Hold tungen lige i munden, når nogen nævner "det økonomiske råderum"

Det økonomiske råderum er retorisk manipulation og misbruges i den offentlige debat. Det mener tre statskundskabsstuderende fra studenterorganisationen Frit Forum
Folketingsvalget er i fuldt sving, og i den forbindelse er politikere fra både rød og blå blok ivrige efter at bruge penge på det ene eller det andet, for at overbevise dig om, at du skal sætte dit kryds ved netop dem.

Her følger et stilfærdigt opråb om, hvorfor du skal være særligt opmærksom, når du hører, at pengene skal tages fra “det økonomiske råderum”.
 

Kald en spade for en spade

I debatten om vores fremtidige velfærd har vi ladet en løgn leve. Råderummet er en teoretisk konstruktion, som på har formået at etablere sig i den politiske debat.

Vores bedste bud er, at det er en retorisk genistreg fra en dygtig CEPOS-økonom

Oprindelsen af denne, efterhånden etablerede sandhed, er uvis, men vores bedste bud er, at det er en retorisk genistreg fra en dygtig CEPOS-økonom.

Vi er på venstrefløjen ikke for fine til at anerkende et godt stykke arbejde, hvilket det er, dog er det på tide, at løgnen afsløres. Det er på tide, at nogen kalder en spade for en spade.
 

Pengene er ikke i overskud

For at der kan være tale om et økonomisk råderum i fremtiden, altså et økonomisk overskud, må det være retfærdigt at antage, at velfærdsniveauet ikke forringes - at vores samfund består i sin nuværende form, hvis alt andet holdes uændret.

Det er imidlertid ikke tilfældet i dagligdagens diskussioner om, hvad “råderummet” skal anvendes til. De penge, der snakkes om, er ikke penge i overskud, men penge, der er nødvendige for at opretholde velfærden for den enkelte.

Det betyder helt konkret, at hvis råderummet bruges til andet end velfærd, vil den enkeltes velfærd forringes betragteligt i fremtiden.

 

Hviler på forventning om effektiviseringer

Der er flere grunde til, at råderummet er ikkeeksisterende.

For det første hviler ideen om råderummet på, at der kan effektiviseres i det offentlige på samme niveau som i det private.

Det er urimeligt at forvente, at de offentligt ansatte endeløst både kan og skal løbe hurtigere og hurtigere i takt med, at de teknologiske fremskridt fortsat forbedrer den private sektors maskiner

Der er i det private tale om effektivitetsstigninger på omtrent to procent årligt. En vigtig og helt grundlæggende forskel mellem det private og det offentlige er dog, at det private marked i højere grad består af maskiner og teknologi, mens det er sygeplejersker, læger, SOSU-assistenter og pædagoger - altså mennesker, som er de drivende kræfter i vores velfærdssamfund.

Det er urimeligt at forvente, at de offentligt ansatte endeløst både kan og skal løbe hurtigere og hurtigere i takt med, at de teknologiske fremskridt fortsat forbedrer den private sektors maskiner.

Det økonomiske overskud, der snakkes om i forbindelse med råderummet, er altså kun tilstede, hvis produktiviteten i det offentlige øges i lige så høj grad, som i det private.

Det er meningsløst at forvente, og et forsøg herpå risikerer at øge stressniveauet i en på forhånd udsat sektor yderligere. Det vil hverken bidrage til øget velfærd blandt det offentlige personale eller borgerne.

 

Standarderne rykker sig 

For det andet bliver vi som samfund hele tiden rigere.

Velfærdsniveauet må forstås relativt fremfor absolut

Når vores levestandard stiger, kan vi ikke længere stilles tilfredse med tidligere tiders velfærdsniveau. Velfærdsniveauet må forstås relativt fremfor absolut.

Det betyder, at vi er nødt til at bruge flere penge i fremtiden, hvis vi vil opretholde den følelse af velfærd i fremtiden, som vi har i dag. Vi vil have mere og bedre service.

Ved vores nuværende velstand er det ikke acceptabelt, at patienter henvises til sygehusets gange og mange stilles urimelige ventetider på behandling i sigte. Velstand og velfærd skal gå hånd i hånd.

Også dette krav overses, hvis man vælger at anerkende ideen om et økonomisk råderum.

Glem aldrig det demografiske træk

Disse faktorer har stor betydning for udviklingen i velfærdssystemet, men endnu vigtigere er det stigende antal danskere og i særdeleshed ældre.

Flere mennesker kræver flere penge, og af den grund er det meningsløst, at snakke om velfærd i totale beløber. Tages der i råderums-diskussionen højde for denne helt basale og uundgåelige udvikling, vil råderummet pludselig være reduceret til en brøkdel.

Velfærdsniveau må nødvendigvis diskuteres i forhold til den enkelte borger. Der skal i fremtidens Danmark naturligvis stadigvæk være velfærd til os og dig, men også til nyfødte, nytilkomne og det stigende antal ældre. Ingen danskere skal hverken undvære eller nøjes.

Det økonomiske råderum er en illusion

Vi anerkender ikke, at der findes et økonomisk råderum, da vi ikke anerkender et forringet velfærdsniveau som en reel mulighed for vores samfund.

Vi opfordrer dig derfor til at være pinligt opmærksom på ikke at lade dig forføre ved tanken om skattelettelser eller overdreven gavmildhed, da det økonomiske råderum er en illusion.

Brugen af “råderummet” til andet end opretholdelsen af vores velfærdssystem er ensbetydende med velfærdsforringelser. Det kan vi ikke stå inde for. Spørgsmålet er, om du kan. Du har i hvert fald nu muligheden for at tage stilling på et oplyst grundlag, fremfor retorisk snilde.

Formand i Frit Forum Århus 

Næstformand i Frit Forum Århus 

Bestyrelsesmedlem i Frit Forum Århus


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er da KUN "ELITEN " der kan siges at have et "økonomisk råderum". Mange andre har kun "rum", og en pisk over nakken.Samt "tommeskruer" på,akkurat som i middelalderen.Og mareridt om natten.