Højere løn, ligeløn og arbejdstid: Din guide til overenskomstforhandlingerne

De offentlige overenskomstforhandlinger i stat, regioner og kommuner går nu for alvor i gang. Her er de centrale slagsmål.
Foto: Der er lagt om til en ny runde mellem KL's chefforhandler Michael Ziegler (th.) og de kommunalt ansattes chefforhandler Anders Bondo Christensen (tv.).

De kommende måneder skal der forhandles nye overenskomster for landets offentligt ansatte. Kort før jul udvekslede parterne krav, og de kommende måneder skal der så landes nye overenskomster. De nuværende udløber nemlig 1. april 2018.

Der skal forhandles nye aftaler for ansatte i både stat, regioner og kommuner.

I staten er det Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der har Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening som formand, der forhandler med lønmodtagerne. CFU har knap 118.000 medlemmer. På arbejdsgiversiden står Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet, med innovationsminister Sophie Løhde som øverste politiske chef.

På det kommunale og regionale område repræsenteres lønmodtagerne af Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 51 faglige organisationer med i alt cirka 564.000 medlemmer, og som har lærerformand Anders Bondo Christensen i spidsen.

På arbejdsgiversiden står henholdsvis Kommunernes Landsforening, hvis chefforhandler er Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler, og Det Regionale Lønnings- og Takstnævn (RLTN), som har regionsformand Anders Kuhnau fra Midtjylland som formand.

Men hvad drejer forhandlingerne sig egentlig om og hvor står uenighederne?

Netavisen Pio har kigget nærmere på de krav, organisationerne har udvekslet, og kommer her med syv nedslag.

1) Lønstigninger eller løntilbageholdenhed?
Spørgsmålet om lønstigninger er et klassisk slagsmål ved overenskomstforhandlinger. Denne gang er parterne dog ikke kun uenige om hvor meget lønnen skal stige i fremtiden, men også om hvor meget lønnen er steget i fortiden.

KL hævder, bakket op af innovationsminister Sophie Løhde og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at de offentlige ansatte siden 2008 har fået lønstigninger, der er markant højere end dem, der er givet på det private arbejdsmarked.

Det er derfor ”KL 's målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og kommunale sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem)”, hedder det i KL’s krav til Forhandlingsfællesskabet. Underforstået, at lønningerne i den offentlige sektor de kommende års skal vokse markant mindre end lønningerne i den private sektor.

Men de beregninger vækker stærkt utilfredshed hos fagbevægelsen. Her mener man, at det er helt forkert at bruge 2008 som udgangspunkt. I årene op til finanskrisen blev der givet betydelige lønstigninger på det private arbejdsmarked, som først slog igennem på det offentlige arbejdsmarked de følgende år:

”Når lønudviklingen beregnes med starttidspunkt i 2008, så undgår Finansministeriet og DA behændigt at medtage perioden før krisen, hvor der var lønfest i den private sektor. De viser kun et halvt billede af virkeligheden”, lød det i en pressemeddelelse fra Anders Bondo Christensen.

Forhandlingsfællesskabet har i stedet fremlagt tal der går tilbage til 1996 og som viser, at udviklingen i de offentlige og private lønninger har fulgtes nogenlunde ad frem til i dag.

Forhandlingsfællesskabet kræver, at ”Der udmøntes generelle, procentuelle lønstigninger, der indebærer en forbedring af reallønnen for alle ansatte”. Og CFU kræver "Procentuelle generelle lønstigninger, der matcher den private lønudvikling", samt "En mekanisme der sikrer parallelitet mellem den statslige og den private lønudvikling."

2) Ligeløn
En stor del af det offentlige arbejdsmarked er kvindedomineret. Og det afspejler sig i lønningerne, mener Forhandlingsfællesskabet, som nu vil have ligeløn sat på dagsordenen, så der tilføres ekstra midler til de områder, hvor der arbejder mange kvinder, for eksempel pædagoger sygeplejersker og SOSU-assistenter.

Konkret ønsker fagforbundene, at ”Der afsættes midler til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.”

Pengene skal dog tages fra den samlede pulje til lønstigninger, hvilket betyder, at andre områder må holde igen med lønkravene. Det kan igen betyde, at det reelt ikke bliver ret mange penge, der afsættes til at udligne lønninger mellem mande- og kvindedominerede områder.

En række forbund har derfor af flere omgange forsøgt at få Christiansborg-politikkerne til at bevilge ekstra øremærkede midler til at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder, indtil nu dog uden held. Det er usædvanligt, idet fagforbund normalt ikke ønsker Christiansborg-politikkernes indblanding i forhandlingerne.

3 Lærernes arbejdstid
Spørgsmålet om lærernes arbejdstid førte i 2013 til, at KL lockoutede landets folkeskolelærere. Det lykkedes ikke parterne af finde frem til en fælles løsning, og i stedet kom der et regeringsindgreb i form af den i lærekredse berygtede lov 409, som dikterede vilkårene for lærernes arbejdstid.

Men nu lægger lærerne op til en ny omgang, og vil have loven erstattet af en forhandlet aftale om arbejdstid. Og denne gang står lærerne ikke alene, som de gjorde i 2013, men har opbakning fra de øvrige faglige organisationer i Forhandlingsforbundet, ligesom også CFU bakker op.

Det fremgår af Forhandlingsforbundets krav, at ”den samlede gruppe af offentligt ansatte forventer, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, fair og frie forhandlinger med organisationerne på underviserområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid mv.”

Hos KL var man godt tilfreds med indholdet af lov 409, og har derfor ikke noget hastværk med at få den erstattet af en forhandlingsaftale.

Michael Ziegler udtalte før jul, at KL har ”noteret” Forhandlingsforbundets krav, men tilføjede, at ”Jeg tror, det står klart for enhver, at vi har nogle synspunkter omkring arbejdstid, som vi også mener temmelig dybtfølt, så jeg kan ikke love jer, at det bliver nemt".

4) Betalt frokostpause
Det vakte stor opsigt, da Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet i efteråret pludselig meddelte, at landets 180.000 statsligt ansatte ikke længere skulle kunne regne med at holde betalt frokostpause. Styrelsen anså nemlig ikke betalt frokostpause som en del af overenskomsten, men som et personalegode, der derfor kunne fjernes uden aftale med fagforbundene.

Det har fået ikke kun de statsligt ansatte, men også de kommunalt ansatte, til at kræve, at det skrives tydeligt ind i overenskomsten, at betalt frokostpause er en rettighed for lønmodtagerne, som ikke bare kan fjernes. Både Forhandlingsforbundet og CFU kræver derfor ”Eksplicitering af retten til betalt spisepause” som en del af en kommende aftale.

På det statslige område kræver CFU desuden, at Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsdag bliver fridage. De har i mange år været betragtet som såkaldte ’kutymefridage’, men sidste år fik Moderniseringsstyrelsen medhold i, af fridagene kan inddrages.

Omvendt er KL og Moderniseringsstyrelsen tavse om både betalt frokostpause og fridage formentlig fordi organisationen netop ikke ønsker, at det bliver en del af overenskomstforhandlingerne.

5) Ret til fuld tid
En stor del af de ansatte i kommuner og regioner arbejder ikke på fuld tid. Det gælder ifølge Forhandlingsfællesskabet for 40 procent af de ansatte i kommuner og 33 procent af de ansatte i regionerne.

Det har også ligestillingsmæssige konsekvenser, fordi langt hovedparten af de deltidsansatte er kvinder, lyder det fra Forhandlingsforbundet.

Det er en problematik, som flere fagforbund tidligere har forsøgt at rejse. ”Vi har sindssygt mange deltidsansatte. Kommunerne tilbyder i dag næsten ikke fuldtidsstillinger, så det er vanskeligt som ung medarbejder at finde en stilling som eksempelvis social- og sundhedsområdet, der er slået op som en fuldtidsstilling”, udtalte Jakob Bang, forhandlingschef i FOA, i efteråret til Netavisen Pio.

Forhandlingsfællesskabet har derfor krævet ”Ret til fuldtid mv.”, uden det dog er helt konkretiseret, hvordan det skal fungere i praksis.

6) Fritvalgskonto
Et mindre nybrud er lønmodtagernes krav om en såkaldt fritvalgskonto. Både CFU og Forhandlingsfællesskabet ønsker en ny ordning indført, hvor den enkelte medarbejder i højere grad selv kan prioritere mellem hvorvidt han eller hun ønsker at få penge udbetalt som løn, indbetalt på pensionsopsparing eller vekslet til at holde mere fri.

”Der skal etableres mulighed for, at organisationerne indenfor en fælles aftalt ramme kan tilslutte sig og indgå aftale om medarbejderstyret fleksibilitet, der skaber øget mulighed for at kunne træffe individuelle valg mellem løn, pension og frihed”, skriver Forhandlingsfællesskabet.

En fritvalgskonto kendes blandt andet fra industriens overenskomst. Derudover har både CFU og Forhandlingsfællesskabet også en række andre krav, der skal sikre bedre balance mellem familie- og arbejdsliv, blandt andet i forhold til barsel, børns sygdom og omsorgsdag.

7) Åremålsansættelser
Der har den seneste tid været meget fokus på brug af såkaldte åremålskontrakter på det kommunale område. Blandt andet kunne Danmarks Radio før jul fortælle, hvordan kommuner har brugt adskillige millioner kroner på at udbetale fratrædelsesbeløb til ansatte, der efterfølgende er blevet genansat i den præcis samme stilling!

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 blev muligheden for at udbetale fratrædelsesbeløb til åremålsansætte, der bliver genansat i den selvsamme åremålsstilling, fjernet. Der er dog stadig mulighed for at aftale, at der udbetales et fratrædelsesbeløb ved forlængelse af åremålsaftaler.

Det vil KL nu have ændret, så det fremover slet ikke er muligt at få udbetalt fratrædelsesbeløb, med mindre man reelt fratræder sin stilling.


Kommentarer fra Facebook