’erne (1989), Made in Denmark (2005) eller Fair Løsning 2020 (2011).

Netavisen Pio har her gennemgået de seks Socialdemokratiske principprogrammer gennem tiden.

Slide1

1876: Gimleprogrammet
Socialdemokratiet får sit første principprogram i 1876 under Louis Pios formandsskab. Det blev vedtaget på forsamlingsstedet Gimle på Frederiksberg, og er derfor blevet kendt som Gimleprogrammet.

Programmet blev vedtaget under Estrups diktaturlignende regime, og meget af programmet fokuserer derfor på at udvide basale demokratiske og civile rettigheder, såsom stemmeret, åben rettergang og ytrings- og forsamlingsfrihed.

Hvad økonomi angår, slår programmet fast, at målet er kollektivisering af produktionsmidlerne: ”For at befri Arbejderstanden for den Byrde, som bestandig ligger paa den, udfordres det, at Arbejdsmidlerne bliver fælles Ejendom og staar til Afbenyttelse for alle Medlemmer i Samfundet, saa at det rene Udbytte tilfalder Enhver og bliver uddelt paa en retfærdig Maade”.

1913: Program for Socialdemokratiet i Danmark
Socialdemokratiets andet principprogram fra 1913 bliver til få år efter, at Stauning har sat sig i formandsstolen. Partiet har nu bekendt sig til det parlamentariske demokrati, og stræber efter at erobre magten gennem Rigsdagen. Den langsigtede målsætning er dog fortsat indførelsen af socialismen:

Ud fra denne Grundopfattelse er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbejderparti, at erobre Magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne, at omdanne det til socialistisk Fælleseje og at organisere det arbejdende Folk til at overtage og drive Produktionen i det socialistiske Samfund”.

Det afspejles også i partiets krav, som især handler om at udvide de demokratiske rettigheder til at omfatte kvinderne, og i at nedlægge Landstinget. Programmet er kun lige godt to sider langt, og dermed det korteste af principprogrammerne.

1961: Vejen frem
Der skulle gå næsten 50 år og to verdenskrige, før Socialdemokratiet opdaterede sit principprogram. Men på kongressen i 1961, med Viggo Kampmann som formand, kunne Socialdemokratiet vedtage sit 3. principprogram.

Programmet afspejler tydligt, at det er blevet cand.polit.’ernes tidsalder i Socialdemokratiet. Nu er kravet om indførelse af socialisme og kollektivisering er nu tonet kraftigt ned. Til gengæld for er der skruet op for ambitionen om statslig planlæg til gavn for fællesskabet:

Den demokratiske socialisme har som mål at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for en fri udvikling under ansvar over for fællesskabet. For at nå dette mål må fællesskabet lægge rammerne for samfundets udvikling. Hensynet til hele befolkningen må sættes over private profitinteresser. Almenvellet må være afgørende ved planlægningen af fælles opgaver”.

Principprogrammet afspejler også, at Danmark nu for alvor er ved at blive et velstandssamfund. Der tales nu om blandt andet forbrugerrettigheder og nødvendigheden af at beskytte miljøet.

1977: Solidaritet, Lighed og Trivsel

16 år senere er det igen blevet tid til at opdatere det socialdemokratiske principprogram. Nu er partiformanden Anker Jørgensen. Hvor 1961-programmet havde fokus på planlægning, er de tidlige principprogrammers krav om fælleseje nu vendt tilbage med fuld styrke:

Demokratiet er ufuldstændigt, hvis afgørende økonomiske beslutninger holdes udenfor demokratisk kontrol. Den endelige målsætning er fælleseje af produktionsmidlerne. For Socialdemokratiet er socialisme konsekvent gennemført politisk og økonomisk demokrati”.

I det hele taget er meget af optimismen fra 1960’erne glade velfærdsdage afløst af 1970’ernes krisestemning. Fronterne er derfor igen trukket skarpt op. Programmet er med sine 16 sider det suverænt længste af de socialdemokratiske principprogrammer.

1992: Det ny århundrede
Det femte principprogram blev vedtaget i 1992, kort efter at Poul Nyrup Rasmussen havde overtaget formandsposten. De store forandringer i Østeuropa årene forinden havde sat sig store spor. Det skinner også igennem i principprogrammet, hvor kravet om fællesseje nu igen er gledet i baggrunden.

Markedet ses nu som en tjener for fremskridtet: ”De åbne markeder, den internationale konkurrence og arbejdsdeling samt det fri forbrugsvalg er drivkraften for teknologisk udvikling og stigende velfærd. Derimod viser al erfaring, at planøkonomi og formynderi betyder stagnation og fattigdom”.

Samtidig hedder det dog, at ”For Socialdemokratiet er demokratisk socialisme det konsekvent gennemførte politiske, sociale og økonomiske demokrati”, og der tales om ”medejendomsret, medindflydelse og medbestemmelse på egen arbejdsplads”.

Principprogrammet har også fokus på flere af de problemstillinger, der skulle dominere 90’erne, blandt andet miljø og bæredygtighed samt forholdet mellem offentlige og privat.

2004: Hånden på hjertet
Socialdemokraternes nuværende principprogram blev vedtaget på kongressen i 2004, mens Mogens Lykketoft var formand. Her er fokus i høj grad på at definere de socialdemokratiske grundværdier frihed, lighed og solidaritet. ’Arbejderstanden’ er nu skiftet ud med ’ethvert menneske’.

For os er mennesket i centrum, og dets velfærd er vores politiske mål. Ethvert menneske skal have mulighed for at virkeliggøre sine drømme om et godt liv inden for fællesskabets rammer. Ikke blot nogle få, ikke blot det store flertal, men alle. Intet mindre”, hedder det.

Tidligere tanker om fælleseje til produktionsmidlerne og Økonomisk Demokrati er nu erstattet af visionen om, at ”give pensionshaverne indflydelse på pensionskassernes investeringspolitik”. I stedet er kampen mod ulighed og den negative sociale arv nu trådt i forgrunden, ligesom ordet ’uddannelse’ nævnes hele 16 gange.

Alle seks principprogrammer kan læses på Arbejdermuseets hjemmeside.


Kommentarer fra Facebook