Annonce

Hønge takker nej til EU og Støjberg ikke klar til at melde ud

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Dagen i dag har i høj grad været præget af søndagens valg til Europa-Parlamentet. Søndag blev det afgjort hvor mange mandater de enkelte partier fik – eller ikke fik. Mandagen er så gået med at tælle de personlige stemmer op. Og sætte hoveder på, hvem de enkelte partier sender til Strasbourg. Det kan du læse meget mere om her.

Mandag duellerede tre markante stemmer i udlændingedebatten om vælgernes kunst: Udlændingeminister Inger Støjberg (V), udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) og de radikales udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen.

Det skete på et valgmøde arrangeret af Politiken. Netavisen Pio var på pletten.

Velkommen til dagens Aktuelt.  

 

Hønge takker nej til EU

Søndag fik SF to mandater til Europa-Parlamentet, men nummer to på listen, SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, takker nej tak til EU. Han satser i stedet på genvalg til Folketinget.

I stedet bliver det SF’s kandidat med tredje flest personlige stemmer, Kira Marie Peter-Hansen, der bliver medlem af Europa-Parlamentet for SF.

Netavisen Pio kunne mandag formiddag oplyse, at det højst sandsynligt ville ende med, at Hønge – i samråd med SF’s ledelse – netop ville takke pænt nej tak til EU-Parlamentet.

SF’s første mandat besættes af SF’s spidskandidat, Margrete Auken, der blandt EP-valgets helt store stemmeslugere med næsten 200.000 personlige stemmer. Margrete Auken har været af Europa-Parlamentet i 15 år.

Kira Marie Peter-Hansen siger til TV 2, at hun er ”overvældet og glad”. Kira er bare 21 år og det yngste medlem af Europa-Parlamentet nogensinde.

 

Chok-tal: Ressourceforløb trækker i langdrag

Antallet af danskere, der sidder fast i ressourceforløb i mere end tre år, stiger eksplosivt. Lige nu har 5.887 danskere været i ordningen i mere end tre år, mens tallet kun lå på 1.132 personer i 2017.

Det viser tal, som netmediet A4 Nu har trukket ud af databasen jobindsats.dk.

Formålet med ressourceforløb er at udvikle arbejdsevnen hos mennesker, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem virksomhedspraktik, misbrugsbehandling eller mentorforløb.  

De nye tal får Danske Handicaporganisationer til at kræve et loft, så ingen kan være mere end tre år i ressourceforløb. Formanden, Thorkild Olesen, støder ofte på medlemmer, der sidder fast i systemet:

”Det er noget skidt, fordi det er på nedsat ydelse, og folk føler, at de bliver trukket rundt i manegen uden formål. Det ligner i mange tilfælde mere en parkering af mennesker,” siger Thorkild Olesen til A4 Nu.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erkender, at alt for mange hænger for længe fast i et ressourceforløb, og han er åben over for forslaget fra Danske Handicaporganisationer:

”Det er jeg helt villig til at se på. Vi har desværre set for mange eksempler på, at ressourceforløb er trukket i langdrag, uden at der tilsyneladende har været en mening med det. Vi er i gang med en grundig evaluering af hele førtids- og fleksjobreformen, og her er denne problemstilling en, som drøftes,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til A4 Nu.

SFs beskæftigelsesordfører Karsten Hønge er glad for ministerens melding:

”Der burde være valgkamp altid. Et loft på tre år er positivt, men vi skal også have andre elementer ind, så der kommer mere fremdrift i hele processen. Alt for tit går mennesker i ressourceforløb bare og venter på kommunen,” siger Karsten Hønge til netmediet.

 

Støjberg til Netavisen Pio: Ikke klar til kvote-melding for 2019

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) kan fortsat ikke sige, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge i 2019.

”Den melding får I, når vi har gjort regnebrættet op,” siger Støjberg til Netavisen Pio.

Bliver det inden valget at regnebrættet gøres op?

”Det er jeg ikke sikker på. Det afhænger af hvor stor tilstrømningen er, og den er meget lav i øjeblikket, men det afhænger jo også af, hvordan dem, der er her, har klaret sig. Forsørger de rent faktisk sig selv og så videre.”

Spørgsmålet om en mulig dansk FN-flygtningekvote for 2019 er blevet aktualiseret efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med præsentationen af hans bog, Befrielsens Øjeblik, 16. maj åbnede op for at modtage kvoteflygtninge igen:

”Vi har fået så meget styr på den spontane tilstrømning, at vi nærmer os en situation, hvor vi igen kan tage kvoteflygtninge. Jeg kan ikke garantere, at det allerede bliver i år, men vi er tæt på,” sagde Løkke på et pressemøde, hvor samtalebogen blev præsenteret.

Et bredt flertal besluttede i 2016 at stoppe for modtagelsen af FN-kvoteflygtninge, som Danmark ind til da traditionelt har modtaget 500 af om året.

Socialdemokratiet har meldt ud, at man vil åbne op for at modtage en mindre gruppe – 20-30 stykker - behandlingskrævende FN-kvoteflygtninge fra i år, hvis S får regeringsmagten. Partiet vil derimod ikke garantere, at der åbnes for modtagelse af en egentlig kvote af FN-flygtninge allerede fra i år.

De radikales udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen siger til Netavisen Pio, at de radikale ønsker, at Danmark modtager en kvote af FN-kvoteflygtninge på 500 allerede fra i år.

 

Støjberg: Ingen grund til at ændre noget i Sjælsmark

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) ser ingen grund til at ændre på forholdene på udrejsecenter Sjælsmark.

”Jeg ser ikke for mig, at der kommer til at ske nogle særlige ændringer på Sjælsmark,” understregede udlændingeminister Inger Støjberg i en debat arrangeret af Politiken med udlændingeordfører for Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye og udlændingeordfører for de radikale, Sofie Carsten Nielsen.

Svaret fik Politikens politiske kommentator og ordstyrer, Kristian Madsen, til at minde om, at statsminister Lars Løkke har udtalt, at børnefamilierne på Sjælsmark – modsat nu – kunne få lov til at tage mad op på værelserne. Men den udmelding er Støjberg ikke enig i:

”Det er jeg ikke umiddelbart enig i. Enhver ved vist hvad jeg står for. Når man er på Sjælsmark, så er det endestationen. Der gøres rigtig meget for børnene. Der er daginstitution, der er skoler, der er fritidstilbud. Jerg synes rammerne er i orden,” lød svaret fra Støjberg.

 

Østrigs parlament afsætter regering

Østrigs parlament har med en mistillidsafstemning afsat landets konservative regering under kansler Sebastian Kurz.

Det skriver nyhedsbureauerne Ritzau og DPA.

Frihedspartiet (FPÖ) støttede mistillidsvotummet mod Kurz, få dage efter at partiet forlod et regeringssamarbejde i kølvandet på en politisk skandale.

Socialdemokraterne støttede også mistillidserklæringen til Kurz.

Østrigs præsident skal nu udpege en kansler, som skal lede et forretningsministerium frem til et ventet valg i september.

Kurz' regering kom i noget af et stormvejr, efter at en video blev offentliggjort af de tyske aviser Bild og Süddeutsche Zeitung den 17. maj.

I videoen optræder vicekansler Heinz-Christian Strache (FPÖ) under et hemmeligt møde på den spanske ø Ibiza.

Videoen viser, hvordan han under mødet med en påstået rig, russisk arving kommer med diverse mere eller mindre lyssky tilbud.

Strache gik af, dagen efter at videoen blev offentliggjort.

Senere fyrede Kurz indenrigsminister Herbert Kickl fra Frihedspartiet for at sikre en fair undersøgelse af sagen.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce