Det udløste en del debat, at Jakob Ellemann-Jensen, som han selv udtrykte det “med hjertet” valgte posten som forsvarsminister.

Mange havde nok forventet, at han ville have valgt en tungere økonomisk ministerpost, enten som finansminister eller økonomiminister, eller det normalt mere prestigefyldte udenrigsministerium, hvor Danmarks sikkerhedspolitik fastlægges.

Jakob Ellemann-Jensen, der er tidligere soldat, valgte dog at “vende hjem” til Forsvarsministeriet, hvor han i de kommende år skal stå i spidsen for den oprustning, som følger af det nationale sikkerhedskompromis og de mange ekstra milliarder, som den nye regering påtænker at investere i området.

Men oveni i posten som forsvarsminister får Venstres formand også titel af vicestatsminister.

Det er første gang, at et medlem af regeringen officielt får den titel, også selvom den tidligere har været benyttet af pressen om både Marianne Jelved, Bendt Bendtsen og Margrethe Vestager.

Ingen formelle privilegier

Der skal dog mere end en vicestatsministerpost til at imponere politisk kommentator Hans Engell: 

“Han kunne lige så godt kalde sig kejser af Kina. Det er ikke nogen titel. Det er en, man har fundet på for at sige, at regeringens nummer to nu er vicestatsminister,” sagde han forleden til TV2.

Det følger nemlig ikke nogle formelle privilegier eller ansvarsområder med titlen, men det gør der til gengæld med Jakob Ellemann-Jensens udnævnelse til nummer to i statsrådsrækkefølgen.

For Jakob Ellemann-Jensen betyder det, helt konkret, at han kommer at sidde helt tæt på regenten i statsrådet, som er der hvor regeringen fremlægger sine lovforslag til majestætens godkendelse.

Bedre udsigt og højere løn 

Det betyder også, at han kommer til at sidde på forreste i række i folketingssalen, sammen med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, og ikke nede midt i rækkerne, hvor forsvarsministeren normalt holder til.

Og endelig kaster pladsen som nummer to i statsrækkefølgen en helt kontant belønning med sig, nemlig en højere løn.

Almindelige ministre får omkring 1,3 millioner kroner om året, mens finans- og udenrigsministeren får 110 procent af det beløb. Og det er også den takst, som Jakob Ellemann-Jensen vil blive aflønnet med.

Statsminister Mette Frederiksen får 125 procent af ministerlønnnen, hvilket fra det nye år vil være omkring 1,7 millioner kroner om året.

Ministre der har flere ministerposter, som f.eks. sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) eller udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (V), får i øvrigt ikke dobbelt løn.

Flere rådgivere

Også på et andet område vil Jakob Ellemann-Jensen formentlig kunne se frem til en ekstra fordel i forhold til de øvrige almindelige ministre.

Han får nemlig formentlig også ret til at udpege to særlige rådgivere.

Regeringsomdannelsen betyder også, at finansminister Nicolai Wammen (S) - selvom han fortsætter på den samme post, som han havde før - rykker et par pladser ned i statsrådsrækkefølgen efter Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Den minister, der tager det største spring tilbage, er den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der falder fra den femteplads, han havde som justitsminister, til en beskeden 14. plads.

Ingen faste regler

I modsætning til i f.eks. Amerika, hvor “the presidential line of sucession” - altså arverækkefølgen til præsidentposten - er nedskrevet i en lov, så er det i Danmark op til en ny regering selv at bestemme rækkefølgen.

Det sker normalt efter følgende kriterier: Først har man partiformænd efter partistørrelse, så evt. finans- og udenrigsminister, så kommer medlemmer af regeringens koordinationsudvalg, så anciennitet som minister, anciennitet som kommissær i EU, anciennitet som folkevalgt (Folketing, Europa-Parlamentet, kommunalbestyrelse/regionsråd) og endelig ministerens alder.

Det betyder, bl.a. at den nye klimaminister Lars Aagaard fra Moderaterne, der aldrig har været valgt til noget, er sidst i arvefølgen. Og at den nye forskningsminister Christina Egelund (M)  overhaler digitaliseringsminister Marie Bjerre og det nyvalgte folketingsmedlem Mette Kierkgaard (M), der er blevet ældreminister.

Den berømte tagsten

Skulle der ske det, at statsminister Mette Frederiksen (S) måtte træde tilbage - eller få den berømte tagsten i hovedet - så vil Jakob Ellemann-Jensen træde til som fungerende statsminister.

Men han vil kun have posten indtil Socialdemokratiet har udpeget en ny statsminister - eller indtil der er afholdt folketingsvalg.

Det er kun sket en gang i Danmarkshistorien, at der blev udpeget en fungerende statsminister. Det var tilbage i 1958, da daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen (S) fik kræft og skulle opereres.

Finansminister Viggo Kampmann blev derfor konstitueret som statsminister, mens Jens Otto Krag overtog udenrigsministeriet.