Hummelgaard: Vi havde en plan B

Aftalen om den tidlige pension skulle være beskæftigelsesministerens svendestykke - og han bestod prøven. Men undervejs havde Peter Hummelgaard en plan B
Foto: Pernille Skipper
Morten Bødskov og Peter Hummelgaard fejrer Arne-aftalen
Da han blev udnævnt som beskæftigelsesminister, var der ingen tvivl om, hvad svendeprøven bestod i.

”Det allerførste, vi tager hul på, er arbejdet med at sikre en differentieret pensionsalder,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) da hun sidste år trådte ud af den grønne port ved Amalienborg Slotsplads for at præsentere sine 19 nyudnævnte ministre.

 ”Altså en ret til en tidligere pension.”

Et emne, der ellers ikke stod nævnt i den regeringsaftale, som der dagen forinden var blevet indgået mellem regeringen og støttepartierne, De Radikale, SF og Enhedslisten.

Men Peter Hummelgaard bestod prøven, da han i en sen nattetime i oktober efter et langstrakt forhandlingsforløb, som blev forlænget af coronakrisen, endelig kunne præsentere en aftale sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Meget sent på natten

 

”Jeg havde det ikke sådan, at den var hjemme, for at bruge et fortærsket udtryk, før meget sent på natten,” fortæller Peter Hummelgaard i dag til Netavisen Pio.

Troede tidlig på aftale

Beskæftigelsesministeren har lige fået besked om, at han er testet negativ for coronavirus efter at have holdt møde med en, der var blevet testet positiv, og have fået symptomer på at have fået den frygtede sygdom.

placeholder

”Det var først, da vi var kommet hen over alle de svære diskussioner, der var der selv til sidst i forhandlingerne, at jeg kunne se, at vi ville lande en aftale samme nat,” fortsætter den 37-årige Peter Hummelgaard.

Til sidst handlede det om dels at forsikre Dansk Folkeparti om, at udlændinge ikke får adgang til den tidligere pension. Og dels forsikre Enhedslisten om, at den allerede aftalte stigende pensionsalder ikke udhuler aftalen om pensionen.

Udgangspunktet var, at Peter Hummelgaard havde ”et klart billede” af, at et flertal af partierne ønskede at lave en aftale.

”Den vurdering havde jeg faktisk allerede, efter at vi havde præsenteret forslaget, nemlig at vi formentlig ville kunne samle et flertal bag det,” siger beskæftigelsesministeren.

Der var mange ønsker fra de forskellige partier

”Men jeg vidste også, at der var mange ønsker fra de forskellige partier. Og der var ikke mindst nogle ting, som var vigtige for de forskellige partier – og noget som alle ikke nødvendigvis var enige om. Men nu er jeg også et meget – jeg vil ikke sige pessimistisk – men ydmygt og forsigtigt menneske. Forstået på den måde, at jeg ikke tror på sejre, før de er hjemme.”

Tavs om Trump

Egentlig vil Peter Hummelgaard også gerne sige noget om det amerikanske præsidentvalg. Men ligesom de andre ministre har beskæftigelsesministeren fået ordre om, at det kun er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) som udtaler sig. Ikke før der foreligger et endeligt valgresultat.

Forløbet omkring den såkaldte Arne-pension, både må – og vil – beskæftigelsesministeren til gengæld udtale sig om.

Peter Hummelgaard løfter således sløret for, at der var en plan B, hvis Dansk Folkeparti havde besluttet alligevel ikke at ville være med i en aftale.

Beskæftigelsesministeren havde undervejs gang i flere forhandlingsspor, selv om han ikke var i tvivl om, at det som så lettest ud gik gennem SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

”Det var der, hvor fællesmængden var størst,” siger Peter Hummelgaard.

”Men vi havde også drøftelser med Nye Borgerlige og så et spor, hvor vi snakkede med de andre borgerlige partier, herunder De Radikale. De delte hverken ønsket om at lave en ordning – eller for den sags skyld problemformuleringen - men jeg godt tror, at man ville have kunnet have lavet noget med dem. Vi havde i hvert fald forsøgt at tegne tegningen til en plan B, men vidste også, at den plan B ville blive noget ganske andet end det, som vi havde lagt frem og ønskede. Lad mig sige det på den måde uden at referere til, hvad det konkret var.”

Peter Hummelgaard understreger, at det i givet fald ville have været statsministeren som måtte beslutte, om denne plan var godt nok. Eller om vælgerne også skulle spørges.

Om regeringen med andre ord ville tage et folketingsvalg på den tidlige pension.

”Mette Frederiksen og jeg havde fra starten gjort os klart, at det var meget, meget vigtig for regeringen,” siger beskæftigelsesministeren.

Vi sad ikke i forhandlingslokalet og truede nogen

”Det var vigtigt på grund af de mennesker, som det drejede sig om. Og det var vigtigt, fordi vi var gået til valg på det. Endelig blev det efterfølgende om muligt endnu vigtigere, fordi der opstod så megen polemik om forslaget og partier satte tællere på deres hjemmeside og talte, hvor lang tid der var gået, fra vi havde fremsat forslaget. Vi sad ikke i forhandlingslokalet og truede nogen med noget som helst. Overhovedet. Men alle var da klar over, at det her var vigtigt for Socialdemokratiet og regeringen.”

Makkerskab med DF

Det er næsten et årti siden, den unge DSU'er brændte så meget for at hjælpe ældre lønmodtagere, at han indgik i et på det tidspunkt opsigtsvækkende makkerskab. Peter Hummelgaard allierede sig med formanden for Dansk Folkepartis Ungdom om kampagnen “Unge for efterløn” – med det formål at mobilisere ungdomsorganisationer til kamp imod forringelser af efterlønsordningen.

Det mislykkedes som bekendt at beskytte ordningen imod politiske indgreb.

Men Peter Hummelgaard forudså, at det nok ikke ville blive sidste gang, han samarbejdede med de – på det tidspunkt – udskældte pianister.

Vi vil aldrig udelukke at samarbejde med nogen

”Vi vil aldrig udelukke at samarbejde med nogen om noget som helst,” lød det ved den lejlighed. ”Det interessante ved det her er, at vi plejer at være uenige med DFU om alting, men nu finder vi sammen om at udvise solidaritet med vores forældre.”

DF’s nedtur tager til

Tilnærmelsen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i den seneste valgperiode var med til at legitimere regeringspartiets udlændingepolitik. Og Dansk Folkepartis nedtur i meningsmålingerne tog for alvor til efter netop Socialdemokratiets forslag i 2019 om en tidlig pension for de mest udslidte.   

Dansk Folkeparti har imidlertid ikke profiteret af aftalen med beskæftigelsesministeren. Tværtimod. Hvis der var folketingsvalg i dag, så ville Dansk Folkeparti kun få opbakning fra 5,0 procent af vælgerne, viser den seneste meningsmåling.

Peter Hummelgaard mener, at der er andre årsager til tilbagegangen i meningsmålingerne.

”Sagen er, at vi ikke har snakket særligt meget om Arne, siden vi indgik aftalen,” siger beskæftigelsesministeren.

De mennesker, som det her handler om

 

”Og det skyldes flere ting. Det første er, at alt har handlet om MeToo siden samme dag, som vi indgik aftalen. Og det andet er, hvis man skal være helt ærlig, at de politiske journalister på Christiansborg nok aldrig for alvor har interesseret sig for de mennesker, som det her handler om. I stedet har interessen mere handlet om den politiske og parlamentariske situation.”

Beskæftigelsesministeren tror, at Dansk Folkeparti vil blive belønnet for aftalen af vælgerne, når først loven træder i kraft den 1. januar 2021 og 40.000 årligt begynder at ville kunne gå på en tidlig pension.

”Det tror jeg,” siger Peter Hummelgaard.

Utrygheden hos mange

Om Socialdemokratiet også vil blive belønnet vil vise sig.

Partier og politikere vinder oftest på, hvad de lover at ville gøre for vælgerne – og ikke hvad de allerede har gjort for dem.

”Det tror jeg generelt er rigtigt,” konstaterer Peter Hummelgaard.

Omvendt henviser beskæftigelsesministeren til, at partier og politikere også kan blive fravalgt for det, de ikke gjorde, men lovede at gøre.

”Derfor er den tidlige pension vigtigt,” siger Peter Hummelgaard.

Villige til at gøre noget ved

 

”Men den er også vigtigt i en større sammenhæng. Vi viser nemlig med den her aftale, at ændringer og reformer rent faktisk også kan betyde en udbygning af lønmodtagernes rettigheder. De seneste 25 år har normen været det modsatte. Vi viser, at vi på trods af stor modstand fra bestemte borgerligsindede medier og interesseorganisationer – en modstand som er helt forventelig og rimelig – alligevel viser, at her er der noget, som vi fire partier mener er en grundlæggende uretfærdighed og er villige til at gøre noget ved.”

Peter Hummelgaard mener, at disse medier og interesseorganisationer har undervurderet støtten blandt vælgerne til en tidlig pension. Beskæftigelsesministeren efterlyser større "fokus" på, hvem det egentlig handler om.

”Hvad er det egentlig i de berørte menneskers arbejdsliv, som gør at de bliver mere syge, tager smertestillende medicin og lever kortere tid," siger Peter Hummelgaard.

"I stedet for at få nogle fra tænketanke til at udtale sig som en brolægger eller bagageportør og kloge sig på, hvordan deres arbejdsliv er, burde man have snakket med dem selv. Det er et kedeligt billede på, at vi har en offentlig samtale som – i arbejdsmarkedspolitikken – har en tendens til at gå hen over hovedet på de mennesker, som det rent faktisk handler om. Det er nok også det, som gør, at så mange havde svært ved at forstå, at forslaget kunne ramme lige ned i hjertekulen på nogle. Der var mange, som ikke forstod frustrationerne, uretfærdighedsfølelsen – og ikke mindst utrygheden – ved udsigten til at være startet som 16 årig og skulle arbejde til man er 68.”

Tæt på statsministeren

Da Mette Frederiksen sidste år præsenterede ministrene, kom det bag på flere, at Peter Hummelgaard også trådte ud på Amalienborg Slotsplads.

Både på Christiansborg og i dele af fagbevægelsen havde mange spået ham posten som politisk ordfører. En post som fordrer, at man 24/7 kan forsvare - og ikke mindst forklare - partilinjen og/eller partiets leder (den tilfaldt i stedet Jesper Petersen).

Ikke desto er Peter Hummelgaard en del af inderkredsen omkring Mette Frederiksen og danner privat par med statsministerens særlige rådgiver Sara Vad Sørensen.

Peter Hummelgaard var både som formand for DSU og senere folketingskandidat kritisk overfor den daværende Thorning-regerings beslutning om at gå ”reformamok” med De Radikale.

Jeg må indrømme, at det ærgrer mig en hel del

 

”Det er tankevækkende, at Danmark som socialdemokratisk ledet land nominerer en liberal kommissær,” lød det fra Peter Hummelgaard, da statsministeren i 2014 udnævnte vicestatsminister Margrethe Vestager (R) til dansk EU-kommissær. ”Jeg må indrømme, at det ærgrer mig en hel del. Der er stor diskussion om den europæiske krisepolitik, og jeg mener ikke nødvendigvis, Margrethe Vestager står rigtigt i de diskussioner. Og hendes gruppe, Alde, gør slet ikke.”

Senest skrev Peter Hummelgaard i 2018, i bogen ”Den syge kapitalisme”, at i enhver generations ungdom indtræffer store historiske begivenheder af den type, der former den politiske tænkning og rangordener ens værdier. Det bliver selve den prisme, som verden opleves igennem - formentlig resten livet.

Og at for hans generation af socialdemokrater - og i særdeleshed for Peter Hummelgaard - er finanskrisen med alle dens følgevirkninger blevet et af de afgørende historiske nedslagspunkter. Et punkt som ”mere end noget andet former mit syn på stat, marked, fællesskab, grådighed, produktion, banker - ja, i det hele taget på samfund og ideologi.”

Coronakrisen kradser

I dag mener beskæftigelsesministeren stadig, at kapitalismen er syg.

”Den er stadig syg, hvilket man kan se ved, at dem, som har vundet og tjent på coronakrisen, har været dem, som i forvejen har allermest,” siger Peter Hummelgaard.

Vi kan også gøre noget ved det

”Coronakrisen har forstærket og forværret tendensen mod øget ulighed. Omvendt har vi også lært af coronakrisen og der er kommet nogle gode ting ud af den, nemlig hvordan vi som kollektiv, og samfund, i fællesskab kan handle og gribe folk, der falder midt i sådan en krise. Og hvordan vi kan forsøge at investere os ud af krisen. Den har understreget nogle grundlæggende uretfærdigheder og sygdomstræk. Men omvendt har hele verden lært meget. Vi kan også gøre noget ved det.”

Forude venter stadig netop den fortsatte coronakrise, det blev aftalt at ”nytænke” den kommunale beskæftigelsesindsats i forbindelse med aftalen om den tidlige pension – og næste år kommer Ydelseskommissionen med sine anbefalinger til, hvordan kontanthjælpssystemet kan indrettes anderledes. Regeringens støttepartier har allerede kritiseret, at kommissionen har fået besked på udelukkende at komme med "udgiftsneutrale" anbefalinger til et system for sociale ydelser.

”Der er en lang række ting,” siger Peter Hummelgaard. ”Jeg har ikke billede af, at jeg kommer til at kede mig.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce