Hjort svinger kniven: Her skal der spares

Hvis man lykkeligt havde glemt, hvad en borgerlig finanslov betyder, så får man et erindringens slag i hovedet, når Claus Hjort fremlægger regeringens finanslovsforslag klokken 11. Vi har givet dig et overblik over, hvor den borgerlige sparekniv skærer denne gang
Det ender altid med en Lily-model, blev der engang sagt i en reklame for brudekjoler. Om det forslag til finanslov, Claus Hjort har fremlagt i dag, kan man tilsvarende sige: Det ender altid med en spare-model. Claus Hjort er nemlig trukket i et omvendt Robin Hood-kostume og tager penge fra den fælles velfærd for blandt andet at give skattelettelser til aktionærer, de rigeste boligejere og de store selskaber. Her kommer et overblik over, hvem der står for skud.

1: Fattige pensionister, der bor til leje
Regeringen vil spare 100 millioner kroner på boligstøtte til pensionister. Boligstøtten er et kontantbeløb, de fattigste lejere kan få som hjælp til at betale huslejen. Det er altså de pensionister, der hverken har stor opsparing eller friværdi, der bliver ramt af besparelsen.

2: Verdens fattigste
En stor del af Venstre-regeringens besparelser skal hentes fra verdens fattigste. I en tid, hvor der er uro så mange steder i verden, ønsker Venstre-regeringen at spare 2,3 milliarder på udviklingsbistanden, der blandt andet går til at sikre fred og stabilitet i de dele af verden, der er præget af krig. Blandt andet bliver indsatsen i de berømte nærområder beskåret med 1,2 milliarder. "Var det hele snak", spørger Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors på twitter.

3: Forskning i fremtiden
Claus Hjort lægger også op til at spare 1,4 milliarder på forskning. Selvom verden udvikler sig hurtigere og hurtigere, og vi skal kunne konkurrere med hele verden, skal der altså bruges færre penge på at udvikle nye typer medicin, fødevarer og teknologi.

4: Kommunernes velfærd
Regeringen har tidligere foreslået at skære 1,1 milliarder i blandt andre kommunernes velfærd. Hvor pengene præcis skal spares i kommunerne, vil regeringen ikke bestemme: Den opgave har de allernådigst overladt til kommunerne.

5: Børnene
Den tidligere regering lavede en såkaldt børnepakke, der skulle sikre flere pædagoger i daginstitutionerne. Selvom flere hænder til at tage sig af vores børn ville være tiltrængt, kunne vi her på Netavisen Pio i går skrive, at regeringen nu vil fjerne de penge, der skulle være brugt på flere pædagoger

6: Den offentlige transport.
Regeringen lægger også op til, at der skal fjernes 300 millioner i tilskuddet til DSB.

7: Uddannelser
Regeringen vil ifølge Politiken i alt spare 900 millioner på uddannelser. Heraf skal der spares 300 millioner på ungdomsuddannelser og 600 millioner på de videregående uddannelser.

8: Nordjyderne
Nordjyderne bliver særligt hårdt ramt af regeringens besparelser. Venstre lægger nemlig op til at fjerne de 830 millioner kroner, der skulle gå til en letbane i Aalborg. De penge er nu fjernet, og aalborgenserne må altså kigge langt efter bedre offentlig transport. Så mens der stadig bliver bygget metro i København, har regeringen altså glemt nordjyderne.

Ulandstricket
Som vi på Netavisen Pio kunne skrive i går, lægger regeringen ikke bare op til nulvækst, men til minusvækst i deres nye forslag til finanslov. Når det ikke ser sådan ud, skyldes det ganske enkelt lidt simpel talmagi. Ulandsbistanden tæller nemlig ikke med som offentligt forbrug, så ved at flytte penge fra ulandsbistanden, ser det ud til, at der er en offentlig vækst på 0,3 %. Hvis man tager ulandstricket ud af ligningen, lægger regeringen dog op til minusvækst.

Og hvad skal pengene så gå til?
Under valgkampen var både Socialdemokratiet og Venstre enige om, at der skulle bruges flere penge på sundhed. Og en del af de penge, der er hentet på besparelser, skal bruges på sundhedsvæsnet. I alt skal sundhedsvæsnet tilføres 2,4 milliarder kroner.

Helt i tråd med en klassisk borgerlig finanslov, skal der dog også gives penge til de rigeste boligejere, til aktionærer og til de største selskaber.

Boligejerne
Venstre og Dansk Folkeparti har tidligere lavet en aftale med SF og Alternativet om, at boligejerne kan trække håndværkerudgifter fra i skat – det såkaldte håndværkerfradrag. Fradraget bliver hovedsageligt brugt af de rigeste boligejere og koster 800 millioner kroner.

Aktionærerne og de store selskaber
Venstre foreslår også en skattesænkning for aktionærer. Jyllands-Posten skriver, at Venstre vil genindføre den såkaldte formueskattekurs, der ifølge Skatteministeriet gør det muligt helt at undgå at betale skat, hvis man giver aktier til sine børn i udlandet.
Samtidig vil regeringen indføre en såkaldt erhvervsbeskatningsreform, der blandt andet skal gøre det billigere at overdrage sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

 

Artiklen er opdateret klokken 11.23 med besparelserne på letbanen i Aalborg.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook