Herbert Pundik - zionist med nuancer

I Zayt Gezunts anden udsendelse om Herbert Pundik, fortælles om hans liv fra udvandringen til Israel i 1954 og frem til hans død i 2019.

De første år var han fuldt og helt optaget af opbygningen af det nye land.

Det var båret af drømmen om et frit og demokratisk samfund, der kunne levere sikkerhed til verdens jøder og være et forbillede for andre lande.

Pundik sagde senere, at om det så havde været på Sydpolen, der var blevet oprettet et jødisk land, så var han flyttet dertil.

Pundik og Pundak

Når Pundik formulerede sin støtte til Israel så stærkt, så skyldtes det ikke bare oplevelsen af Holocaust, men også at fordomme mod jøder og antisemitisme ikke forsvandt med nazitysklands nederlag i 1945.

I Israel blev Herbert Pundik kendt som Nahum Pundak.

Nahum var hans hebraiske navn, som han efter jødisk skik havde som mellemnavn, og Pundak var den oprindelige version af efternavnet.

Af ukendte årsager var det blevet forvandlet til Pundik ved indvandringen til Danmark.

Pundak-familien indgik fuldt og helt i opbygningen af den endnu unge stat.

Det var stadig i årene hvor der var absolut socialdemokratisk flertal i Israel, og den nye stat fremstod som et demokratisk alternativ blandt verdens socialistiske lande.

Herbert Pundik skrev for den fagforeningsejede avis Davar, og skrev også artikler til dansk dagspresse.

I samme periode udførte han også analytiske opgaver for den israelske efterretningstjeneste Mossad.

Ved sin tiltrædelse som chefredaktør fortalte Pundik, at han ville identificere sig med Israels skæbne

To krige der ændrede Israel

Pundiks netværk i Israel blev bedre og bedre - og han blev i Danmark en højt skattet og meget brugt korrespondent, først for Information samt DR og siden for Politiken.

I 1970 blev han - overraskende - valgt som chefredaktør for Politiken. Han havde betinget sig, at han kunne blive boende i Israel og pendle mellem Tel Aviv og København.

Et arrangement som han kun havde troet skulle være af få års varighed.

Seksdageskrigen i 1967 havde ændret Israel, som ved den lynhurtige sejr over de numerisk overlegne arabiske styrker havde erobret Den Gamle By, Østjerusalem, og Vestbredden fra Jordan, Gaza og Sinai fra Ægypten og Golanhøjderne fra Syrien.

Pundik havde berettet om krigen til danskerne, og også om den efterfølgende reaktion i Israel, hvor landet var præget af både forhåbning og overmod - og ikke mindst en oplevelse af at have oplevet et historisk skel der i dramatisk udvikling kunne sammenlignes med de bibelske fortællinger.

Mest brugt var sammenligningen med Davids kamp mod Goliat.

Derfor vakte det også opsigt, da Herbert Pundik ved sin tiltrædelse som chefredaktør fortalte, at han ville identificere sig med Israels skæbne.

Det var et citat, som han blev foreholdt resten af sin levetid.

I 1973 udbrød der endnu en krig, som kom til at ændre Israels skæbne - og også Herbert Pundiks.

Selvom Israel fik slået angrebene tilbage, så var landet kollektivt rystet over krigens brutalitet

Et Israel under forvandling

Under den jødiske helligdag Yom Kippur i 1973 blev Israel angrebet af Egypten og Syrien.

Angrebet kom som en overraskelse for Israel, og selvom Israel fik slået angrebene tilbage, så var landet kollektivt rystet over krigens brutalitet.

Yom Kippur-krigen havde krævet mange dødsofre, heriblandt Herbert Pundiks ældste søn Uri.

Det blev naturligvis et livslangt traume for Pundik.

Som sine forældre, da de mistede en søn, valgte Herbert Pundik at være tavs og tildels uvidende om forholdene.

Først i hans allerseneste år blev der åbnet på klem for følelserne omkring Uris død.

Men på en anden måde fyldte Yom Kippur-krigen åbenlyst meget for Herbert Pundik.

Han var opsat på at opklare og forsvare, hvad han opfattede som et israelsk politisk svigt, der førte til, at krigen kom som en overraskelse.

Han var ikke alene om det, og ansvaret for Israels sikkerhedssituation var en medvirkende årsag til at det socialdemokratiske flertal blev brudt i 1977 - og aldrig siden opnåede sin gamle styrke.

Og så blev han mere og mere engageret i arbejdet for at Israel skulle slutte permanent fred med sine arabiske naboer - og efterhånden også palæstinenserne.

Han havde opnået en status, hvor etiketterne ikke betød meget

Oslo og luftkasteller

Herberts anden søn, Ron Pundak blev een af hovedforhandlerne ved det der blev kendt som Oslo-processen, hvor Israel og den palæstinensiske paraplyorganisation PLO gensidigt anerkendte hinanden, og at målet var en tostatsløsning.

Det var et politisk nybrud, der vakte håb, men tiden efter blev også præget af skuffelser, og især mordet på den socialdemokratiske premierminister Yitzhak Rabin efterlod Israel med endnu et kollektivt traume.

Herbert Pundik var trådt tilbage som chefredaktør for Politiken i 1993, men vedblev at skrive kommentarer og analyser til sin død.

Om han i sine artikler var korrespondent, kommentator eller polemiker kan diskuteres.

Han havde opnået en status, hvor etiketterne ikke betød meget.

Men uanset etiket, så arbejdede og agiterede han i de senere år for en israelsk sameksistens med nabostater og et kommende Palæstina.