Højreradikale partier triumferer igen i EU
Højreradikale partier triumferer igen i EU
I Europa fortsætter den højreradikale bølge. Det var tydeligt ved flere valg i weekenden
Den højreradikale bølge fortsætter. Rumænien slap for en Putin- og Trumpbeundrer, men det yderste højre står stærkt. Det samme er tilfældet i Polen, og i Portugal ligger det yderste højre side om side med socialisterne.
I Polen stemte 41 procent af 18 – 29-årige for højreradikale præsidentkandidater.
Mange europæiske øjne var i weekenden rettet mod Rumænien og Polen. I Rumænien havde en højreradikal Trump-og Putin-beundrer (det er i disse tider det samme) en reel chance for vinde præsidentposten.
Men sejren gik til centrumpolitikeren Nicusor Dan, der nød godt af massiv støtte fra blandt andre EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen.
”Bruxelles ånder lettet op,” lød det i flere europæiske medier efter centrumpolitikerens sejr med 54 procent af stemmerne mod 46 procent til nationalisten George Simion.
Men 46 procent til en erklæret tilhænger af Vladimir Putin, som ville afbryde støtten til Ukraine, og som i valgkampen, inspireret af Donald Trump, foreslog at afskedige 500.000 offentligt ansatte, er et sygdomstegn.
Spænding i Polen
Det ser ikke bedre ud i Polen. Her ligger en moderat kandidat ganske vist i spidsen efter første runde af præsidentvalget.
Warszawas borgmester sikrede sig 31 procent af stemmerne med et program, der blandt andet foreslår retten til abort og adskillelse af stat og kirke.
Men hans modkandidat fra det gamle ultrakonservative og ultrakatolske regeringsparti PIS (Lov og Retfærdighed) opnåede 30 procent.
Læs også:Ung VU-kandidat om abort i EU-lande: Polen er et skræmme-eksempel
Den nuværende præsident tilhører dette parti, der var ved magten 2005 – 2007 og igen fra 2015 – 2023. I denne periode gennemførte det en række illiberale reformer trods protester fra EU.
Udsigten til en ny præsident fra PIS er slem nok, for den hidtidige præsident har forsøgt at sabotere den siddende centrum-højre regerings politik.
Unge går helt til højre
Men værre er det, at to kandidater fra højreradikale og dybt reaktionære partier, hvoraf det ene er åbenlyst antisemitisk, tilsammen opnåede 21 procent af stemmerne.
Endnu mere chokerende: De første vælgeranalyser viser, at 41 procent af de 18 – 29-årige stemte på de to højreradikale kandidater.
Grzegorz Braun fra et andet højreradikalt parti formåede at samle seks procent af stemmerne
Dette fænomen er ikke kun polsk. I Frankrig er de helt unge delt mellem det yderste højre og det yderste venstre.
Den ene af de to kandidater, Slawomir Mentzen, havde for øvrigt hovedkvarter i fagforeningen Solidarnosc’s lokaler i skibsværfter i Gdansk, hvor oprøret mod det kommunistiske styre begyndte.
Han opnåede 15 procent af stemmerne på et program vendt mod ukrainske flygtninge, modstand mod abort og markant opbakning til præsident Trumps ideer.
Grzegorz Braun fra et andet højreradikalt parti formåede at samle seks procent af stemmerne.
Gult kort til moderate
Så modsat jubelbrølene i Bruxelles og de tilfredse overskrifter i blandt andre danske medier ser man i den demokratiske lejr i Polen anderledes realistisk på situationen.
”Det er et gult kort til vores koalition,” siger centrumpolitikeren Szymon Holownia til den franske avis Le Monde.
”Over 60 procent af de afgivne stemmerne et gået til partier, som er vores modstandere. Det er også et meget dårligt signal for vores demokrati, at en yderligtgående, hadefuld og åbenlyst antisemitisk kandidat (Grzegorz Braun) får så mange stemmer.”
Andre centrumpolitikere og moderate kommentarer minder om, at partiet PIS (Ret og Retfærdighed) med dets modstand mod abort, nationalistiske holdninger og forsøg på at underlægge retsvæsenet den politiske magt ligger tæt på det yderste, autoritære højre.
Højreradikal triumf i Portugal
Men søndagens største chok kom måske fra Portugal, hvor den siddende centrum-højrekoalition med 33 procent ved præsidentvalget kan danne en ny regering.
Det bliver en mindretalsregering, for regeringschef Luís Montenegro afviser en alliance med valgets absolutte sejrherre, det højreradikale og indvandrerfjendtlige Chega, der opnåede 22,6 procent af stemmerne.
Partiet blev dannet i 2019. Fra syv procent af stemmerne i 2022 blev det til ikke færre end 18 procent to år efter og nu 22,6 procent. For socialisterne er det gået den modsatte vej.
Partiet, der siden Nellike-revolutionen i 1974 har regeret landet på skift med forskellige højrekoalitioner, er på en uhyggelig glidebane.
Formanden for EU’s ministerråd, Antonio Costa, sikrede som socialisternes partileder og regeringschef partiet 41 procent af stemmerne i 2022.
Læs også:25. april for evigt: Portugals fredelige revolution blev starten på en opblomstring
To år efter måtte hans efterfølger Pedro Nuno Santos nøjes med 29 procent, og søndag blev det til beskedne 23 procent.
Ydmygelsen vil være total, hvis det højreradikale Chega ved fintællingen overhaler socialisterne og bliver landets næststørste parti med vind i sejlene.
For socialisterne venter interne slagsmål, magtkampe og forsøg på at definere en politisk linje, som kan få partiet på sporet.
Og det er en ringe trøst for de portugisiske socialdemokrater, at deres partifæller i lande som Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien befinder sig samme situation.
Tilføj kommentar