Højrefløjens corona-finansering er farlig

Når vi skal finde svar på corona-krisen, må regeringen ikke acceptere højrefløjens finansiering, som er farlig for økonomien og velfærdsstaten.
For præcis en uge siden lukkede statsminister Mette Frederiksen den offentlige sektor ned. Dagen efter skulle der hastebehandles lovgivning i folketingssalen, og da det blev Pernille Vermunds tur, på vegne af Nye Borgerlige, fik hun sneget et kort – men dog utrolig interessant budskab ind i slutningen af talen: ”Regningen må ikke efterlades hos vores børn”.

Ordene virker selvfølgelige og uskyldige, men budskabet er krystalklart: De penge vi bruger til at redde virksomheder og lønmodtagere skal findes ved at skære ned andre steder. Alt andet vil være økonomisk uansvarligt.

Regeringen må vinke farvel til værdig tilbagetrækning for nedslidte, klimahandlingsplan og investeringer i velfærd og klima

I dag stod Søren Pape Poulsen så på DR1 og gentog Vermunds budskab i endnu skarpere vendinger: Regeringen må vinke farvel til værdig tilbagetrækning for nedslidte, klimahandlingsplan og investeringer i velfærd og klima. Det bliver der ikke råd til, hvis vi samtidig skal redde dansk erhvervsliv og lønmodtagernes økonomi.

Højrefløjens medicin vil skade økonomien 

Kampen om corona-finansieringen er altså ved at gå i gang. Højrefløjens frontsoldater er ved at gøre det klart for regeringen og offentligheden, at deres tilgang til politisk håndtering af økonomiske tilbageslag ikke har ændret sig de sidste 100 år. De betragter stadigvæk staten som en husholdningsøkonomi, hvor forholdet mellem statens indtægter og udgifter kan sammenlignes med et gennemsnitligt ægtepars. For dem gør det ikke nogen forskel, at Danmark er en suveræn stat med egen valuta uden et gældsproblem.

Vi så det tydeligst i forbindelse med finanskrisen i slutningen af 00’erne. Da ”regningen skulle betales” gennemførte den daværende VK-regering ”Genopretningspakken”, som indeholdte besparelser for over 25 milliarder kroner. Overførselsindkomster blev sænket, dagpengene rundbarberet, almindelige lønmodtagere fik udhulet deres købekraft og der blev skåret i velfærden.

Alt i alt var det med til at hive optimisme ud af økonomien, og det betød at efterspørgslen faldt

Alt i alt var det med til at hive optimisme ud af økonomien, og det betød at efterspørgslen faldt. Som man så det i andre europæiske lande, hvor en højreorienteret nedskæringspolitik dominerede, så forlængede det bare problemerne med arbejdsløshed og krise. Folk turde ikke bruge penge, og den offentlige sektor kunne ikke bruges som motor for at stimulere efterspørgslen i den private sektor.

Dansk økonomi blev skadet og arbejdsløsheden blev højere end den havde behøvet at være.

Mette Frederiksen skal stå fast

Højrefløjen holder krampagtigt fast i den ideologiske politik – også selvom at sporene skræmmer gevaldigt. Derfor er det nu regeringens og statsministerens opgave at stå fast. Mette Frederiksen må gøre det klart for højrefløjen, at corona-krisens hjælpepakker ikke skal finansieres ved at droppe alle klimaambitioner, feje troen på værdig tilbagetrækning væk eller stoppe hullerne i vores velfærdssamfund.

Som socialdemokrater bør vi gå investeringsvejen i stedet for nedskæringsvejen

Vi har ikke noget gældsproblem i Danmark, og vi får det heller ikke. Som socialdemokrater bør vi gå investeringsvejen i stedet for nedskæringsvejen. Det er nu blevet klart, at hjælpepakker under corona-krisen ikke påvirker den strukturelle saldo. På den anden side af denne nødsituation venter der så en historisk grøn omstilling, og en historisk styrkelse af vores velfærds- og arbejdsmarkedsmodel, som kræver et opgør med budgetloven – specifikt gældende for staten – og EU’s Finanspagt og Vækst- og Stabilitetspagt. Vi vil insistere på at kunne føre en politik, som på én og samme tid skaber et grønt, retfærdigt og trygt samfund.

Det her bliver en alvorlig test af regeringens økonomiske politik

Det her bliver en alvorlig test af regeringens økonomiske politik. Jeg håber at de står fast!

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Frederik Vad er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidl. forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Til dig Thomas, hvis vi skal have en saglig og respektfuld dialog så vil det hjælpe på vores samtale hvis vi alle lader være med at bruge øgenavne. Jeg har aldrig været glad for hverken Anders eller Lars som statsminister, men jeg har aldrig givet dem øgenavne i en samtale med andre. Du må gerne have dine holdninger og jeg kan sådan set også være lige glad med om du ikke kan eller vil underbygge de ting du skriver. Til gengæld er jeg da glad for at du læser og muligvis for står hvad der bliver skrevet på denne netavis, også selv om du aldrig er tilfreds med det. Jeg er glad for at du trods alt skaber trafik på siden så den bliver en af de mere besøgte sider, selv om du ikke ønsker at støtte den, gør du det hver gang du klikker dig ind, mange tak for det.

Til det du så skriver om at nogen skulle føle sig taget i røven, så tror jeg at vi som borger godt kan skille økonomien ad, et er krise håndtering, noget andet er langsigtet økonomisk styring. Det vi bruger nu er et engangsbeløb, forhåbentlig, betalingen for minimums normering er en fast udgift der vil køre til det laves om.

Thomas troll er både Gøg og Gokke samtidig.

Sune Vejling, du har helt ret i dine betragtninger vedr. Thomas FUP, men at indgå i en respektfuld dialog med ham er lige så svært som at møde isbjerge i Storebælt.

Godt brølt DSU. De bredeste skuldre skal bære konsekvenserne af pandemien. Alle topøkonomer satser på investering i krigs- og krisetid for at holde gang i hjulene eller kickstarte dem igen. Økonomi er ikke eksakt videnskab - evidens med gentagelsesforsøg på makroøkonomi er ikke eksisterende. Derfor kan vi godt lære af historiske fejltagelser som fx de kendte gælds- og finanskriser, hvor de dårligst stillede stadig lider under konsekvenserne af den grådigste halvdels fallit.

Det må man vist kalde en naiv opfattelse af, hvordan arbejdsmarkedet fungerer😉

Annonce