Historien om 'Når jeg ser et rødt flag smælde'

1.maj går de røde faner til tops og mange steder er der tradition for at synge 'Når jeg ser et rødt flag smælde'
Sangen er fra 1923 og er forfattet af Oskar Hansen. Den var egentlig en lejlighedssang bestemt for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvis Københavnskreds holdt en årlig udflugt til Brønshøj Tivoli.

Som et led i underholdningen blev 'Når jeg ser et rødt flag smælde' lanceret – og ifølge DSU-Københavnskredsens blad 'Ungdoms-Appellen' til generel tilfredshed. Titlen var oprindelig 'Ung Flagsang' og melodien var af John Madsen.

Ung Flagsang
Netop titlen 'Ung Flagsang' viser hen til den følelse der er sangens grundtone: Den varme erindring. Sangens fortæller har set sin ”fader ranke ryggen”, hørt sin mor fortælle ”manende og stille” samt set ”trælletoget i tiden blive mænd”. Alt sammen inspireret af den røde fane. Oskar Hansen havde året før sangens uropførelse genindmeldt sig i Socialdemokratiet, og sangen drejer sig om de følelser han havde i den forbindelse. Oskar Hansen regnede 'Når jeg ser et rødt flag smælde' for hans bedste digt – og der er ingen tvivl om at sangens ord er dybtfølte.

Oskar Hansen er født i 1895 og altså 28 år da han skrev sangen til DSU. Hans forældre var aktive medlemmer af Socialdemokratiet – og han var således vokset op med de socialdemokratiske foreninger. Selv meldte han sig tidligt ind i både Socialdemokratiet og Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF). Medlemskabet af SUF kom til at udvikle sig dramatisk, idet organisationen i 1919 under inspiration fra revolutionerne i Tyskland og Rusland brød med Socialdemokratiet og dannede, hvad der skulle blive til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Oskar Hansen fulgte med over i DKP, mens unge socialdemokrater, der var enige i partiets kurs under Stauning, dannede DSU. I nogle år arbejdede Oskar Hansen – der var udlært typograf – som skribent ved DKP's avis. Men han blev dog desillusioneret – både over DKP og de udenlandske forbilleder – og i 1922 genindmeldte Oskar Hansen sig i Socialdemokratiet. Glæden over igen at være medlem af samme parti som sin far og mor står tydeligt at læse i 'Når jeg ser et rødt flag smælde'.

Et socialdemokratisk værk
Men ikke kun den personlige glæde ved organisationsfællesskabet er tilstede i sangen. Bekendelsen til den socialdemokratiske arbejdsform - skridt for skridt på demokratisk vis at forbedre levevilkår og udbrede rettigheder – er poetisk beskrevet.

Når ”trælletoget” bliver ”mænd” og når ”arbejdshænder” former verden om ”til en lysere tid”, så er det LO' stigende organisering og resultater, de socialdemokratiske reformkommuner og den udvidede stemmeret til kvinder og fattige, Oskar Hansen skriver om. Alt sammen reformer af samfundet, der fandt sted fra hans barndom og til udflugten til Brønshøj Tivoli. At bestræbelsen netop er socialdemokratisk, ses tydeligt ved besyngelsen af ”fredelig færden” og fronten der er ”vid og bred”.

Det er det demokratiske og favnende perspektiv der betones, der også giver plads til folk der er uenige.

Rød Flagsang
Anderledes er tonen i 'Rød Flagsang' som Oskar Hansen skrev i 1920 i hans periode som kommunist.

Her skal den ”blodrøde klud” smælde sin ”oprørstrang” ud over landet. Der skrives om at segne af ”smertende slag” og alligevel føre kampen ”tilende”. Det er en tydelig forestilling om en revolutionær omvæltning der beskrives, selvom ordvalget dog er afdæmpet sammenlignet med meget andet kommunistisk lyrik. Oskar Hansens stop i DKP var trods alt kun en mellemstation på hans livs rejse.

Stigende popularitet
Det røde flag var et yndlingsemne for Oskar Hansen. Blandt hans mest kendte digte er også 'Drengen og det røde flag' samt 'Og da vil vi plante vor fane' – foruden at han i digt efter digt fik omtalt en fane. Ofte smældende og knaldrød. Når Oskar Hansen holdt særligt meget af 'Når jeg ser et rødt flag smælde', var det nok fordi alt lykkedes i den tekst. Oskar Hansens følelser omkring hans fane, familie og parti blev forløst på en måde, der virkede naturlig – og som andre umiddelbart kunne spejle sig i. På den måde kommer hans øvrige flagsange nærmest til at stå som skitser eller variationer til hovedværket.

Sangen har opnået en støt stigende popularitet og er navnlig fra 1960erne er den blevet anset som en slags nationalsang for arbejderbevægelsen. Det skyldes formentlig både, at det familiære fokus er blevet relevant for flere som årene er gået og de socialdemokratiske familier har forgrenet sig, men også at John Madsens enkle melodi simpelthen sidder fast.

Han var som Oskar Hansen typograf og komponerede i sin fritid, og ligesom for Oskar Hansen lykkedes alt for John Madsen da der skulle skrives en lejlighedssang til DSU's udflugt til Brønshøj.

Mange steder har der udviklet sig ritualer omkring afsyngelsen af sangen og især DSU er kendt for at tilsætte et melodisk ”men ikke glemt” efter sidste verslinje. Det fungerer som kampråb og er en tydelig måde at gøre opmærksom på at man tager tekstens budskab alvorligt. Så betyder det mindre, at kampråbet ret beset er en gentagelse af tematikken gennem hele sangen. ”Når jeg ser et rødt flag smælde” har bliver brugt fortolket – ikke mindst hver 1. maj.

'Når jeg ser et rødt flag smælde' sunget af Peter Abrahamsen, til John Madsens klassiske melodi.

Martin E. O. Grunz er historiker og specialkonsulent. Han er tidligere formand for SFAH (Selskabet for Arbejderhistorie).

 

Martin E.O. Grunz er historisk konsulent, skribent og tidligere politisk rådgiver for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Annonce