Hummelgaard: Betjentes oplevelser ”gør stort indtryk”
Hummelgaard: Betjentes oplevelser ”gør stort indtryk”
Justitsministeren vil til bunds i omfanget af henlagte sager hos politiet

I politiet findes angiveligt en praksis med at undlade efterforskning i sager om både økonomisk og personfarlig kriminalitet for at nedbringe mængden af sager.
Det bliver kaldt at ”vaske sager”, som blandt andet DR har beskrevet.
Det har fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at sætte en række undersøgelser og redegørelser i gang for at finde ud af det præcise omfang.
Og nu lægger ministeren op til at forhøje indsatsen med en spørgeskemaundersøgelse blandt landets betjente.
Læs også:Besked til Hummelgaard: "Du burde skydes" - nu går justitsministeren til kamp mod chikane
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Vigtigt for mig at få kortlagt problemstillingen grundigt
”Det gør stort indtryk på mig, når betjente stiller sig frem og fortæller om deres oplevelser af politiets prioriteringer. Det er derfor vigtigt for mig at få kortlagt problemstillingen grundigt. Jeg ved, at Rigsrevisionen som led i undersøgelse af henlæggelse af sager i politiet har overvejelser om at foretage en spørgeskemaundersøgelse blandt betjente,” siger Peter Hummelgaard og tilføjer:
”Jeg har bedt Justitsministeriet om at meddele Rigsrevisionen, at jeg som minister meget gerne ser, at betjentene bliver spurgt om deres opfattelse af sagen, og at jeg mener, at det vil være naturligt og rigtigt at foretage spørgeskemaundersøgelsen som led i den undersøgelse, som Rigsrevisionen har igangsat på foranledning af statsrevisorerne.”
Læs også:Justitsminister Peter Hummelgaard indtager tredjepladsen på denne liste
Peter Hummelgaards tidligere initiativer:
På den korte bane har justitsministeren bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten hurtigst muligt at redegøre for det, som politiet har oplyst til ministeren og til Folketinget i et svar om, hvorvidt der i flere politikredse eksisterer en konkret beløbsgrænse for behandling af økonomisk kriminalitet.
Redegørelsen forventes oversendt til Folketingets Retsudvalg i den kommende uge.
Justitsministeren har bedt Rigsadvokaten om at foretage en gennemgang og et kvalitetstjek af alle action cards og vejledninger om henlæggelse af sager i samtlige politikredse.
Justitsministeren har bedt statsadvokaterne om at iværksætte en tilsynsundersøgelse i forhold til politiets praksis om henlæggelser. Den første fase af denne undersøgelse skal være afsluttet inden sommerferien.
Rigsrevisionen har igangsat en undersøgelse af politiets praksis med henlæggelser. Politiet og anklagemyndigheden kommer til at stille alt materiale til rådighed for Rigsrevisionen, herunder også alle action cards og vejledninger.
Kilde: Justitsministeriet
Kommentarer
Hummelgaard er politisk chef…
Hummelgaard er politisk chef for politiet. Hans første opgave burde være et fjerne de øvrige chefers bonusser, så længe der foregår bare én vask af en sag.
Og så burde han gøre noget ved antallet af betjente. Det skal opad!
Tingene sejler desværre hos politiet, såvel som i psykiatrien og mange andre steder.
Flere penge kan skaffes ved at hjemsende uintegrerbare personer i Danmark, men de er jo desværre fredede af politikerne, som i stedet har travlt med at bekæmpe Rusland til sidste ukrainer dør!
Det er noget værre noget.
Det må være en selvfølge, at…
Det må være en selvfølge, at betjente kan kan udtale sig anonymt i den undersøgelse! Politiet skal ikke undersøge sig selv!
Tilføj kommentar