Holst fastholder mystisk Irakforklaring

Forsvarsminister Carl Holst var i går kaldt i samråd for at forklare en udtalelse om, at Danmark gik i krig i Irak på grund af masseødelæggelsesvåben. Hans forklaring efterlod imidlertid flere spørgsmål end svar.
Mens medierne de seneste dage har fokuseret på sagen om Carl Holsts rådgiver. Derimod var der knap så meget fokus på, at ministeren i går måtte stå skoleret i en af de andre sager, der har præget hans første turbulente måneder som forsvarsminister. Nemlig hans udtalelser om, hvorfor Danmark i 2003 gik med USA og Storbritannien i krig mod Irak.

I starten af august udtalte Holst til Ritzau, at ”Nogen mener, at vi aldrig får afdækket, hvorfor vi gik i krig. Jo, det gør man. Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben. Den begrundelse var forkert. Slut”.  Det står i skarp kontrast til den forklaring, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen brugte, og som også Lars Løkke Rasmussen har gentaget flere gange, nemlig at Danmark gik i krig for at håndhæve FN’s resolutioner.

Holsts udtalelse var særligt opsigtsvækkende i lyset af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen netop havde nedlagt Irakkommissionen med en bemærkning om, at ”alt er belyst”. I går havde socialdemokraternes Trine Bramsen så kaldt Holst i samråd i sagen, for at få kastet lys over baggrunden for Danmarks krigsdeltagelse.

Holst: Jeg gengav den offentlige debat om Irakkrigen
Holst indledte samrådet med at oplæse den forklaring, han også holdt sig til i dagene umiddelbart efter de famøse udtalelser til Ritzau. Her holdt han sig til den officielle Venstreforklaring om, at beslutningen om at gå i krig i Irak skyldtes landets manglende samarbejde med FN.

Samtidig er det også åbenlyst, at der i den folkelige debat i forbindelse med beslutningen om at få i krig var en debat om masseødelæggelsesvåben. Det tror jeg er åbenlyst for enhver, der har fulgt den offentlige debat om Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Og det er i den sammenhæng, at mine tidligere udtalelser til pressen har skullet læses”, forklarede forsvarsministeren.

Man må altså forstå på forsvarsministerens besvarelse, at der findes to forskellige fortællinger om Irakkrigen. Den officielle, som den daværende VK-regering brugte, og så den ”folkelige”. Og at hans ”vi” i Ritzau-interviewet ikke skulle forstås som den danske regering, men som en røst fra folkedybet.

Den officielle forklaring, som Holst henviser til, fremgår af Beslutningsforsalg 118 fra 2003, som blev vedtaget af et smalt flertal i Folketinget. Her er begrundelsen ganske rigtigt, at Saddam Hussein ikke efterlevede FN’s resolutioner. Der henvises til to FN-resolutioner forud for Kuwaitkrigen i 1991, som ifølge beslutningsforslaget kunne legitimere angrebet på Irak.

På den anden side er der så den ”folkelige debat”, det der blev diskuteret mand om man imellem, når samtalen faldt på Irakkrigen. Og det handlede ikke om gamle FN-resolutioner, men om truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben, mente Carl Holst.

Holst forklaring rejser dog (mindst) to oplagte spørgsmål. For det første, hvornår Holst udtaler sig som repræsentant for folkedybet, og hvornår han udtaler sig som repræsentant for regeringen? Og for det andet, hvorfor det danske befolkning sad tilbage med en helt anden opfattelse af årsagen til Danmarks krigsdeltagelse, end den der fremgår af det beslutningsforslag, som den daværende VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti fik stemt igennem Folketinget?

Fogh: Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben
Ingen satte spørgsmålstegn ved Holsts bemærkning om, at masseødelæggelsesvåben spillede en væsentlig rolle i den ”folkelige” debat. Derimod borede flere i spørgsmålet om, hvorfor der ikke var overensstemmelse mellem regeringens formelle begrundelse og den "folkelige debat".

Som flere bemærkede, havde statsminister Anders Fogh Rasmussen i høj grad selv bidraget til, at skabe det indtryk, at krigen handlede om masseødelæggelsesvåben. Han udtalte umiddelbart før krigen, at ”Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det”. Også i 2002 udtalte Fogh, at Saddam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben.

Ifølge tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, der deltog aktivt på gårsdagens samråd, så var Danmark det eneste af landene i koalitionen, der brugte Iraks manglende efterlevelse af gamle FN-resolutioner som begrundelse for at gå i krig. De øvrige lande i koalitionen, inklusiv de to ledende magter USA og Storbritannien, begrundede derimod beslutningen med, at Saddam Hussein skulle ”afvæbnes” for masse ødelæggelses våben. En begrundelse som altså fadt til jorden, da det viste sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak.

I foråret udgav journalist Jesper Tynell bogen Mørkelygten, hvor en række embedsmænd i Udenrigsministeriet sætter spørgsmålstegn ved rationalet bag det danske beslutningsgrundlag. Embedsmændene hævder, at de følte sig udsat for politisk pres for at levere et juridisk notat, der kunne legitimere, at krigen var i overensstemmelse med folkeretten.

En række ordførere fik på samrådet mere end antydet, at den formelle forklaring, med henvisning til gamle FN-resolutioner, var konstrueret til lejligheden og ikke holder vand i forhold til folkeretten. Og at den nyudnævnte forsvarsminister blot kom til at tale over sig og sige det, som Venstre har forsøgt at undgå at sige i årevis for ikke at skulle erkende, at Irakkrigen byggede på et forkert grundlag.

 


Kommentarer fra Facebook