Annonce

Hummelgaard i lufthavnen: Det er et stort lysglimt i et buldrende corona-mørke

Københavns Lufthavn sender 1.500 ansatte hjem med fuld løn. Beskæftigelsesminister opfordrer flere virksomheder til at søge om lønkompensation.
”Der er ikke en dansker, der i de her dage og uger ikke er klar over, at det er en meget, meget, meget svær tid, vi står midt i. Det er en svær tid på grund af den sundhedskrise, vi står midt i og står over for.

Sådan indleder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) et pressemøde i Københavns Lufthavn tirsdag morgen. Han fortsætter:

Derfor er det i det her buldrende corona-mørke et meget stort lysglimt

”Men det er jo mest af alt også svært på grund af alle de konsekvenser, det har for vores økonomi og for vores arbejdspladser. Derfor er det i det her buldrende corona-mørke et meget stort lysglimt, at vi kan se flere og flere virksomheder melde ud offentligt, at de har tænkt sig at gøre brug af den her lønkompensation for fyringstruede medarbejdere,” sagde han og henviste til den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter landede for knap halvanden uge siden.

placeholder

 

Københavns Lufthavn sender medarbejdere hjem

Tirsdag har Københavns Lufthavn meldt ud, at man vil sende 1.500 medarbejdere hjem med fuld løn. Dermed gør Københavns Lufthavn brug af ordningen om lønkompensation, der skal afbøde, at virksomheder fyrer deres medarbejdere som konsekvens af coronakrisen.

Det betyder, at medarbejderne bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet, idet de stadig er ansat.

”I vores tilfælde betyder pakken om lønkompensation, at vi i meget højere grad kan leve op til vores mål om at komme igennem krisen uden at skulle afskedige medarbejdere,” sagde administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, på pressemødet.

Vi kan leve op til vores mål om at komme igennem krisen uden at skulle afskedige medarbejdere

Han glæder sig især over den fleksibilitet, der er indbygget i den nye lønkompensationsordning:

”Vi kan have medarbejdere, der er hjemme i en periode, der kan komme tilbage på arbejde i en periode, og som kan gå tilbage til ordningen igen.”

En historisk beslutning

Alene hvis man ser på virksomheder i Københavns Lufthavn, har SAS meldt ud, at de melder knap 4.000 medarbejdere ind i ordningen. Også den svenske virksomhed Aviator, der står for håndtering af passagerer og bagage, melder et par hundrede ind i ordningen. Det oplyste beskæftigelsesministeren på pressemødet i lufthavnen.

Vi har nogle meget ansvarlige parter blandt arbejdsgivere og fagforeninger i det her land

”Det er mange, mange tusinde arbejdspladser alene her på Danmarks største arbejdsplads, som er blevet bevaret, fordi vi har nogle meget ansvarlige parter blandt arbejdsgivere og blandt fagforeninger i det her land, som handlede meget hurtigt, og som har været villige til at møde hinanden på midten og træffe en i virkeligheden ret historisk beslutning at lave den her ordning,” lød det fra Hummelgaard.

Find løsninger i stedet for at fyre

Flere og flere virksomheder ude i hele landet melder ud, at de har tænkt sig at gøre brug af ordningen, fortalte han og fortsatte:

Gør brug af det her fremfor at fyre medarbejdere

”Derfor også bare en kæmpe opfordring til små såvel som store virksomheder, der sidder derude, til fagforeninger, til medarbejderrepræsentanter: Gå i dialog med hinanden og find løsninger, som passer til jeres arbejdsplads og gør brug af det her fremfor at fyre medarbejdere i den her tid.”

placeholder

Politisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet