HK-sejr er godt nyt for folk, der går på arbejde

Højesteret har dømt til fordel for en kvinde, der kom til skade på arbejdet tilbage i 2000. 

Ifølge domsreferatet blev hun ramt i hovedet af en bils bagsmæk. Hun fik hovedpine, nakkesmerter og koncentrationsbesvær. Hun forsøgte at vende tilbage. Det blev værre. Så kom sygemeldingerne. Først delvist. Så fuldt.

Sådan ser en arbejdsskade ofte ud. Ikke som et stort dramatisk øjeblik med blå blink og båre. Men som en hverdag, der langsomt går i stykker.

Alligevel fik hun i 2002 at vide, at hendes erhvervsevnetab ikke var stort nok. Under 15 procent. 

Nu siger Højesteret, at den slags ikke holder. HK har fået medhold i, at der kan være ret til erstatning for erhvervsevnetab under 15 procent, hvis tabet er klart og varigt. 

Men lad os lige vende regnestykket om

Dansk Industri advarer om en mulig milliardregning. Dansk Erhverv kalder det retssikkerhedsmæssigt uhørt, hvis regningen lander hos virksomhederne. Beskæftigelsesministeriets estimater har ligget i omegnen af 10 til 30 milliarder kroner. Store tal.

Men lad os lige vende regnestykket om.

Læs også:Pernille Vermund forstår ikke den danske model

Hvis der findes mennesker, som i årevis har haft ret til erstatning uden at få den, så er problemet ikke, at de nu kan få deres sag vurderet igen. 

Problemet er, at de ikke fik pengene dengang.

Det er det, fagbevægelsen er til for

Det er altid påfaldende, hvor hurtigt regningen bliver politisk interessant, når den kan lande hos arbejdsgivere og forsikringsselskaber. 

Når regningen derimod ligger hos den skadede kontoransatte, socialrådgiver, butiksmedarbejder, lagerarbejder eller pædagogmedhjælper, kaldes det praksis. 

Derfor er dommen også en påmindelse om, hvorfor rigtige fagforeninger betyder noget. En enkelt skadet lønmodtager står svagt over for Ankestyrelsen, forsikringsbranchen og arbejdsgivernes jurister.

Læs også:Krifa vil gøre Danmark fattigere

Det er det, fagbevægelsen er til for. Ikke rabat på hat og briller, men magt mod magt, når et menneske ellers bliver mast mellem skriveborde.

Og ja, den slags koster penge. Advokater koster. Sager koster. Organisation koster. 

Men alternativet er dyrere. For så bliver rettigheder noget, man kun har, hvis man selv har råd til at føre dem hele vejen til Højesteret.