Hjorts fejlskøn skyld i dagpengeforringelser

Tilbage i 2010 besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet. Ifølge regeringen skulle det sikre, at Danmark overholdt EU-reglerne. Men nedskæringerne byggede på forkerte prognoser og en gigantisk regnefejl i finansministeriet.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen havde det tydeligvist varmt, da han gik i gang med at præsentere regeringens finanslovsudspil. Og det skyldtes måske ikke kun, at temperaturen i lokalet, hvor den danske presse var indbudt til at overvære fremlæggelsen, var høj. Hjorts finanslov for 2010 viste nemlig et dundrende underskud på omkring 90 milliarder kroner.

Vi er i sommeren 2009, og efter flere år med enorme overskud på statsbudgettet er situationen pludselig en helt anden. Året forinden har Lehmann Brothers kollaps sendt chokbølger gennem den globale økonomi, og der tales allerede nu om den værste krise siden 1930’erne. I Danmark kan krises også mærkes, arbejdsløsheden er stigende og regeringen forventer derfor færre indtægter og flere udgifter i de kommende år.

Regeringen handler på forventet EU-henstilling
Faktisk betyder underskuddet på 90 milliarder kroner, at Danmark overtræder EU-reglerne. Ifølge de reglerne må underskuddet maksimalt udgøre tre procent af landets bruttonationalprodukt. Men den danske overskridelse er næsten dobbelt så stor.

Den forventede budgetoverskridelse fører til, at Danmark bliver en del af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Regeringen forventer, at det vil blive fulgt op af en henstilling fra EU-Kommissionen om, at Danmark skal nedbringe underskuddet. Regeringen fremlægger derfor i maj måned et udspil til såkaldt genopretningspakke.

I udspillet skriver regeringen, at ”Vi forventer, at Danmark vil modtage en henstilling fra EU om at styrke de offentlige finanser strukturelt med i alt 1½ pct. af BNP fra næste år og frem mod 2013. Det svarer til, at vi skal gennemføre tiltag, der direkte forbedrer den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013”. Regeringen handler altså ikke på en konkret henstilling fra EU, men på en forventning om en henstilling fra EU!

I udspillet til genopretningspakke står der intet om, at der skal røres ved dagpengene. I stedet lægger regeringen op til, at overførselsindkomster som folkepension, førtidspension, efterløn, kontanthjælp og SU ikke skal stige i takt med lønudviklingen i samfundet de næste to år, sådan som det ellers sker normalt.

Dagpengeperioden forkortes
Men den 25. maj kan regeringen og Dansk Folkeparti pludselig meddele, at man er blevet enige om en aftale. Forslaget om at fastfryse overførselsindkomsterne er taget af bordet. I stedet er parterne blevet enige om, at gennemføre drastiske nedskæringer på dagpengeområdet. Noget både Venstre og Dansk Folkeparti ellers har afvist kort tid inden.

For det første, så nedsættes dagpengeperiodens længde fra 4 til 2 år. For det andet, så fordobles genoptjeningskravet, den periode man skal have arbejdet, for at blive berettiget til dagpenge, fra 6 til 12 måneder. Og endelig, for det tredje, så ændres den indkomstperiode, som dagpengene beregnes på baggrund af, fra de seneste 13 uger til de seneste 12 måneder.

De tre tiltag skønnes tilsammen at ville bidrage med 1,6 milliarder kroner i 2013. På længere sigt, når reformerne er fuldt ud indfaset, skønner regeringen og Dansk Folkeparti, at gevinsterne vil være endnu større, fordi nedskæringerne vil løfte beskæftigelsen med 11.000 fuldtidspersoner.

I juni og juli 2010 behandles og vedtages genopretningspakken i Folketinget, herunder L 222 og L 224, der halvere dagpengeperioden og fordobler genoptjeningskravet. Begge lovforslag vedtages med stemmer fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Herefter kan beskæftigelsesminister Inger Støjberg sætte sin underskrift på lovændringen.

Status: Hjort skønnede 45 milliarder forkert!
Da kassen i begyndelsen af 2011 blev gjort op, viste det sig imidlertid, at Claus Hjort Frederiksen har begået en gigantisk regnefejl: Underskuddet i 2010 blev ikke på over 90 milliarder kroner, som regeringen forventede forud for vedtagelsen af genopretningspakken. Det blev på 47,4 milliarder kroner, hvilket svarer til 2,7 procent af bruttonationalproduktet.

Dermed har Danmark faktisk aldrig overtrådt EU-reglerne, og der var altså slet ikke grundlag for den forventede henstilling fra EU-Kommissionen, som regeringen talte om i genopretningspakken, og brugte som argument bag de voldsomme nedskæringer.

Tilbage står altså, at der i sommeren 2010 blev gennemført endog meget betydelige forringelser af det danske dagpengesystem på en helt forkert baggrund. Forringelser, der skulle få vidtrækkende konsekvenser og berøre titusindvis af mennesker i de kommende år.

 

’Mens vi venter på dagpengekommissionen’ er en efterårsserie på Netavisen Pio, hvor vi ser nærmere på baggrunden for den dagpengekommission, som på mandag fremlægger sin rapport med forslag til et nyt dagpengesystem. Næste afsnit kommer i morgen, og her ser vi nærmere på Dansk Folkepartis rolle i forhold til beslutningen om, at halvere dagpengeperioden.


Kommentarer fra Facebook