Annonce

Hotel- og restaurations­branchen varsler fyring af mindst 15.000

Formanden for 3F Privat Service, Hotel og Restaurant retter en indtrængende appel til arbejdsgiverne om at tilsutte sig regeringens hjælpepakke
Arbejdsgiverne inden for hotel- og restaurationsbranchen har varslet fyringer af mindst 15.000 medarbejdere.

Det oplyser formanden for 3F Privat Service, Hotel og Restaurant - 3F PSHR, Tina Møller Madsen.

Hun sender på den baggrund nu en indtrængende appel til arbejdsgiverne i branchen om ikke at fyre medarbejdere, men i stedet tilslutte sig regeringens hjælpepakke til særlig hårdt ramte brancher.

Hjælpepakken sikrer, at de timelønnede inden for branchen kan sendes hjem med fuld løn, mens arbejdsgiverne får lønkompensation på op til 90 procent af lønnen.

3F: Fyringerne er ukloge og forhastede

Tina Møller Madsen betegner fyringerne som både ukloge og forhastede:

Jeg har været ked af at se, at nogle arbejdsgivere ikke har kunnet se sig selv i en hjælpepakke

“Jeg har været ked af at se, at nogle arbejdsgivere ikke har kunnet se sig selv i en hjælpepakke - eller i alle de hjælpepakker, der nu er til rådighed. De har valgt at opsige deres medarbejdere. Ikke give dem nogen garanti for at de arbejde, når denne krise er slut. Vores branche har meldt ud, at omkring 15.000 medarbejdere er varslet opsagt - og der er sikkert flere end dem. Det synes jeg både er uklogt, og jeg synes det er meget forhastet,” siger Tina Møller Madsen i sin appel, der udsendt som en videohilsen til arbejdsgiverne, til 3F-medlemmerne og til 3F PSHR’s tillidsfolk rundt om i landet.

"Jeg skal kraftigt henstille"

Tina Møller Madsen minder arbejdsgiverne om, at de i stedet for at fyre, kan sende medarbejderne med med løn, men få op til 90 procent af lønnen kompenseret fra staten:

Men regeringen har også her, synes jeg, været hurtige med deres særlige hjælpepakke

“Regeringen var hurtig til at reagere. Hotel- og Restaurationsbranchen nærmest lukkede ned på 48 timer. Og efter yderligere et par dage måtte regeringen lukke resten af restaurationsbranchen ned på grund af smittefare. Men regeringen har også her, synes jeg, været hurtige med deres særlige hjælpepakke. Det betyder, at arbejdsgiverne nu kan sende deres medarbejdere hjem med fuld løn, og få en lønkompensation til op på 90 procent til de timelønnede. Jeg skal kraftigt henstille til arbejdsgiverne om at benytte regeringens hjælpepakke,” siger Tina Møller Madsen i sin videohilsen.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet