Annonce

“Her et år efter 7. oktober må vi insistere på at samles om et budskab om fred”

Mette Frederiksen (S), Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) markerer sammen et års-dagen for Hamas’ terrorangreb på israelere
Foto: Statsministeriet/Martin Bech Knudsen
Troels Lund Poulsen (V), Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) (Arkivfoto)
“Her et år efter 7. oktober må vi insistere på at samles om et budskab om fred.”

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra de tre partiledere i SVM-regeringen, statsminister Mette Frederiksen (S), vicestatsminister, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i anledning af et årsdagen for Hamas’ terrorangreb på israelere.

På et-årsdagen kommer de tre partiledere med et dobbelt budskab i et enslydende opslag på hver deres Facebook-profil:

At israelere har ret til at eksistere i fred og frihed. At palæstinensere har ret til at eksistere i fred og frihed

“At israelere har ret til at eksistere i fred og frihed. At palæstinensere har ret til at eksistere i fred og frihed.”

I dag mindes og sørger vi

De tre partiledere skriver, at vi i dag mindes og sørger:

“Der er nu gået et år siden Hamas’ brutale angreb på Israel. Ikke siden Holocaust er så mange jøder blevet slået ihjel. På blot få timer. Det er lige så frygteligt og uacceptabelt i dag, som det var for et år siden. I dag mindes vi. Sørger. Og genbekræfter, at Danmark står ved vores løfte om ’aldrig igen’.”

Partilederne i SVM-regeringen understreger, at de menneskelige lidelser for civilbefolkningen i Gaza er “ubærlige”:

De menneskelige lidelser for civilbefolkningen i Gaza er ubærlige

“Konflikten i Mellemøsten er dybt ulykkelig. De menneskelige lidelser for civilbefolkningen i Gaza er ubærlige, og der er hårdt brug for en våbenhvile. Tusindvis af palæstinensiske børn er blevet dræbt. Hundredetusindevis på flugt. Situationen er hjerteskærende og uholdbar.”

“Jøder forfølges. Alene fordi de er jøder”

Partilederne konstaterer, at splittelsen også er nået til Danmark i form af antisemitisme, som er “blusset op herhjemme”:

“Desværre må vi konstatere, at splittelsen også har nået Danmark. Antisemitismen er blusset op herhjemme. Jøder forfølges. Alene fordi de er jøder. Det er beskæmmende.”

Danske jøder føler sig nødsaget til at gemme deres jødiske symboler væk

“Små børn, der knap nok kan bære deres skoletasker, skal gå forbi tungt bevæbnet politi for at komme til deres klasselokale. Danske jøder føler sig nødsaget til at gemme deres jødiske symboler væk og trække sig fra den offentlige debat. Der tegnes hagekors i det offentlige rum. Det skal vi ikke acceptere.”

Appel: Markér uenigheder med fredelige midler

På et års-dagen appellerer Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen til, at hvis man er politisk uenig i det, der foregår i Israel, de palæstinensiske områder, Libanon og Mellemøsten, at man så markerer det med “fredelige midler”:

“Hvis man er politisk uenig, så skal det markeres med fredelige midler. Ikke med vold, forhånelse eller ved at ødelægge den offentlige orden. Den slags opførsel hører ikke hjemme i Danmark.”

placeholder

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fred er en illusion eller i bedste fald en stakket frist, så længe der findes et Hamas med magt og indflydelse.

Sikkert godt hjulpet af en gammel kending: Torkil Lauesen

"De står bag de største fredsdemonstrationer i nyere tid: Solidaritetshuset rummer et medlem af Blekingegadebanden, en mand dømt for terrorstøtte og en progressiv studerende"

https://www.berlingske.dk/politik/de-staar-bag-de-stoerste-fredsdemonstr...
.

Det ville være dejligt om man i stedet for at bruge så meget medietid på info. At man handlede aktivt i stedet. Begge sider i konflikten er grusomme, og det e r uskyldige der lider Det bør stoppes fra alle sider nu. Og ny regering skal til i Israel. Palæstina har ret til selvstændighed såvel som Israel.
USA må stoppe ,med våben leverancer til Israel,hvis de ikke indgår våbenhvile nu.
Det der sker er umenneskeligt.

Godt at se SVM-lederne udtale sig afbalanceret med klar markering af Israels ret til eksistens og selvforsvar og med støtte til en palæstinensisk stat helt frigjort fra Hamas. Men hvad skal Israel egentlig gøre for at slippe for de daglige terrorangreb fra Hizbollah i Libanon, fra den Iranske revolutionsgarde og andre Shia militser i Syrien og Irak og fra Houthierne i Yemen, alle militært og økonomisk udrustet og finansieret af islamicofascisterne i Iran ? De ønsker jo Israel fjernet fra Mellemøsten og Israels befolkning på 10 millioner bestående af jøder, palæstinensere, kristne og alskens andre religiøse og verdslige borgere udslettet. Lidelserne i Mellemøsten er ubærlige, men politisk bør vi bekæmpe den part i konflikten, der som mål har at udslette Israel og jøderne.

Hvis alle ønsker fred, hvorfor er der så krig?

Der skal som bekendt to til at danse tango. I over 50 år har konflikten været låst fast til stor skade for alle parter, hele regionen, hele verden.

Er der ikke en voksen tilstede et eller andet sted.

Det er tragisk hvad der foregår i og omkring Israel for øjeblikket!
Palæstinenserne i Gaza bliver jagtet fra Herodes til Pilatus under undskyldning af at Hamas er her og der og alle vegne.
Medlemmer af den Israelske regering mener at de skal udryddes som “skadedyr”!
På Vestbredden jages lokalbefolkningen på porten eller bliver dræbt af bosættere, godt støttet af besættelsesmagten Israel.
I Libanon bomber Israel løs uden hensyntagen til civilbefolkningen.
Det er da også underligt at nogen bliver sure over at andre kommer og stjæler det halve af ens baghave.
Og hvad gør den danske regering? Ikke det fjerneste!!

Du så nok ikke den arabiske dame, der bredte armene ud i håbsløshed og råbte: SE HVAD HAMAS HAR BRAGT OS!
Hun kendte tydeligvis mere til realiteterne, end du gør.

Israelsk hukommelse er kortvarig. De har glemt hvordan der engang var en diktator der tog land fra naboerne og at jøder blev forfulgt. Nu har et andet land udøvet statsterror i mere end 75 år. Hitler blev bekæmpet på 5 år. - fordi USA og bla Danmark har støttet et langvarigt forsøg på folkemord, bliver det mere pinligt når man prøver at finde gode undskyldninger for at “man har lov til at forsvare sig selv”.
Det er fint at blive forarget over at man tager sit land tilbage- det er værre at støtte den der stjæler.
Putin kopierer Israel og sikken en ballade.
Det er pudsigt at vi er med i begge krige - hvorfor har vi så svært ved at få en selvstændig holdning- kan det være sådan at Danmark ikke er så frit et land som vi råder så højt om

Ja og terroristerne vil du vel sammenlignes med den lille rødhætte.

Annonce