Høj skat er ingen hindring for høj vækst

Vi kan ikke komme udenom, at tallene taler sit eget tydelige sprog. Hvis der er en sammenhæng mellem høj marginalskat og lav vækst er den så ubetydelig, at den slet ikke kan måles.
Det væsentligste argument imod velfærdsstaten og for stigende ulighed er, at en høj marginalskat (skat på den sidst tjente krone), virker demotiverende på vores arbejdsindsats. Og kan så skade den økonomiske vækst. Det lyder i og for sig meget rimeligt. De fleste af os arbejder (også) for pengenes skyld.

Men kan det virkelig være rigtigt, at dem der tjener mange penge, får mindre lyst til at arbejde, fordi de tjener endnu flere penge (og derfor kommer til at betale topskat)?

Der er lavet mange undersøgelser, der med udgangspunkt i den enkeltes adfærd, har konkluderet både for og imod antagelsen om, at høj marginalskat hæmmer den økonomiske vækst. I det nedenstående vil jeg selv gøre et forsøg på at efterprøve antagelsen, ved at sammenholde den økonomiske vækst i hele økonomien i et givent år, med den på det tidspunkt gældende marginalskat.

Jeg forventer ikke at finde en entydig sammenhæng mellem marginalskat og vækst, for der er naturligvis mange forhold, der påvirker væksten. Man er der overhovedet nogen målbar sammenhæng?

Lad os starte med  USA
I USA blev marginalskatten sat op midt under den store depression, der havde halveret industriproduktionen på bare fire år. I kølvandet på at marginalskatten steg fra 25 procent til 63 procent i 1930’erne og helt op til 94 procent under Anden Verdenskrig, oplevede USA den højeste økonomiske vækst nogen sinde. Det er klart, at der fandtes et stort og uforløst vækstpotentiale i amerikansk økonomi på det tidspunkt, men at det kunne blive indløst i en situation, hvor marginalskatten lå på et niveau, der var højere end tilfældet i Danmark i dag, underminerer enhver tro på, at høj marginalskat er skadelig for væksten.

Marginalskat og økonomisk vækst i USA 1930-2016

Billedetekst: Væksten er beregnet på baggrund af BNP i faste priser.
Kilde: https://www.bea.gov/national/index.htm#gdp (vækst) http://www.taxpolicycenter.org/statistics/historical-highest-marginal-income-tax-rates (skattesats)

I 1980’erne bliver marginalskatten i USA sat ned fra 70 procent (i 1980) til 28 procent i (i 1990). Var det godt for væksten? Sandheden er, at vi ikke kan måle nogen forskel. I 1970’erne var den gennemsnitlige årlige vækstrate 3,2 procent (på trods af oliekriserne), og i 1980’erne var vækstraterne 3,2 procent. I 1990’erne hvor marginalskatten steg med 11,6 procent, var vækstraterne i USA på 3,2 procent. Der kan altså ikke spores nogen sammenhæng mellem marginalskat og vækst, ikke engang en svag sammenhæng.

Hvad med Danmark?
Danmark havde – som en del andre europæiske lande – usædvanligt høje vækstrater op til 1970’erne. Dette hang sammen med, at Europa indhentede USA’s velstandsniveau, ved at importere amerikanernes teknologiske fremskridt, og omsætte det til en voksende industrisektor. Bemærkelsesværdigt skete det under indtryk af kraftigt stigende skatter. Men lad os bare sige, at det var en ekstraordinær tid, der ikke er sammenlignelig med i dag, og koncentrere os om den seneste udvikling.

Marginalskat og økonomisk vækst i Danmark 1970-2016

Billedtekst: Væksten er beregnet på baggrund af BNP i faste priser.
Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 (vækst) og  http://new.folketingsbilag.dk/files/1661264.pdf (skattesats)

I Danmark steg marginalskatten uafbrudt frem til 1986, hvorefter den er blevet sat ned løbende frem til i dag. Samtidig kan vi observere en gennemsnitlig årlig vækst på 2,5 procent om året i årene 1970-1986, mens væksten fra 1987-2016 kun har været på 1,5 procent om året. Vi ser altså i Danmarks tilfælde den modsatte sammenhæng af den forventede. Alt andet lige lader det til, at lavere marginalskatter har skadet væksten i Danmark. Ganske vist ligger Finanskrisen og trækker ned i gennemsnittet for den sidste periode, men til gengæld ligger der to oliekriser og trækker ned i den første periode. De burde udligne hinanden.

Så ubetydelig effekt, at den ikke kan måles
Vi kan ikke komme udenom, at tallene taler sit eget tydelige sprog. Hvis der er en sammenhæng mellem høj marginalskat og lav vækst er den så ubetydelig, at den slet ikke kan måles.

Jeg tror vi er mange, der ville være parate til at sænke marginalskatten i Danmark, hvis vi troede på, at det ville øge den økonomiske vækst, og på den måde måske endda også øge skatteprovenuet. Jeg tror bare ikke, at der findes en sådan sammenhæng, for jeg kan ikke se den.

 
Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Annonce