Hummelgaard: Milliardregning for dagpengetillæg

”Det er absurd med en så stor negativ effekt,” lyder det fra 3F om beskæftigelsesministeren dagpengeberegning
I håndteringen af coronakrisen er der en gruppe, der i høj grad er blevet forbigået. Nemlig de lønmodtagere, der uden skyld er blevet ledige på grund af restriktionerne. De må nøjes med en dagpengesats på maksimalt 19.000 kroner om måneden, selv om det for langt de fleste truer familieøkonomien og mange risikerer at må gå fra hus og hjem.

Men skal de ledige have mere, et særligt restriktions- eller coronatillæg, så de i stedet får op til 23.000 kroner om måneden, vil regningen løbe op i milliarder for statskassen, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg ).

Helt præcist vil regningen blive på otte milliarder kroner, hvis de ledige skal have et sådan tillæg i hele 2021.

De "tvangsledige"

Regnestykket kommer, efter at formændene for 3F, HK og Dansk Metal, eller henholdsvis Per Christensen, Kim Simonsen og Claus Jensen, har opfordret regeringen til at give de ledige en håndsrækning ved netop at forhøje den maksimale dagpengesats til 23.000 kroner for dem, der fortsat er ledige, med virkning fra 9. december 2020 og frem til tvangslukningerne af virksomhederne ophæves.

”Alle på Christiansborg taler om de tvangslukkede selvstændige,” skriver Per Christensen på Facebook.

Giv de ledige et løft

”Det er godt. De skal have hjælp. Men INGEN taler om de ”tvangsledige. Metals, HK´s formand og jeg siger: Giv de ledige et løft under krisen.”

placeholder

Ifølge de tre forbundsformænd er det således lykkedes på bare et enkelt år at lave 15 trepartsaftaler med det sigte, at virksomhederne skal holdes oven vande, og så få som muligt bliver afskediget. Med andre ord har trepartsaftalerne - og den danske model - holdt hånden under beskæftigelsen og virksomhederne i løbet af coronakrisen og sikret trygheden for mange lønmodtagere.

Men på trods af de mange gode tiltag har rigtig mange af medlemmerne, heriblandt flymekanikere, kontorassistenter, kokke, tjenere og salgsassistenter, alligevel mistet deres arbejde. Og mange af dem har endda gået ledige så længe, at de har fået betegnelsen "langtidsledige".

18.800 færre i beskæftigelse

Ifølge Peter Hummelgaard bliver prisen for statskassen ved at indføre coronatillægget i hele 2021 ellers i første omgang kun 1,6 milliarder kroner, når man modregnet øgede indtægter fra moms og afgifter.

Men de højere dagpenge "skønnes" dog at resultere i 18.800 færre i beskæftigelse. Og så bliver prisen for statskassen pludselig en helt anden.  

Forværre den strukturelle saldo

”I alt skønnes en forhøjelse af den maksimale dagpengesats ved et midlertidigt tillæg til 23.000 kr. pr. måned i hele 2021 at forværre den strukturelle saldo i størrelsesorden af 7.810 mio. kr. efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd),” skriver beskæftigelsesministeren.

Hvilket endda er lav sat, fordi beregningen tager udgangspunkt i et såkaldt strukturelt niveau i 2021 svarende til 99.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere.

Hvis der tages udgangspunkt i den faktisk forventede dagpengeledighed i 2021 - på 101.200 fuldtidsledige - skønnes de samlede offentlige merudgifter at løbe op i de otte milliarder kroner.

3F afviser regnestykke

Cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, understreger at de tre fagforeninger ikke snakker om forhøje den maksimale dagpengesats i et år. Om end ingen ved, hvor længe restriktioner vil vare.

Men cheføkonomen afviser beskæftigelsesministerens regnestykke med henvisning til, at Peter Hummelgaard overvurderer, hvor mange flere ledige højere dagpenge vil resultere i. Beskæftigelsesministeren har tidligere oplyst, at en stor del af dagpengenes effekt af på arbejdsudbuddet faktisk ikke skyldes, at ledige holder op med at søge arbejde. I stedet skyldes det, at folk i beskæftigelse så hellere vil være arbejdsløse.

”Da regeringen i 2020 iværksatte en lang række midlertidige tiltag for at bekæmpe coronakrisen, så var der jo netop meget lidt af de tiltag, som satte sig i den såkaldte strukturelle saldo, og altså havde en længerevarende effekt,” siger cheføkonomen til Netavisen Pio.

Det er absurd

”Hvorimod man her har det modsatte eksempel. Belastningen af den strukturelle saldo må være meget større end den faktiske. Og hvad skyldes det? Er det fordi, at arbejdsløse i mindre grad vil søge stillinger – og få dem! Eller skyldes det, at folk hellere vil være arbejdsløse på grund af det midlertidige tillæg. Det er absurd med en så stor negativ effekt.” 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En dag er der nogen, der må forklare mig sammengængen mellem høje dagpengesatser og øget ledighed. Hvis man i forvejen tjener godt, hvorfor skulle man så udsætte sig for at gå ned i indkomst, samtidig med at man bliver tvunget til at tage en masse ligegyldige pipfuglekurser og i sidste ende risikere at blive aktiveret i et eller andet skodjob? Jeg har aldrig troet på den borgerlige regerings beregninger, hvorfor skulle jeg så tro på den nuværende regerings?

Var det ikke en ide for netavisen pio at skære denne problematik ud i pap for alle os skeptikere? Vis os disse beregninger og forklar for os, hvorfor vi skal tro på dem, selv om de lyder fuldstændig ligesom borgerlig propaganda, der har overskredet sidste salgsdato? Jeg vil meget gerne tro på, hvad Hummelgaard fortæller mig, men jeg vil se beviser, for nu er han jo minister, og derfor per definition ikke umiddelbart til at stole på. Så det må være en opgave for piopio, hvis avisen gerne vil se opbakningen til regeringen fortsætte på nuværende høje niveau. Det er newspeak som Hummelgaards, der genererer politikerlede, så vis mig, at jeg tager fejl, og at det ikke er newspeak!

Ministeren bliver vejet på valgdagen...har han svigtet - så ryger han ud...

Prøver med lidt simpel ingeniør matematik for 3F ( der ellers plejer at være så fornuftige ) 100.000 ledige x 4000/md. x 12 måneder/2021 = 4,8 Milliarder - Er det så svært ?? Bh Civilingeniøren

Annonce