Tilbage i august måned skrev Claus Hjort Frederiksen på sin Facebookprofil, at ”Den tidligere regering har desværre photoshoppet dansk økonomi i valgkampen, og det holder naturligvis ikke. I morgen vil jeg uddybe hvordan de faktiske forhold er i dansk økonomi”.

Dagens efter præsenterede Claus Hjort sit såkaldte ’kasseeftersyn’ af dansk økonomi sammen med en ny økonomisk redegørelse. Her hed det blandt andet, at ”Den faktiske offentlige saldo skønnes aktuelt at udvise et underskud på 2,7 pct. af BNP i 2015 mod et skønnet underskud på 1,3 pct. af BNP i majvurderingen. Svækkelsen af den faktiske saldo afspejler overvejende en nedjustering af indtægterne fra pensionsafkastskatten.”

Finansministeren understregede også, at ”I den aktuelle situation er det (…) et særskilt hensyn at holde det faktiske underskud inden for rammerne af EU's Stabilitets- og Vækstpagt. En overskridelse af EU’s underskudsgrænse på 3 pct. af BNP vil føre til en ny henstilling om at bringe underskuddet tilbage under”.

Finansministeren fulgte op med at sige, at ”Der var ikke meget rettidig omhu i den måde, den tidligere regering tilrettelagde sin politik på. Jeg konstaterer, at Thorning-Schmidt og Corydon valgte at gå helt til kanten og så håbe på det bedste frem til valget”.

Men som vi allerede skrev dengang, byggede Claus Hjort Frederiksens prognose på en række store usikkerhedsmomenter, blandt andet i forhold til meget stor usikkerhed, ikke mindst i forhold til indtægterne fra PAL-skatten.

Forleden udgav de Det Økonomiske Råd (Vismændene) så en ny og opdateret prognose for dansk økonomi. Her kan man læse, at ”Underskuddet på den offentlige saldo skønnes til 1,9 pct. af BNP i 2015, hvilket er en forbedring på 1,2 pct.point siden efteråret. Det skyldes flere indtægter fra kapitalpension og LD samt et højere PAL-provenu”.

Det står altså ikke kun i modsætning til Vismændenes egen tidligere analyse, men også til finansminister Claus Hjort Frederiksens bombastiske udtalelser fra i sommers.

Det er et grundvilkår for dansk økonomi, at der er en række faktorer, som en dansk finansminister ikke er herre over, eksempelvis renteudviklingen på de internationale markeder. Der er derfor heller ingen grund til at hænge Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium ud, hvis det viser sig, at der (igen!) er skudt ved siden af.

Men der er grund til at kritisere Finansministeren for, at han på baggrund af midlertidige konjunkturudsving beskyldte den tidligere regering for at ’photoshoppe’ og ’gå helt til kanten’. Det var en usaglig kritik, som han bør trække tilbage. Ligesom det bør være en påmindelse til alle om fremover at tage økonomiske prognoser for det, de er: Nemlig prognoser.