Hjort fastholder: Pensionister skal betale for blå finanslov

Finansminister Claus Hjort Frederiksen fastholder, at der skal ske nedskæringer på pensionisternes boligydelse. Alene i år skal der spares 90 millioner kroner, men på længere sigt kan tallet blive meget højere.
Hvornår er det forår?

Dette noget utraditionelle spørgsmål stillede socialdemokraternes Benny Engelbrecht finansminister Claus Hjort Frederiksen på dagens samråd om de planlagte nedskæringer på boligydelsen. Baggrunden er, at regeringen i december udskød de nedskæringer på pensionisternes boligydelse, som ellers var aftalt i finansloven. I stedet ville regeringen indkalde til nye forhandlinger i løbet af foråret.

Det har regeringen imidlertid ikke gjort endnu, og dermed skaber regeringen usikkerhed blandt landets mange pensionister, som ikke ved, hvor meget de har til at betale huslejen med de kommende år, lyder kritikken:

”Alle landets folkepensionister må leve i usikkerhed om hvad det er for en boligydelse de kan modtage indtil der ligger et udspil til regeringen. Og så lang tid ministeren ikke har sagt ’okay, vi har kludret i det’, så er den usikkerhed hver eneste dag til stede.”, lød det fra socialdemokraten Bjarne Laustsen.

Tavshed fra Dansk Folkeparti
Oprindelig var planen fra regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance at skære 90 millioner kroner af boligydelsen i år, stigende til 480 millioner kroner i 2020 (se L67, side 4). Pengene skulle bruges til at finansiere de fire blå partiers finanslov, blandt andet nedsættelse af registreringsafgift, nedsættelse af arveafgift og fastfrysning af grundskyld.

Efter massiv kritik fra blandt andre ÆldreSagen, som satte spørgsmålstegn ved Finansministeriets beregninger, valgte partierne som nævnt at udskyde den endelige beslutning foråret.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen bekræftede dog allerede få dage efter, at forslaget blev trukket tilbage, at det fortsat er det fulde beløb, der skal findes. ”Udgangspunktet er jo, at vi skal finde det fulde provenu frem til 2020, og det er jo det vi sætter os sammen omkring et bord for at udmønte. Og det vil så ske på baggrund af et oplæg fra regeringen”.

boligydelse

På dagens møde sagde Hjort, at ”Parterne skal jo søge at udmønte den negative budgetregulering, der er på 2016-finansloven på 90 millioner kroner, og det er jo det, vi så skal sætte os sammen om.”. Det betyder, at det fortsat er planen at gennemføre nedskæringer på 90 millioner kroner allerede i 2016.

Hvad angår tidshorisonten, så sagde finansministeren, at ”Vi prøver inden grundlovsdag”. Han ville derimod ikke fortælle, om der kun bliver tale om nedskæringer på 90 millioner kroner, eller om der på længere sigt kan blive tale om den halve milliard kroner, der også var lagt op til med den oprindelige boligydelsespakke.

Ud over udvalgsformand Bent Bøgsted, så deltog Dansk Folkeparti ikke i samrådet, ligesom partiet ikke tilkendegav nogen holdning til spørgsmålet om nedskæringernes størrelse. Partiet havnede tilbage i december i en af sine værste kriser, da netop nedskæringerne på boligydelsen fra flere sider blev udråbt som løftebrud.

35.000 færre modtagere af boligydelse siden 2007
På samrådet blev der også sat spørgsmålstegn ved, om regeringens tal for de offentlige udgifter til boligydelse tegner et retvisende billede. Regeringen har blandt andet slået på, at fra 2001 til 2015 er de samlede udgifter til boligydelse steget med 13 procent, og den gennemsnitlige udbetaling per modtager steget med 28 procent, når der korrigeres for den almindelige prisudvikling.

Men et netop oversendt notat fra ÆldreSagen viser, at regnes der i stedet på perioden fra 2007 til 2015, så er de reelle udgifter til boligydelse, når der korrigeres for prisudviklingen, faktisk kun steget med én procent. På den ene side er antallet af modtagere faldet med 35.000, eller cirka 11 procent. På den anden side er den gennemsnitlige udbetaling per modtager steget med omkring 14 procent.

ÆldreSagen mener desuden, at antallet af modtagere vil falde ydelserligere i de kommende år, fordi flere pensionister har egne pensionsopsparinger, og derfor ikke vil modtage boligydelse.

Claus Hjort Frederiksen fastholdt dog, at hans tal gav det mest retvisende billede, og synes det var fjollet, at han skulle forholde sig til andre tal. ”Det er hul i hovedet at sidde at høre på”, sagde han til Enhedslistens Finn Sørensen, der adskillige gange bad Hjort forholde sig til, hvorfor han havde valgt 2001 frem for 2015 som referenceår.

Ifølge Claus Hjort skyldes en del af faldet i antallet af modtagere, at nye førtidspensionister ikke længere modtager boligydelse, men i stedet modtager boligsikring.


Kommentarer fra Facebook