Højrefløjen bagatelliserer stigende ulighed

Det er tiltrængt, at der er flere herhjemme, der smider den dogmatiske kappe og indser, at uligheden stiger mere, end de nok regnede med, og at det ikke sker uden omkostninger.
Mads Lundby Hansen og Christian Bjørnskovs kritik af Den internationale Valutafond giver en lyst til at spørge, om tyv stadig tror, at hver mand stjæler? Begge to har et idelogisk præget syn på samfundsforhold og økonomi og tillægger derfor også andre aktører det.

De seneste år er problemerne med den stigende ulighed for alvor kommet på den internationale dagsorden. Topcheferne i World Economic Forum, samarbejdsorganisationen OECD og Den internationale Valutafond (IMF) har alle advaret mod, at uligheden stiger for kraftigt og svækker vores økonomier.

I en ny analyse har økonomer fra IMF påpeget, at stigende ulighed kan holde den økonomiske vækst tilbage. En vurdering som nobelprisvinderen i økonomi, Joseph Stiglitz, deler og blandt andet har fremsat i sin bog ’The Price of Inequality’.

Tyv tror, at hver mand stjæler
IMF’s seneste analyse har fået flere økonomer og meningsdannere op i det røde felt. Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos skriver eksempelvis i Berlingske den 18. marts, at ”IMF snubler i ulighedsdebatten”, og at undersøgelsen ikke kan bruges til at konkludere, at ”stigende ulighed kan skade den danske vækst”. Mads Lundby Hansen betvivler ganske enkelt IMF’s videnskabelige og metodiske integritet.

Han lægger sig således i forlængelse af Cepos-medstifteren Christian Bjørnskov, som i Børsen beskrev IMF’s rapport som ”ideologisk sjusk”. Bjørnskov påstår, at IMF’s rapport ikke beviser andet end økonomers evne til at krydre tallene, så resultatet er mest appetitligt.

Mads Lundby Hansen og Christian Bjørnskovs kritik af Den internationale Valutafond giver en lyst til at spørge, om tyv stadig tror, at hver mand stjæler? Begge to har et idelogisk præget syn på samfundsforhold og økonomi og tillægger derfor også andre aktører det.

Derudover kan man tilføje, at IMF’s chef, den tidligere konservative finansminister i Frankrig, Christine Lagarde, tidligere på året selv påpegede følgende:

”Erhvervslivet og politiske ledere (…) skal huske, at i alt for mange lande, kommer vækstens fordele alt for få mennesker til gode. Det er ikke en opskrift på stabilitet og bæredygtighed.”

Lagardes udmelding bakkes op af OECD’s netop udgivne rapport ’Society at a Glance’ for 2014. I rapporten konkluderes det, at stigende sociale og økonomiske uligheder har negative konsekvenser for både samfundets stabilitet og sammenhængskraft. OEDC argumenterer derfor for vigtigheden af, at medlemslandenes regeringer hurtigst muligt håndterer den stigende ulighed og de stadigt større sociale skel, blandt andet ved at forstærke støtten til de svageste i samfundet.

Stigende ulighed – også i Danmark
Cepos’ Mads Lundby Hansen fremhæver desuden i sin kritik af fokusset på ulighed endnu en gang, at Danmark er et af de lande, hvor uligheden er lavest. Det er en påstand, man ofte hører. Det har da også tidligere været tilfældet, men er det langt fra i dag.

Faktisk er der hele 13 lande i Europa, der ifølge Eurostats seneste opgørelse er mere lige end Danmark. Og blandt de ”gamle EU-lande”, er der fem, som har lavere ulighed end Danmark. Uligheden er ikke bare blevet middelhøj i Danmark. Vi er et af de lande, hvor den er steget allermest de seneste ti år. Det kan man både se i diverse OECD-opgørelser og i dem, der kommer fra EU-institutionerne.

I resten af verden er det gået op for økonomer og politikere, at stigende ulighed er et problem. Ikke kun for samfundets sammenhængskraft, men også for den økonomiske udvikling.

Det har været helt tydeligt i forbindelse med de senere års krise. Ulige samfund har således sværere ved at komme ud af det økonomiske dødvande. Det skyldes særligt, at de rige bruger en væsentlig mindre del af deres indkomst på forbrug end middelklassen og de fattige. Når en stor del af nationalindkomsten er koncentreret blandt de rigeste, vil der derfor gå længere tid, før det private forbrug bliver genoprettet, og et opsving bider sig fast.

Det er tiltrængt, at der er flere herhjemme, der smider den dogmatiske kappe og indser, at uligheden stiger mere, end de nok regnede med, og at det ikke sker uden omkostninger.

Hvis vi i Danmark lader højrefløjens økonomer bagatellisere den stigende ulighed, ender vi med at få en brat opvågning til dens konsekvenser.

Kristian Weise (f. 1979) er direktør i tænketanken Cevea.


Flere artikler om emnet

Annonce