“Højrefløjen opfører sig uansvarligt. Formatløst. Og faktuelt forkert”
“Højrefløjen opfører sig uansvarligt. Formatløst. Og faktuelt forkert”
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) angriber DF’s Morten Messerschmidt og De Konservatives Rasmus Jarlov: “Regeringen kæmper for at udvikle - ikke afvikle - Rigsfællesskabet”
Rasmus Jarlov (K), Peter Hummelgaard (S) og Morten Messerschmidt (DF)
Højrefløjen - personificeret ved Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og De Konservatives Rasmus Jarlov - kritiserer højlydt statsminister Mette Frederiksens (S) håndtering af den højspændte situation omkring Grønland.
Messerschmidt og Jarlov kritiserer, at Mette Frederiksen igen og igen henviser til, at formanden for Naalakkersuisut (Regeringen), Múte B. Egede, understreger, at Grønland ikke er til salg. Og at det er op til Grønland selv at træffe beslutning om selvstændighed.
Messerschmidt mener, at Mette Frederiksen skal holde op med at sige, “at det er grønlænderne, der bestemmer over Grønland”:
Vi skal selvfølgelig holde op med at sige, at det er grønlænderne, der bestemmer over Grønland
“Vi skal selvfølgelig holde op med at sige, at det er grønlænderne, der bestemmer over Grønland. Det er det ikke. For det eneste, der kan ske, den dag grønlænderne måtte træffe en beslutning – bakket op af et flertal i Folketinget – om, at de skal være selvstændige, det er, at så ophører selvstændigheden. Fordi så rykker enten Kina, Rusland eller USA ind, og der skal vi bare bede til, at det bliver amerikanerne,” sagde Messerschmidt eksempelvis til Jyllands-Posten tirsdag.
Jarlov: Bringer Rigsfællesskabet i fare
De Konservatives grønlandsordfører, Rasmus Jarlov, mener, at Mette Frederiksen sætter “Rigsfællesskabet i fare”:
“Det er en alvorlig fejl, at Frederiksen siger til Trump, at han ikke en gang behøver tale med Danmark, fordi vi ikke har noget at sige i Grønland. Det sætter Rigsfællesskabet i fare, at hun ikke siger til amerikanerne, at Danmark ikke vil afgive sin suverænitet, og at diskussionen derfor stopper allerede der,” skrev Jarlov på det sociale medie X kort efter at Mette Frederiksen onsdag til TV 2 og DR havde fortalt lidt om, hvad hun havde sagt til USAs tiltrædende præsident, Donald Trump, i den 45 minutter lange telefonsamtale hun netop havde haft med ham.
Jarlov fortsætter på X:
Reelt afgiver hun Danmarks suverænitet over Grønland
“Nu kommer presset til at hvile på Grønland i stedet for på Danmark, og amerikanerne har ingen grund til at tage Danmark seriøst i grønlandske spørgsmål. Reelt afgiver hun Danmarks suverænitet over Grønland, hvilket er uacceptabelt for en dansk statsminister.”
Peter Hummelgaard: Kritikken er forfejlet
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) betegner i et opslag på Facebook torsdag formiddag kritikken fra de to højrefløjspolitikere som både faktuel forkert og ansvarsløs:
“Højrefløjen opfører sig uansvarligt. Formatløst. Og faktuelt forkert i sin kritik a statsministerens håndtering af den aktuelle situation! Vi er midt i en svær tid, der kalder på omtanke, diplomati og strategi. Ikke smarte og hurtige løsninger, der lyder godt på sociale medier.”
Peter Hummelgaard understreger, at SVM-regeringen kæmper for at udvikle Rigsfællesskabet:
vi er ikke en kolonimagt, der bestemmer over Grønland
“Regeringen kæmper for at udvikle - ikke afvikle - Rigsfællesskabet. Og det gør vi i tæt dialog med Grønland og Færøerne. Men vi er ikke en kolonimagt, der bestemmer over Grønland. Om end det lyder på både Konservative og Dansk Folkeparti som om man foretrak det sådan.”
Følger selvstyreloven
Justitsministeren skriver, at regeringen følger selvstyreloven:
“Lovgivningen er klar og regeringens holdning flugter med det, der fremgår af selvstyreloven, som blev vedtaget af alle partier i Folketinget undtagen Dansk Folkeparti, dvs. også Konservative. Det fremgår af selvstyrelovens § 21, stk. 1, at beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.”
Og:
“Og skulle vi engang nå dertil, hvor grønlænderne ønsker selvstændighed, fastlægger selvstyreloven og grundloven en procedure, som regeringen vil følge.”
Hummelgaard opfordrer De Konservative og Dansk Folkeparti til at udvise format:
Særligt i en usikker tid, hvor vi bør stå sammen som folk og demokrati
“Konservative, der i øvrigt selv ønskede at være et statsministerparti ved sidste valg, burde tage ansvar og vise det format som tidligere har kendetegnet de konservative i historien, frem for at kaste om sig med påstande om at bryde grundloven. Det samme burde Dansk Folkeparti. Særligt i en usikker tid, hvor vi bør stå sammen som folk og demokrati.
Kommentarer
Grønland har jo været dansk
Norske vikinger...
Norge kom jo senere under
Først i 1480 efter Haakon den
Situationen er vist temmelig
Vikingerne på Grønland uddøde
Hans Egede ankom til Grønland
Vi ved ikke hvornår og
Man ved at nordboerne i
Man ved at nordboerne i
Et koldere klima med øget
Det politiske pattebarn
“at beslutning om Grønlands
Det Aksel mener -
Hvorfor afholder Grønland
De er helt uden for skiven de
Pinlige ja, men jeg ville nu
Jeg priser mig lykkelig over,
Helt enig.
Send Rasmus Jarlov til
Velfærdsstaten skaber fred og
Når man tænker på at de
Tilføj kommentar