Hillary Clinton vil have finansskat

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton lancerede i weekenden en større offensiv for mere regulering af de amerikanske storbanker. Clinton vil blandt andet gøre det muligt at splitte store banker op, ligesom hun vil have en skat på finansielle transaktioner.
Sådan vil jeg tøjle Wall Street”, lyder overskriften på et større indlæg fra den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton, som søndag blev offentliggjort i den amerikanske avis New York Times. Her fremlægger Clinton en række forslag til, hvordan hun som præsident vil at stramme reguleringen af den amerikanske

Et af forslagene fra den tidligere senator er, at indføre en skat på aktiehandel, for på den måde at begrænse såkaldte højfrekvent handel, hvor værdipapirer, ofte på baggrund af komplicerede computerberegninger, købes og sælges inden for få sekunder: ”Jeg vil forsøge at indføre en skat på skadelig højfrekvente handler, som gør markederne mindre stabil og mindre fair”, skriver Clinton i sit indlæg.

Clinton går dog ikke i detaljer med, hvordan en sådan transaktionsskat skal skrues sammen, ligesom hun ikke forholder sig til, hvorvidt den kan indføres alene i USA eller skal indføres af en større kreds af lande.

Diskussionen om en finansskat har længe splittet EU-landene. Tilhængerne, blandt andre den franske præsident Hollande og den tyske kansler Merkel, mener det kan begrænse risikoen for nye finanskriser og sikre indtægter til de slunkne europæiske statskasser.

Modstanderne, blandt andre britiske David Cameroun og den danske regering, mener derimod, at det vil betyde kapitalflugt fra Europa og tab af arbejdspladser. I øjeblikket arbejder en kreds af 11 EU-lande på at blive enige om designet for en sådan finansskat, der efter planen skal indføres fra 2017.

Store banker skal kunne splittes op
Hillary Clinton anerkender, at det er lykkedes Barack Obama med den såkaldte Frank-Dodd-lov fra 2010 at komme igennem med en stramning af den amerikanske finansregulering oven på finanskrisen. Men hun mener ikke, at reguleringen er gået langt nok.

Clinton ønsker derfor blandt andet at stille skrappere kapital- og likviditetskrav til bankerne. Særligt de store banker, der er blevet kaldt ”too-big-to-fail”, ønsker Clinton at stramme kontrollen med:

Jeg vil også sørge for, at den føderale regering har – og er parat til at bruge – den nødvendige bemyndigelse og værktøjer til at omorganisere, begrænse og i sidste ende opsplitte enhver finansiel institution, der er for stor og risikofyldt til at blive forvaltet effektivt. Ingen bank eller finansiel virksomhed må være for stor til at kunne håndteres”, skriver Clinton.

Clinton vil også sikre mere uafhængighed til det amerikanske finanstilsyn, sikre, at topfolkene i de store finansvirksomheder kan blive stillet juridisk til ansvar for deres handlinger, og gribe ind over for de store bonusordninger i bankverdenen.

Til gengæld har Clinton ingen planer om at genindføre den såkaldte Glass-Steagall-lov, der blev afskaffet i 1999, da hendes mand Bill Clinton sad i præsidentembedet. Loven forbød finansielle institutioner at fungere som både traditionel bank og investeringsbank. En række kritikere har ellers peget på, at afskaffelsen af Glass-Steagall var en væsentlig årsag til, at bankerne kunne vokse sig store i årene op til finanskrisen.

Men den analyse deler Clinton ikke: ”Mange af de firmaer som bidrog til krisen i 2008, som AIG og Lehman Brothers, var ikke traditionelle banker, så Glass-Steagall ville ikke have begrænset deres hensynsløs adfærd”. Clinton peger også på, at Glass-Steagall ikke kan regulere den såkaldte ”skyggebanksektor”, der har vokset sig stor i USA over de seneste år.


Kommentarer fra Facebook