Hummelgaard holder sit ord: Arbejdskriminalitet får egen enhed

Skærpet indsats

Hummelgaard holder sit ord: Arbejdskriminalitet får egen enhed

Med op mod 30 nye årsværk og et nationalt forum går politiet for første gang målrettet efter organiseret arbejdskriminalitet

Peter Hummelgaard
Foto:

Der oprettes et nyt område i politiet med fokus på organiseret arbejdskriminalitet.

Det står klart, efter torsdagens præsentation af det nye politiforlig, der er indgået mellem regeringen og et flertal i Folketinget.

Meldingen glæder formand for Danske Byggefag og 3F Byggegruppen, Claus von Elling:

“Det her er et afgørende gennembrud i kampen for et lovlydigt og trygt arbejdsmarked. Alle skal trygt kunne gå på arbejde uden risiko for at blive trukket ind i kriminelle strukturer eller blive udsat for vold og trusler,” siger han i en pressemeddelelse.

Efterspurgte handling

Politisk handling er længe efterspurgt hos fagforbundene.

I august måned afholdt Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk EL-Forbund og Malerforbundet – der alle hører under Danske Byggefag – et samlet morgenmøde under emnet arbejdskriminalitet.

Én efter én fortalte forbundenes medlemmer om situationer fra deres arbejdsliv, hvor de har følt sig magtesløse over for arbejdskriminalitet.

Læs også:Byggeformand til justitsminister: Tak for opbakningen – nu skal ordene følges af handling

Ved mødet deltog også justitsminister Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet, der lovede handling i form af hårdere straffe inden for området.

Selvom hårdere straffe er en del af løsningen, så skal der også ses på, hvordan man kan blive bedre til at håndhæve lovgivningen, sagde formand for Malerforbundet Tonny Olsen:

“Hårde straffe er et godt middel – men hårde straffe med lav risiko for at blive opdaget er ikke meget værd.”

Hårde straffe er et godt middel – men hårde straffe med lav risiko for at blive opdaget er ikke meget værd

Den melding tog justitsministeren til sig og sagde efter mødet til Netavisen Pio:

“Vi skal se på, hvordan vi kan styrke Politiets og myndighedernes muligheder for at koordinere og efterforske. Og mange af de ting, kommer vi til at diskutere i forbindelse med det kommende politiforlig, som vi begynder at forhandle her i september måned.”

Dengang var Hummelgaard dog varsom med at love, at konkrete tiltag ville blive til virkelighed, da det tidligere har været en udfordring at opnå politisk flertal i Folketinget ved forslag om eksempelvis at indføre kædeansvar.

Topbillede
Peter Hummelgaard morgenmøde med Henrik W. Petersen, Blik- og Rør, Benny Yssing, Malerforbundet, Tonny Olsen,Dansk El-forbund
I august deltog justitsministeren i et morgenmøde arrangeret af Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk EL-Forbund og Malerforbundet. Fra venstre: Formand for Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen, Justitsminister Peter Hummelgaard, formand for Dansk EL-Forbund Benny Yssing, formand for Malerforbundet Tonny Olsen.

Svære forhandlinger

Noget tyder da også på, at de politiske forhandlinger omkring det nye politiforlig ikke har været smertefrie.

Tirsdag blev Liberal Alliance smidt ud af forhandlingerne, og det samme gjorde Alternativet torsdag formiddag.

Det skulle dog handle om uenigheder vedrørende andre dele af forliget, såsom skattelettelser, brug af ansigtsgenkendelsesteknologi og indsatser mod hadforbrydelser.

Læs også:Justitsministeren til fagforbund: I har en allieret

Ikke desto mindre er det alligevel lykkes justitsminister Peter Hummelgaard at holde sit ord til fagforbundene og skærpe indsatsen mod organiseret arbejdskriminalitet.

Med i aftalen er alle partier foruden Liberal Alliance og Alternativet.

30 årsværk til området

Med aftalen anerkendes arbejdskriminalitet for første gang som et selvstændigt kriminalitetsområde og bliver fulgt op med reelle ressourcer.

Aftalen indebærer blandt andet, at der frem mod 2030 afsættes op mod 30 årsværk til en styrket indsats mod organiseret arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet.

Det nye politiforlig:

Udover en styrket indsats mod arbejds- og velfærdskriminalitet, indeholder forliget også:

- En udvidelse af politistyrken til omkring 12.000 ansatte.

- En markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet, hvor der afsættes mere end 1 mia. kr. over fem år.

- En ny treårig politiuddannelse, der skal sikre bedre faglighed og rekruttering til politiet.

- En ny efterforskeruddannelse på Politiskolen med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet.

- Løn under en større del af politiuddannelsen, så flere kan gennemføre uddannelsen uden økonomisk pres.

Ifølge Danske Byggefag er problemerne med organiseret kriminalitet i byggeriet taget til gennem flere år.

Det har konsekvenser for både branchens omdømme og de ansatte, der står i frontlinjen.

Derfor ser Claus von Elling det som et vigtigt signal, at politikerne nu gør området til en prioritet:

“Det slider både på branchens renommé og på de mennesker, vores kolleger, som det går ud over," siger han og fortsætter:

"Derfor er det godt, at arbejdskriminalitet bliver et fokusområde, og at man afsætter op imod 30 årsværk til indsatsen, viser, at man tager det alvorligt.”

Fagbevægelsens rolle

Som en del af forliget oprettes også et nationalt Forum mod Arbejdskriminalitet, der skal ledes af politiet og samle relevante myndigheder samt arbejdsmarkedets parter.

Her vil fagbevægelsen spille en central rolle, vurderer von Elling:

Politiet har brug for den viden, som vi i fagbevægelsen

“Arbejdskriminalitet går hårdt ud over de lovlydige virksomheder og undergraver medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår,” siger han og fortsætter:

“Politiet har brug for den viden, som vi i fagbevægelsen og de udsatte virksomheder sidder inde med. Det er os, der har problemerne helt inde på livet, og vi ser frem til at bidrage aktivt og konstruktivt i det her forum.”

Opgør med "social dumping"

For Danske Byggefag markerer aftalen samtidig en vigtig præcisering af rollefordelingen i indsatsen mod uorden i branchen.

Hidtil er brud på overenskomsterne, dårlige arbejdsforhold og decideret kriminalitet ofte blevet blandet sammen under betegnelsen “social dumping”.

Den sammenblanding gør man nu op med, lyder det:

“Vi har brug for en klar grænse mellem, hvad der er brud på de aftaler, vi indgår mellem fagforeninger og arbejdsgivere, og hvad der er direkte lovbrud,” siger von Elling.

Overenskomsterne skal vi nok selv håndhæve. Men vi er ikke politiet

“Overenskomsterne skal vi nok selv håndhæve. Men vi er ikke politiet, og vi har hverken redskaberne eller beføjelserne til at bekæmpe åbenlys kriminalitet.”

Danske Byggefag repræsenterer i alt 80.000 medlemmer på tværs af syv fagforbund i bygge- og anlægsbranchen.

Organisationen håber, at politiforliget vil blive starten på en mere effektiv og ensartet national indsats mod arbejdskriminalitet.
 

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.12.2025 - 23:34

Når en arbejdsgiver siger til en ansat mekaniker, at han ikke kan få løn i henhold til overenskomsten, hvis han vil beholde sit job, nærmer det sig efter min mening "organiseret arbejdskriminalitet", som burde straffes hårdt af samfundet gennem lovgivning - og som der burde kunne whistleblowes om gennem Den Nationale Whistleblowerordning!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.