Med stemmerne 53 procent mod 47 sagde godt 1.500 medarbejdere på Volkswagens fabrik i Chattanooga i delstaten Tennessee nej til et medlemskab af fagforeningen United Automobile Workers, UAW.

Afstemningen er et kæmpe tilbageslag for UAW, som havde håbet på for første gang at kunne få overenskomst på en fabrik i en af de traditionelt meget fagforeningskritiske sydstater. Forbundet havde brugt flere millioner dollars og to år på at forsøge at organisere medarbejderne.

”At tabe med sådan en tæt margin er meget, meget svært,” sagde UAWs forbundsformand Bob King til avisen Detroit Free Press efter afstemningen, som fagforeningen altså tabte med 86 stemmer.

Højreorienteret skræmmekampagne
Selv om Volkswagen-ledelsen havde valgt at holde sig neutrale, blev afstemningen alligevel influeret af højreorienterede kræfter, der med alle midler forsøgte at skræmme medarbejderne til at stemme nej.

Det var en skræmmekampagne, hvor UAW blev kædet sammen med sammenbruddet i bilbyen Detroit. Ligesom konservative grupper mente, at hvis fagforeningen fik indflydelse i området, ville de også tage folks skydevåben fra dem.

Guvernøren i Tennessee, Bill Haslam, mente at hvis medarbejderne stemte ja, ville det skade statens mulighed for at tiltrække andre virksomheder.

“Vi forsøger at være meget oprigtige: Jeg tror, at der nogle konsekvenser ved afstemningen i forhold til vores muligheder for at tiltrække andre producenter,” sagde Haslam til avisen The Tennessean før afstemningen. ”Når vi rekrutterer andre virksomheder, kommer den slags op hver eneste gang.”  

Tennessees republikanske senator Bob Corker, der er tidligere borgmester i Chattanooga og i sin tid fik Volkswagen lokket til byen, påstod på et pressemøde, at hvis medarbejderne valgte at lade sig organisere, ville Volkswagen ikke udvide produktionen. En påstand som Volkswagen ellers flere gange har manet i jorden.

Kampagnen imod fagforeningen blev ikke kun kørt i medierne, men også på store billboardreklamer udenfor fabrikken, hvor konservative grupper kørte på med forskellige budskaber om at stemme nej, blandt andet at UAW gav penge til Præsident Obama og andre venstreorienterede politikere.

Tyske ejere ønskede fagforening
Meget af UAWs forhåbning var knyttet til, at Volkswagens ledelse havde erklæret sig fuldstændigt neutrale i afstemningen, og ikke, som det er normalt i USA, hvor virksomhedsledelsen aktivt forsøger at påvirke medarbejderne til at sige nej til at lade sig organisere.

At Volkswagen havde valgt at holde sig ude af kampen, skyldtes pres fra den tyske fagforening IG Metall, der ejer 20 procent af selskabet. Fabrikken i Chattanooga er således den eneste Volkswagen-fabrik i verden, hvor der ikke er en form for organiseret medarbejderrepræsentation.

Volkswagen og UAW har således foreslået, at der oprettes et samarbejdsudvalg, som man kender det fra Europa med medarbejdere og ledelse der mødes i samme udvalg, men det forsøg er lige nu strandet i jura, fordi det ville betyde en officiel anerkendelse af den fagforening, som medarbejderne nu har stemt nej til.

UAW overvejer lige nu om afgørelsen skal ankes til de føderale myndigheders arbejdsmarkedskommission på grund af de eksterne gruppers pression. At det skulle ændre på beslutningen, vurderer amerikanske arbejdsmarkedsekspert dog som værende meget tvivlsomt, da det stiller ekstremt høje krav at løfte bevisbyrden.