Historien om ukrainsk flygtning på Grønland udfordrer vores syn på frihed og krig

Hvis ikke vi vil anerkende immigrationens mere rå og usympatiske sider, så kommer vi aldrig til at anerkende andre menneskers ret til liv. I hvert fald ikke sådan ægte. 

Så enkelt tror jeg vistnok at man kan beskrive forfatter og dramatiker Kristian Husteds tilgang til flygtningekrisen, lige fra 2015 og helt frem til i dag. 

I 2018 udgav han bogen ‘Vahid’, der handler om hans erfaringer som en ”fake” flygtning, hvor han indbildte samtlige myndigheder, at han var flygtet fra Iran, mens han sammen den massive flygtningestrøm, begyndende i Grækenland og afsluttende i Danmark, vandrede vejene tynde. 

I modsætning til mange andre, velmenende bøger, der er skrevet af journalister, omhandlende flygtninge, handlede ‘Vahid’ ikke bare om, at myndighederne ikke gør deres arbejde korrekt, eller at en flygtning er af en sådan størrelse, at man med sine humanistiske tilgang til tilværelsen, blot må tro på ham/hende, og være den ideale favn, der kan rumme diversitet. 

Kristian Husted gjorde noget andet i bogen ‘Vahid’: han forsøgte at mærke på egen krop, hvorledes det at være på flugt, midt i tidens tumultariske strøm.

Selvfølgelig var en erfaring, hvor alle slags intentioner og passioner, gode såvel som onde, blandes sammen i en stor pærevælling, så det synes uoverskueligt at vurdere alt og alle over en og samme kam. 

‘Vahid’ var en udfordrende og modig bog, men også en af de vigtigste om emnet, fordi Kristian Husted turde se på de slette sider for at udfordre sit eget ståsted. 

Og han gjorde det på den mest radikale facon, simpelthen ved at lytte til højrefløjens radikale holdninger, ikke sådan som de kommer til udtryk gennem fløjens politiske repræsentanter, men som de indre stemmer, der talte inde i ham, mens han sammen med de andre flygtninge levede i en form for undtagelsestilstand, som livet uden asyl og på flugt er. 

Ivan fra Ukraine

I 2015, da Kristian Husted befandt sig i en dansk flygtningelejr, mødte han den unge ukrainer, Ivan, og en form for venskab opstod. 

Ivan var flygtet fra Ukraine, kort efter Majdanrevolutionen, som han havde deltaget aktivt i, og som noget helt særligt (og meget afgørende, skulle det senere vise sig) søgte han asyl på Grønland. 

Det er dette venskab, som Kristian Husteds nye bog, ‘Ivan’, handler om. 

Ansøgningen om asyl på Grønland blev til en historie i sig selv, der er så interessant, at den alene kunne bære en bogudgivelse. 

Læs også:Anmeldelse: Anne Applebaums bog er afgørende for at forstå kampen om en nyverdensorden

For Ivan blev den første mand, der overhovedet fik asyl der, men bestemt ikke uden alle mulige absurde saltomortaler og krumspring, fordi det endte med at blive en kamp mellem Danmark og Grønlands arbejde frem mod en højere grad af selvstændighed og selvstyre. 

Ivan blev offer for dette tovtrækkeri, og som læser tager man sig til hovedet over, hvordan de juridiske og politiske maskiner arbejder trægt og ofte med negativ effekt, lige indtil et velmenende menneske tager initiativ på egen hånd. 

Dræbt i krigen mod russerne

Bogen om Ivan er meget mere end en historie om Grønlands første asylmodtager. Ivans historie kommer naturligvis til at afspejle udviklingen i Ukraine, især fordi Ivan i sidste ende vælger at tage tilbage for at kæmpe mod russerne, for på tragisk vis at blive dræbt i krigen. 

Og her kommer Kristian Husteds særlige tilgang atter ind i billedet, for hans bog handler i høj grad også om ham selv, der tør stille sig i øjenhøjde med Ivan, og som tør skrive om hvorledes han, gang på gang, opfatter sin ”ven” som forkælet, som ufornuftig og som ”forkert” tænkende. 

Vi forstår ikke krigen på individplan

Han udfordrer os som læsere, fordi han også må sande, at det at vinde friheden i et andet land, få et job og en kæreste, og så bare smide det hele overbord for at drage i krig, selvom man ikke har militærerfaring, ja, det er en form for frihedskamp, som han grundlæggende ikke kan sætte sig ind i. 

‘Ivan’ er ikke bare en ufattelig godt skrevet bog om ét menneskeliv, én skæbne blandt mange, men en udfordring til alle os, der i grunden ikke rigtig kan forstå det, når Ivan eller vores politikere siger, at de også kæmper for vores egen frihed. 

Hvis vi zoomer ind

Man kan sige, at grundtemaet i Kristian Husteds bog er følgende: 

Vi forstår ikke krigen på individplan, fordi vi simpelthen ikke kan mærke, hvad det er for en art frihed, som blandt andre ukrainerne er villige til at gå i døden for. 

Vi forstår nok alle, at individer vil flygte og søge lykken der hvor den blomstrer mest. Vi forsøger at skelne mellem værdige, reelt trængende flygtninge, og så de mange andre, der flygter af bekvemmelighed og som måske endda foragter dem, der hjælper. 

Og selvom vi ser på menneskets gode og slette sider, når vi kigger på disse kriser med åbne øjne, så ser det hele alligevel totalt anderledes ud, hvis vi zoomer ind og føler som den enkelte, der forsøger at finde mening i sit eget liv. 

Læs også:Moderaternes spidskandidat: Danmark vil fint kunne modtage 5.000 - 7.000 flygtninge årligt

Ivan var sådan en person, der levede kort, men intenst, og ud fra nogle værdier, som i sidste ende udfordrede Kristian Husteds eget ståsted. Nu udfordrer han os som læsere. 

På et tidspunkt skriver han i bogen, at han ikke kender sig selv, og at netop det betyder noget for hans tilgang til hele hans virke.

At han intet tager for givet, men tilgår det, som han oplever, som en ukendt, der ikke har låst sig fast. 

Han mærker og reagerer, og han viser derfor også sine læsere, at man som menneske indimellem tænker og handler på en måde, som man ikke vidste, at man var i stand til. 

Hvad mere kan man ønske sig af en bog?

Jeg erindrer ikke at have læst noget lignende på dansk. 

Der findes et utal af bøger, hvor velmenende mennesker forsøger at forklare os, at vi som humanister bør forstå, at alle liv har samme værdi. 

Og der findes ligeledes et utal af bøger, der forsøger at forklare os, at vi som vestlige og civiliserede mennesker står på et højere stade end andre mennesker og kulturer.

Kristian Husted lever med begge værdisæt i sig, og som den, der ikke kender sig selv, modtager han impulser udefra, der rammer selvsamme værdier inde i ham selv, og det skaber konflikt, tvivl og udfordrer til tænkning, til refleksion. 

Læs også:Danmark er ikke neutralt - vi holder med Ukraine

Jeg kan ikke komme på en tilgang, der er mere tiltrængt, end netop denne, som Kristian Husted her serverer for os. 

Vi bør alle forlade vores fastlåste positioner til højre og til venstre, i det mindste for eksperimentets skyld, og forsøge at anskue det hele i øjenhøjde, hvor alting bliver mere mudret. 

Måske det ikke vil ændre noget ved vores politiske holdninger, men i det mindste kan det medvirke til, at vi rent faktisk får mulighed for at kigge på os selv med andre øjne. 

Og hvad mere kan man ønske sig af en bog, der handler om adskillige af vor tids mest alvorlige kriser?

Kristian Husted: ’Ivan’. 491 sider. Illustreret med fotos i sort/hvid. Forlaget Lindhardt & Ringhof, 2025.