Her er valgforbunds-aftalen: Det kunne lige så godt have været SF, der skulle betale penge til Alternativet

En valgforbundsaftale indgået mellem Socialdemokratiet, SF og Alternativet op til europaparlamentsvalget sommeren 2024 er blevet udlagt som om, Socialdemokratiet har “købt” sig til stemmer fra Alternativet for 1,75 millioner kroner. 

Og via de “købte” stemmer opnået et tredje S-mandat i Europaparlamentet.

Valgforbundsaftalen, som netmediet Altinget omtalte sidste uge, har mødt bred kritik. 

Senest har formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, bebudet, at han vil rejse sagen i Folketingets Præsidium. 

Han foreslår, at det bør gøres til en betingelse for at modtage partistøtte, at partier underskriver en tro og love-erklæring. Her skal partier erklære, at de hverken deltager i køb eller salg af stemmer og mandater.

Rabjerg Madsen: LA, K og V har lavet lignende aftale

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser kritikken:

Som der ikke er fugls føde på

”I sin evige higen efter opmærksomhed rejser Morten Messerschmidt nu en sag i præsidiet, som der ikke er fugls føde på. Min holdning er, at det er fuldstændig rimeligt, at man i et teknisk valgforbund kompenserer et mindre parti, som ikke opnår valg, så små partier også har mulighed for at følge og påvirke det europæiske arbejde,” skriver Rabjerg Madsen i et mailsvar til Netavisen Pio og fortsætter:

“Det var den aftale, vi lavede med SF og Alternativet i det rød-grønne valgforbund ved Europa-parlamentsvalget i 2024. Venstre og Konservative har tidligere lavet en tilsvarende aftale, hvor de betalte Liberal Alliance med flybilletter til Bruxelles dengang LA var et lille parti.” 

Rabjerg Madsen henviser her til, at en aftale indgået mellem Liberal Alliance, Venstre og De Konservative op til europaparlamentsvalget i 2009, hvor LA kun opnåede 0,6 procent af stemmerne.

Rosenkilde: Vi har været fuldstændig transparente

Også Alternativets forperson, Franciska Rosenkilde afviser torsdag i P1 Morgen fuldstændig kritikken af valgforbundsaftalen mellem S, SF og Alternativet. 

Alternativet har været helt åbne om aftalen

Hun henviser til, at den slags valgforbunds-aftaler er helt normale, og at aftalen betød, at det ekstra mandat gik til den rød-grønne gruppe i Europa-Parlamentet - og ikke til Venstre, og at Alternativet har været helt åbne om aftalen. 

Læs også:SF er største parti - S går markant tilbage: “Der er et alternativ til den her regering”

Rosenkilde henviser til, at Alternativet har nævnt tilskuddet fra Socialdemokratiet i sit offentliggjorte regnskab for 2024.

Her er den fulde aftale mellem S, SF og Å

Netavisen Pio kan nu fremlægge den fulde valgforbunds-aftale. 

Af aftalen fremgår, at hvis et parti ikke opnår repræsentation i Europa-Parlamentet, og dette partis stemmer er med til at sikre et af de øvrige to partier i valgforbundet et ekstra mandat, så skal det parti, der opnår det ekstra mandat yde det ikke-repræsenterede parti et årligt tilskud på 350.000 kroner - i hvert af de fem år valgperioden udgør.

Svarende til samlet 1.750.000 kroner.

Aftaleteksten lyder:

Ydes det pågældende parti et tilskud på 350.000 kroner årligt

“Såfremt valgforbundet samlet vinder et mandat flere, end hvis partierne havde opstillet separat, og såfremt et ikke-repræsenteret partis stemmer er med til at skaffe dette ekstra mandat for valgforbundets parter, ydes det pågældende parti et tilskud på 350.000 kroner årligt. Tilskuddet ydes af det parti, der vinder det mandat, som udløses af valgforbundet,” hedder det i aftale-teksten.

Det fremgår dermed af aftalen, at det lige så godt kunne have været SF, der skulle have ydet Alternativet de fem gange 350.000 kroner, hvis valgresultatet havde resulteret i, at det var SF, der kunne have fået et ekstra mandat ved hjælp af Alternativets stemmer.

Den fulde valgforbunds-aftale beskriver i øvrigt også, at der ikke er penge mellem de tre partier, hvis alle tre partier i valgforbundet opnår valg til Europa-Parlamentet:

“Såfremt valgforbundets partier alle opnår mindst ét mandat, eller såfremt stemmer på et ikke repræsenteret parti i valgforbundet ikke udløser ekstra mandater, er der i forbindelse med denne aftale ingen økonomiske mellemværende mellem de involverede parter.”

SF blev ved valget til Europa-parlamentet sommeren 2024 største parti med 17,4 procent af stemmerne.

Socialdemokratiet blev næststørst med 15,6 procent af stemmerne.

Alternativet fik ved EP-valget i 2024 2,7 procent af stemmerne - svarende til 65.228 stemmer.

De 2,7 procent er langt fra nok til at få valgt et mandat. For at opnå et af de femten danske mandater i Europa-Parlamentet skal et parti normalt opnå mellem fem og seks procent af stemmerne.