Højtlønnede får mest gavn af skatteudspil

Analyse: Regeringens 2025-plan lægger på til nedsættelse af topskat, aktieskat og skat på positiv kapitalindkomst. De rigeste 10 procent scorer mest på 2025-planen, viser regeringens egne tal.
På baggrund af dagens mange pressemøder med regeringen, kunne man få det indtryk, at det er de lavtlønnede, der får mest gavn af regeringens forslag om at nedsættelse en række skatter. Hvorimod de højtlønnede, direktørerne med store millionindkomster, springes over i denne omgang. Det er imidlertid langt fra sandheden.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det de højest lønnede, som får mest ud af oplægget til skattereform. Det er først og fremmest sænkelsen af topskatten fra 15 til 10 procent i indkomstintervallet mellem en halv og en hel million, som gavner de mest velstillede. Men også lavere skat på aktieindkomst og lavere skalt på positiv kapitalindkomst gavner altovervejende de højtlønnede.

Regeringen har ganske vist turneret rundt med budskabet om, at lavtlønnede kan få sænket skatten med helt op til 35.000 kroner om året. Men det gælder kun i årene 2019-2021, hvor der er mulighed for en midlertidige jobpræmie. Fra 2022 og fremefter er det entydigt de højtlønnede, som får mest ud af reformen.

skatteudspil

Giver mest til de velstillede i 2025
Som det fremgår af nedenstående, kan en højtlønnet person med en indkomst over en million kroner og aktieindkomst på over 150.000 kroner i 2025 scorer en skattelettelse på den gode side af 35.000 kroner om året, mens en lavtlønnet i arbejde må nøjes med knap 6.000 kroner. Det ses tydeligt ved at gennemgå de forskellige elementer i forslaget:

Nyt jobfradrag: Det er personer, som tjener over 207.000 kroner om året og indbetaler til en pensionsordning, der får mest ud af det nye, målrettede jobfradrag. De opnår nemlig det maksimale fradrag på 17.000 kroner, svarende til en nedsættelse af skatten med knap 4.500 kroner om året.

Nedsættelse af topskatten: For indkomster fra topskattegrænsen før arbejdsmarkedsbidrag på 543.200 kroner og op til 1.000.000 kroner sænkes topskatten fra 15 til 10 procent. Så selvom personer med en indkomst over én million kroner ikke får lavere marginalskat, så er det alligevel dem, der får mest ud af lettelsen. Ifølge regeringen opnår personer, der tjener én million kroner eller derover, den maksimale skattelettelse på 21.000 kroner om året.

Lavere skat på aktieindkomst: Skatten på aktieindkomst under 51.700 kroner sænkes fra 27 til 25 procent, og på aktieindkomst mellem 51.700 og 150.000 kroner sænkes den fra 40 til 35 procent. Det betyder en skattenedsættelse på 7.915 kroner for personer, der har aktieindkomst på 150.000 kroner eller derover.

Lavere skat på positiv kapitalindkomst: Regeringen vil skatten på kapitalindkomst over 42.800 kroner fra 42 til 37 procent. Det betyder, at personer store renteindtægter får betydelige lempelser i skatten. Igen er det en skat der altovervejende kommer de mest velstillede til gode, da det trods alt er de færreste LO-familier som har renteindtægter for over 42.800 kroner om året. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget man her kan slippe, men jo højere kapitalindkomst, jo større skattelettelse.

Afskaffelse af PSO-afgiften: Afskaffelse af PSO-afgiften kommer alle til gode, der betaler for strøm. Ifølge regeringen vil de lavtlønnede opleve den største procentvise fremgang i deres indkomst som følge af fjernelse af PSO-afgift.  Men opgøres beløbet i kroner og ører, er der tale om en klart større lettelse til de velstillede: Hvor en langtidsledig der kommer i job i 2025 forventes at spare 1.200 kroner, så vil en højtuddannet funktionærfamilie i 2025 spare 5.800 kroner ifølge Finansministeriets opgørelse.

Lavtlønnede bidrager mest til finansieringen
I den anden retning trækker så aftrapningen af rentefradraget, som alt andet lige vil ramme de højtlønnede mest, da de typisk bor i større huse og derfor har optaget større lån. Det ændrer dog ikke på, at de velstillede står til den klart største fremgang.

De lavtlønnede må dog også bidrage, idet de i gennemsnit skal aflevere godt 900 kroner om året, da den grønne check fjernes. Personer, der tjener over topskattegrænsen, modtager i forvejen ikke grøn check, og bliver derfor heller ikke ramt når den fjernes.

Prisen betales derimod af de grupper, der står uden for arbejdsmarkedet, som eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og førtidspensionister. De få ikke glæde af skattelettelserne, men mister både den grønne check og får forlænget mindrereguleringen af overførselsindkomsterne til også at gælde i 2024 og 2025.

Samlet set bidrager lavere rentefradrag med fire milliarder kroner, mens der findes godt 6 milliarder kroner ved at mindreregulere overførsler, afskaffe grøn check og indføre kontanthjælpsloft og integrationsydelse.

Ifølge regeringens egen opgørelse (Figur 2.3), så vil de ti procent lavest lønnede på arbejdsmarkedet i gennemsnit opleve en indkomstfremgang på knap 2,5 procent, mens de ti procent højest lønnede vil få en indkomstfremgang på godt 2,5 procent. Og 2,5 procent af en direktørløn er trods alt en hel del mere end en løn som kasseassistent.

Samlet set vil skatteudspillet øge uligheden, målt ved den såkaldte gini-koefficient, med 0,4 procent.


Kommentarer fra Facebook