Der sendes masser af bras på DR. Og derfor kunne der også sagtens være behov for en ordentlig opstrammer. Der er absolut mulighed for forbedring.
Men erkendelsen af at alt ikke er perfekt hos den danske mediemastodont DR retfærdiggør ingenlunde det ideologiske korstog, som Dansk Folkeparti i sidste uge lancerede med uforbeholden opbakning fra kulturminister Bertel Haarder. Gammelt had mod DR’s røde lejesvende og kulturradikale typer er nu blevet til åben krig.
Aldrig mere X-factor
Ifølge Thulesen-Dahl & Company så skal ”DR skal koncentrere sig om public service – underholdning kan man få andre steder.” Fremtidens DR skal, hvis det står til DF være mindre underholdende, mere snævert og frem for alt mere politisk styret. Det er således DFs sans for den ’gode smag’, som vi alle sammen skal nyde godt af fremover.
Selvom jeg ikke deler holdningen, så er det vel faktisk rimeligt nok at ville skære på DR’s budgetter. Det er en politisk beslutning at fastsætte hvor mange ressourcer, der skal afsættes til public service. Derfor består det egentlige korstog i en perlerække af ideer til, hvordan man fremover ønsker at detailregulere landets største public service virksomhed. I stedet for ’bare’ at skære ned, så vil DF lukke udvalgte tv-kanaler, lukke navngivne radiokanaler, nedlægge veto mod specifikke programmer (Aldrig mere X-factor), diktere hvad DR må foretage sig på nettet, bestemme hvor i landet DRs medarbejder skal møde ind og fastsætte DRs cheflønninger.
Bundet til skiftende politiske flertal
Det virker næsten, som om man fra højrefløjens side har opdaget et stykke offentlig virksomhed, som endnu ikke har været detailreguleret i stykker og derfor tænker at de fandme ikke skal slippe. Det der virker dårligt mange andre steder – skal altså også virke dårligt for DR. Så kan de lære det.
Det der virker dårligt mange andre steder – skal altså også virke dårligt for DR. Så kan de lære det.
Den foreslåede detailregulering vil gøre DR til et endnu større bureaukratisk monster, end det er i forvejen, det vil binde producenternes kunstneriske frihed til de skiftende politiske flertal og reducere mulighederne for at begå uafhængig kritisk journalistisk. Den totalitære styring vil både kvantitativt og kvalitativt sikre danskerne et ringere medieudbud.
DR styrker sammenhængskraften
Selvom det altid er nemt at være forarget over DR, så udgør DR et værn mod presset fra de stadig stærkere globale kommercielle spillere, som Netflix, Facebook og Youtube, der vinder store markedsdele i Danmark. DR skaber også unikke muligheder for at nå målgrupper, som ellers vil holde sig væk fra vigtige nationale begivenheder som Folketingsvalg, og endelig giver de os med tv-drama som Forbrydelsen, Arvingerne og Krøniken noget at være fælles om. DR gavner ganske enkelt den danske sammenhængskraft.
Uanset en kommende reforms omfang, så ender vi næppe ved amerikanske tilstande, som DR bestyrelsesformand Michael Christiansen en anelse hysterisk har advaret imod. Dansk kultur og demokrati skulle såmænd nok overleve uden DR, men vi vil alle sammen miste noget særdeles værdifuldt.
Programmer som X-factor, de danskproducerede indslag, som Hr. Skæg på Ramasjang eller et mere provinsorienteret program som Hammerslag giver alle noget unikt dansk at samles om. Vi kommer hinanden ved, vi lærer nuancer af vores egen kultur, og vi ser hvordan hele landet ser ud. Dansk Folkeparti svigter i virkeligheden deres egen drøm om kolonihaven-idyllen og Dannebrog-romantikken, når man stækker DR og den danske public service tradition. Det hele bliver lidt mindre dansk (på den gode måde), det bliver lidt mindre fælles og det bliver lidt sværere at forstå, hvor vi kommer fra.