Hjælp til selvhjælp "from the People of Denmark"

Danske virksomheder ligger inde med masser af ideer og kompetencer, som vil kunne skabe bedre vilkår for verdens flygtninge. Staten, organisationerne og virksomhederne bør derfor sammen finde indsatsområder, hvor Danmark kan gøre en forskel.
Billede: Zaatari-flygtningelejren i Jordan (Wikipedia)

For nogle dage siden besøgte jeg en af verdens største flygtningelejre. Zaatari ligger halvanden times kørsel nord for Jordans hovedstad Amman. Godt 90.000 mennesker, primært syrere, bor her i såkaldte shelters, der mest minder om de præfabrikerede plast haveskure, man kan købe i byggemarkeder her hjemme.

Det skal siges med det samme; lejren er velfungerende og hører bestemt til i blandt de bedste i verden. 170 delegationer – deriblandt flere med danske politikere – besøger steder hvert år.

Da det vitterlig hører blandt de bedste lejre, er det måske ikke her, at politikerne skal lære om en trist tilværelse på flugt fra sit hjemland. Men at leve i en afsides lejr omgærdet af pigtråd og bevæbnede vagter med uvisse udsigter, må alligevel være ubærligt.

Flygtninge byggede selv kloaksystemet
På vej ind i lejren er opstillet kontrolposter med kampvogne og jordanske soldater bevæbnet til tænderne. De stod under sirligt opstillede ’carporte’ for at holde solen ude, hvor der sirligt på siden stod: ’From the People of Japan’. Jo, japanerne havde bestemt bidraget til udfordringerne. Ifølge dem selv.

Lejren er blevet til et samfund

Inden for bevægede man sig rundt i flere distrikter, der havde etableret sig med råd og nævn, som lejrledelsen kunne konsultere om vand, kloaksystemer og el, så der skete en eller anden form for borgerinddragelse. Ellers ville alt være kaotisk. Vand og el var nemlig tidligere blevet stjålet i ly af natten af de driftige og kreative, som selv havde forsynet haveskurene med rindende vand og rigeligt med stikkontakter.

Kloaksystemet havde flygtningene selv etableret flere steder trods lejrledelsens modstand, og på den store gennemgående vej gennem lejren, kaldet Champs-Élysées, har de mest entreprenante etableret butikker med fornødenheder, såsom cykelværksteder, frisørsaloner, købmænd, snack-restauranter, tøjbutikker og meget mere. Lejren er blevet til et samfund.

Udfordringer skal vendes til noget konstruktivt
Mens Europa og ikke mindst lille Danmark konstant fokuserer på problemerne ved de mange flygtninge og på, at de også banker på vores dør, så er det værd at notere sig, at den ulykkelige flygtningekrise også gemmer på udfordringer, der med udsyn og samarbejde kan vendes til noget mere konstruktivt.

Disse mennesker kan selv, hvis de får mulighederne. Og det er her, Danmark måske skulle fokusere indsatsen og droppe den golde retorik, der mest handler om at melde os ud af det internationale samfund ved ikke at tage et realistisk ansvar. Vi taler konstant om at gøre noget i nærområderne, for det er meget bedre for dem – og for os. Sandt nok. Men at barbere i udviklingsbistanden og skære i bevillinger til danske nødhjælpsorganisationerne er nok ikke opskriften.

Disse mennesker kan selv, hvis de får mulighederne

Det er helt fair at ville fokusere mere og tilse, at dansk bistand går til udvikling og ikke til despoter og bureaukrater, men der er et aspekt, hvor vi virkelig kan genvinde verdens respekt og samtidig sætte et tydeligt aftryk på, hvordan disse mennesker kan hjælpes til selvhjælp og måske endda være endnu bedre klædt på til en bedre tilværelse, når de forhåbentligt kan vende hjem igen.

17 år er gennemsnitstiden for hvor lang tid mennesker opholder sig i flygtningelejre. 17 år. I stedet for at stigmatisere og ignorere dem og tvinge dem til en passiv og apatisk tilværelse, så har de brug for at blive behandlet som mennesker.

Danmark kan bidrage med meget
Jeg var i Zaatari for at se på vandforsyning og vandrensning. Der var tre boringer og et centralt vandværk, der var finansieret af penge fra USA. En organisation havde fået til opgave at løse udfordringen og havde i mangel af fornøden viden gået på markedet og købt det billigste inden for systemer og pumper, hvilket betød, at løsningen var energimæssigt voldsom dyr og ikke særlig effektiv.

Lejrens strømforbrug er på én million US-dollars om dagen. Hvad nu hvis Grundfos eller andre kunne forsyne lejren med rent drikkevand og rense spildevandet som en del af en dansk løsning? Hvad nu hvis Danmark sagde, at vi gerne vil bidrage med det, vi er bedst til – og ikke blindt blot sende pengene til FN eller NGO kasserne? Tænk hvis Vestas leverede møllerne til bæredygtig energi? Novo medicin til de sukkersyge?

Staten, organisationerne og virksomhederne, kunne gøre så meget mere i fællesskab

Eller Lego til flygtningebørnene, når de har gået i den skole, italienerne, tyskerne og amerikanerne har bygget til dem i Zaatari? På min tur mødte jeg små og mellemstore danske virksomheder med unikke ideer og kompetencer, der bare mangler en hjælpende hånd i form af fælles fremstød på området.

Mit budskab er vel egentlig, at vi, det vil sige staten, organisationerne og virksomhederne, kunne gøre så meget mere i fællesskab, der i sidste ende virkelig ville batte noget for tusindvis af verdens flygtninge, mens vi herhjemme omsider kunne fokusere på løsninger frem for kun at stirre på problemer.

Grundfos og Dansk Flygtningehjælp i nyt samarbejde
Den tidligere regering var inde på det, den nuværende er inde på det. For tilstrømningen til Europa stopper ikke foreløbigt, og der er massive konflikter undervejs i blandt andet Mellemøsten og Afrika, der vil betyde gigantiske flygtninge- og migrantstrømme.

Mange af disse konflikter handler om adgang til vand, klimaforandringer og fortsat forfølgelse af anderledes tænkende. Ikke alt kan vi gøre så meget ved som land alene, men i et globalt fællesskab, hvor alle melder ind med deres særlige kompetencer, så har vi faktisk en chance.

Derfor har Grundfos og Dansk Flygtningehjælp indledt et nytænkende samarbejde, der vil yde hjælp til selvhjælp, understøtte lokalt initiativ og enterprenørskab og derved skabe udvikling i stil med det, jeg så med mine egne øjne i Zaatari. Vi kan ikke vente, så vi starter selv. Men tænk hvis vi kunne vise verden vores evner i en god sags tjeneste, og ikke udelukkende være optaget af at melde os ud af de fælles løsninger.

Staten, organisationerne og virksomhederne bør finde sammen om fælles indsatsområder nu, så ’from the People of Denmark’ igen bliver oprigtig, medmenneskelig og målrettet.

 

Kim Nøhr Skibsted er medlem af koncernledelsen hos Grundfos og koncerndirektør for kommunikation og eksterne relationer. Han har tidligere været med i JYSK koncernens ledelse og direktør for kommunikation, social ansvarlighed og HR samt seniorkonsulent inden for PR og public affairs og i reklamebranchen. I 1997-1998 var han medlem af folketinget for socialdemokraterne og før det i mange år aktiv og ansat i den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook