Annonce

Hønge om nyt EL-forslag: Det er "disrespekt" overfor fagbevægelsen

Enhedslistens forslag om milliard-pulje øremærket de lavest lønnede offentligt ansatte, møder kritik fra SF, FOA og arbejdsmarkedsforskere.
Sosu'en og sygeplejersken fortjener mere i løn.

Det mener Enhedslisten, der foreslår, at man afsætter en lavtlønspulje på fem milliarder kroner, som skal deles ud ved næste års offentlige overenskomstforhandlinger.

Pengene skal øremærkes lavtlønnede omsorgsgrupper som social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, pædagoger og rengøringspersonale. Det skriver TV2.

Det er en disrespekt for demokratiet i de faglige organisationer

SF: “Rammer ved siden af”

Hos SF har beskæftigelsesordfører Karsten Hønge stor sympati for, at man vil løfte lavtlønsgrupper. Men han mener, at Enhedslistens forslag “rammer ved siden af”: 

“Det er indblanding i overenskomstforhandlingerne. Og det er et kortsigtet forsøg på at fiske stemmer. På længere sigt så dur det ikke, at politikerne kaster sig ud i et kapløb, om hvem der vil give mest og til hvem, op til overenskomstforhandlingerne,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

“Hvem siger, at de offentligt ansatte helst vil have lønstigninger? Det er en disrespekt for demokratiet i de faglige organisationer. Det er fagforeningsmedlemmerne, der skal beslutte, hvad kravene er, og hvad man går efter ved forhandlingerne,” siger han.

Politikerne på Christiansborg skal blande sig udenom

Fagforbund: Politikerne skal blande sig udenom

Forlaget møder også kritik fra sosu’ernes eget fagforbund FOA: 

“Politikerne på Christiansborg skal blande sig udenom, når det kommer til, hvem der skal have hvor meget og på hvilken måde. Men man må gerne tage et ansvar, så det er muligt at forhandle en ordentlig løn hjem til de offentligt ansatte,” forbundsformand Mona Striib til TV2.

Selvom Enhedslistens øremærkning ville komme FOAs medlemmer til gavn, ønsker Mona Striib ikke, at partierne skal gå ind og peger på, hvordan pengene skal fordeles ved overenskomstforhandlingerne i 2021.

Samme opfordring kommer fra Kommunernes Landsforening (KL), hvor Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget, kalder det en “uskik”, at politikerne blander sig i overenskomstforhandlingerne.  

1750 kroner mere om måneden

Ifølge Enhedslisten vil de fem milliarder række til et lønløft til de lavest lønnede offentligt ansatte på 21.000 kroner årligt inklusiv pension og feriepenge. Per måned vil de give 1750 kroner mere før skat, hvis man målretter det til den lavest lønnede tredjedel.

Den konkrete udmøntning af milliarderne skal være “op til forhandlingsbordet”, lyder det fra Pernille Skipper. Til TV2 siger hun dog også, at der skal være en “binding fra det politiske” om, at pengene skal bruges i bunden af lønskalaen.

Pakken svarer ikke til det, der står uden på

Ifølge Karsten Hønge “afslører” Pernille Skippers meldinger, at forslaget ikke indeholder det, som partiet giver indtryk af.

“Der er ikke noget lavtløns-perspektiv i Enhedslistens udspil. For de siger, at udmøntningen må parterne selv beslutte. Pakken svarer ikke til det, der står uden på. Inden i pakken er der bare fem milliarder kroner mere til de offentligt ansatte,” siger han.
 

Eksperter: Politikere bør holde nallerne væk

FOA og SF bliver bakket op af to arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet.  

“Det er generelt politisk accepteret, at man ikke blander sig i løndannelsen, fordi arbejdsmarkedets parter bestemmer. Enhedslisten er her ude med et forslag, der bryder med princippet om, at politikerne holder nallerne væk,” siger Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Berlingske.

Mens hans kollega, lektor Laust Høgedahl, ikke mener, at forslaget “rimer særlig meget på den danske model”.

I Dansk Sygeplejeråd, der er fagforbund for landet cirka 35.000 sygeplejersker, er man dog positiv over for Enhedslistens forslag. Forbundsformand Grete Christensen håber, at flere partier kommer med på vognen, så der bliver penge til et lønhop.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er da heller ikke så længe siden, at FOA selv bad om en sådan pulje, sammen med en række andre forbund. Det stillede Enhedslisten og Alternativet forslag om, alle andre stemte imod. Så hvad er der sket i mellemtiden? https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b74/20171_b74_s...

Det er da heller ikke så længe siden, at FOA selv bad om en sådan pulje, sammen med en række andre forbund. Det stillede Enhedslisten og Alternativet forslag om, alle andre stemte imod. Så hvad er der sket i mellemtiden? https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b74/20171_b74_s...

Det er da heller ikke så længe siden, at FOA selv bad om en sådan pulje, sammen med en række andre forbund. Det stillede Enhedslisten og Alternativet forslag om, alle andre stemte imod. Så hvad er der sket i mellemtiden? https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/beslutningsforslag/b74/20171_b74_s...