Christina er en atypisk profil med sine bare 24 år. Alligevel har hun siddet i Holbæk byråd de sidste fire år, brugt de sidste 10 år på politik og boet i Holbæk kommune hele sit liv.

Hun er Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Holbæk kommune til kommunalvalget til november, hvor hun håber, at kunne overtage borgmesterposten fra Venstres Søren Kjærsgaard, som har siddet i to perioder.

“Jeg tror, at mange tænker på Holbæk kommune som et sted, hvor der faktisk er styr på tingene. Men de sidste 8 år har taget en uhyggelig drejning, og gjort, at vi står i den situation, vi gør. Vi er landets dårligste kommune, hvis man kigger på økonomien. Og jeg mener ikke, at alvoren er gået op for vores borgmester,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Alarmklokkerne ringer
I fredags kom det igen frem, at Holbæk er landets fattigste kommune. Kommunen har 40 millioner kroner i likviditet. I følge Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for kommunerne, svarer det til 583 kroner efter 2. kvartal til hver af de cirka 71.000 mennesker, der lever i Holbæk kommune. Det er de penge, der skal bruges til at dække kommunens udgifter. Til skoler, børnehaver, ældrepleje.

“Hvis kommunen har under 1.000 kr. per indbygger, begynder alarmklokkerne at ringe, for det er et tegn på, at kommunens økonomi bevæger sig i en kritisk retning. I så fald vil kommunen højst sandsynligt tiltrække sig Økonomi-og Indenrigsministeriets opmærksomhed,« siger Kurt Houlberg, som er forsker i kommunaløkonomi ved forskningsinstituttet KORA, til Berlingske.

I den seneste tid er det også kommet frem, at en regnefejl har kostet kommunen 148 millioner kroner. Samtidig har kommunen i den seneste periode brugt over 300 millioner på et storstilet idrætsprojekt.

“Vi skal have hævet skatten. Det er ud fra den forståelse, at jeg - som socialdemokratisk borgmesterkandidat - selvfølgelig mener, at hvis vi skal ud af den krise, så skal vi begynde at investere i mennesker,”

Velfærdsprocenten
I Socialdemokratiets valgprogram kan man læse, at udgangspunktet for at lægge linjen om, er en højere skatteprocent og klare prioriteringer. De vil hæve skatten med én procent og øremærke de ekstra penge til velfærd.

“Vi skal have hævet skatten. Det er ud fra den forståelse, at jeg - som socialdemokratisk borgmesterkandidat - selvfølgelig mener, at hvis vi skal ud af den krise, så skal vi begynde at investere i mennesker,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.  

“Vi kan rette op med på kommunens økonomi med velfærdsprocenten. Men vi får jo ikke et serviceniveau, som minder om Frederiksberg. Det er der ikke nogen borgere, som skal tro. Men der kommer tryghed og orden på økonomien. Og det er det, vi ikke har oplevet i rigtig mange år.”

Sparet kommunen i stå
Hvad er der så gået galt? "Der er mange, der er kommet med teorier og bud på det. For mig er det rimelig enkelt. Da man lavede kommunalreformen for år tilbage, valgte man i Holbæk kommune at tage det højeste driftsniveau, og det laveste skatteniveau, og gøre det gældende for hele kommunen,” forklarer Christina Krzyrosiak Hansen.

I følge hende, fungerede det ikke og skabte allerede der en økonomi i ubalance. Derefter begyndte et flertal i byrådet at gennemføre store besparelser.

“Og i starten tænkte folk ‘det kommer der jo styr på’. Men man gik ikke ind og rettede op på skatten. Man gjorde ingenting, for at rette op. Det eneste man gjorde, det var at forsøge at spare sig ud af en økonomisk krise.”

“Når man vælger at spare, spare og spare, så sparer man sig reelt set i stå. Når man har sparet på alle de forebyggende områder, så er det jo klart, at det kommer til at koste i længden. Den måde at føre økonomi på er ikke holdbar.”

“Når man vælger at spare, spare og spare, så sparer man sig reelt set i stå. Når man har sparet på alle de forebyggende områder, så er det jo klart, at det kommer til at koste i længden. Den måde at føre økonomi på er ikke holdbar.”

En atypisk profil
Hun er en 24-årig kvinde, men allerede med 10 års politisk engagement bag sig. Nu vil hun stå i spidsen for en kommune, der står midt i en voldsom økonomisk krise. Da jeg spørger til alderen, svarer hun: 

“Min alder er et spørgsmål for nogle. Jeg kan udmærket forstå, at nogle tænker ‘hvem er hende der, den 24-årige, som pludselig kom frem?’. Det spørgsmål kan jeg kun besvare ved at snakke med dem. Jeg har ikke mødt nogen endnu, som efter en samtale med mig, stadig har ment, at jeg var for ung til at varetage posten. ”

“Spørgsmålet om min alder forsvinder, når de hører om mine visioner for Holbæk Kommune og når de finder ud af, at jeg ikke er bleg for at sige tingene som de er. Det er den type borgmester jeg gerne vil være. En borgmester, som alle føler, at de kan gå til, som har visioner og altid kommer med ærlige svar.”

Det kræver, ifølge Christina Krzyrosiak Hansen, at de kender hende som mere end bare politiker. En målsætning, som Socialdemokratiets valgkamp også bærer præg af.

Udover de klassiske kampagnemetoder har Socialdemokratiet i Holbæk Kommune sat sig et ambitiøst mål om, at de skal ud og banke på 10.000 døre i valgkampen. En form for kampagne, inspireret fra USA, som særligt blev populær i folketingsvalgkampen 2011, og som har bredt sig siden da. De har på samme måde arrangeret husmøder, dialogmøder og kaffe-møder i alle kommunens lokalområder. Målet og omdrejningspunktet for det hele er, at få så mange borgere som muligt i tale.

“Jeg mener, at politikere - både i kommunerne, men også på landsplan - skal blive bedre til den daglige kontakt med helt almindelige mennesker. For helt ærligt, hvem er det, vi laver politik for? Og hvem er det, vi glemmer at snakke med? Det er sjovt nok altid de samme.”

Med over 100 frivillige i hendes valgkamp er Christina Krzyrosiak Hansen fortrøstningsfuld. Opbakningen har været overvældende, men beviser også over for hende, at borgerne i Holbæk kommune er klar til noget andet. “Det, som driver mig hver dag, og som også gør, at der er så mange, som bakker op, er en fælles følelse af, at der er brug for en ny kurs. Der er brug for nogen, som går forrest og sætter retningen. Som tager helt almindelige menneskers bekymringer alvorligt, og som rent faktisk lytter til dem.”

Og hun mener, at den direkte kontakt med borgerne er noget, som burde være en selvfølge for politikere.

“Jeg mener, at politikere - både i kommunerne, men også på landsplan - skal blive bedre til den daglige kontakt med helt almindelige mennesker. For helt ærligt, hvem er det, vi laver politik for? Og hvem er det, vi glemmer at snakke med? Det er sjovt nok altid de samme.”

Christina på besøg i en børnehave. 

Mødet med borgerne
Besparelserne har haft store konsekvenser for hverdagen for rigtig mange mennesker i Holbæk Kommune, fortæller Christina Krzyrosiak Hansen.

“Det som borgerne og medarbejderne i Holbæk kommune lige nu er mærket af, er bekymringer og utryghed. Det er nervøsitet for, hvornår de næste besparelser rammer dem. Om det er en fyreseddel, eller fordi de ikke kan få den velfærd, de har brug for. Det er ikke noget kønt syn.”

“Jeg mødte en kvinde, Karina, som er hjemmehjælper. Hun har ofte nattevagter, og kører rundt ude i St. Merløse og Tølløse. Jeg var med hende på arbejde på en nattevagt. Og det jeg oplevede var, at Karinas motivation for sit arbejde er kæmpestort. Engagement, gåpåmod og omsorg over for borgerne. Den sidder lige i skabet. Men hun kan ikke levere den velfærd, som hun ved er den rigtige qua sin uddannelse. Det, Karina fortæller mig er, at hun mister sin faglige identitet. Det er meget alvorligt, hvis vores medarbejdere i Holbæk kommune ikke føler, at de kan leve op til deres faglige identitet.”

Christina Krzyrosiak Hansen har brugt meget af sin fritid i den seneste valgperiode på at tage på besøg rundt i kommunen. Hos børnehaverne, vuggestuerne, virksomheder og andre arbejdspladser.

“Det som borgerne og medarbejderne i Holbæk kommune lige nu er mærket af, er bekymringer og utryghed. Det er nervøsitet for, hvornår de næste besparelser rammer dem. Om det er en fyreseddel, eller fordi de ikke kan få den velfærd, de har brug for. Det er ikke noget kønt syn.”

“Jeg fik et brev fra et forældrepar, som ramte mig rigtig meget. De fortalte, at hver gang de afleverer deres lille pige nede i børnehaven, så er de kede af det. De får også dårlig samvittighed over for den medarbejder, som de afleverer deres pige til. Fordi de kan godt se, at hun løber for stærkt og ikke kan følge med. De skrev i deres brev, at i deres børnehave er der én pædagog til 20 børn om morgenen. Prøv lige at forestille dig det?”

Uventede støtter
I sine møder med borgerne, har hun også bemærket, at der er dukket nogle støtter op, som hun ikke lige havde regnet med. Folkeskolelærerne for eksempel.

“Jeg kan godt huske valgkampen i 2013, når man mødte en folkeskolelærer i døren. Det var ikke nemt. Sådan er det ikke nu.”

Nu viser de sig igen blandt støtterne hos Socialdemokratiet. Christina Krzyrosiak Hansen peger på, at det er det lokale aspekt, den lokale bekymring, som partiet har for Holbæk kommunes folkeskoler, der har fået lærerne tilbage. Socialdemokratiet har også skrevet et ønske om en lokal arbejdstidsaftale for folkeskolerne ind i Socialdemokratiets valgprogram ind. Der skal være tid til undervisning og forberedelse.