Hummelgaard vil tage gaderne tilbage

​​”Selv om Danmark er et trygt land, er følelsen af tryghed desværre ikke ligeligt fordelt. Det skal vi gøre noget ved. For tryghed må ikke være et lotteri. Hvor du bor, eller hvem du er, må ikke afgøre, om du føler dig tryg.” 

Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Flere danskere er utrygge i Københavns politikreds og på Københavns Vestegns end i resten af landet, og det skal der nu gøres op med. 

Det fremgår af regeringsudspillet “Et trygt Danmark for alle”, også kaldet Tryghedspakken.

15 tryghedsskabende tiltag

Blandt de 15 initiativer i udspillet er blandt andet, at politiet i højere grad skal kunne gribe ind overfor utryghedsskabende adfærd. 

Ifølge straffelovens § 134 a har politiet allerede beføjelser til at kunne skride ind overfor blandt andet grov forstyrrelse af den offentlige orden.

Læs også:Hummelgaard blev Pusher Streets banemand: Lukningen ”er sket takket være modige beslutninger”

Vedtages de nye initiativer vil politiet få adgang til at udstede opholdsforbud til personer, der har udvist utryghedsskabende adfærd af en vis grovhed og af intimiderende, truende eller chikanerende karakter uden at adfærden er decideret ulovlig.

Det her handler grundlæggende om, at vi skal tage gaderne tilbage

Desuden vil der på togstationer rundt omkring i landet blive indsat tryghedsvagter i aften- og tidlige nattetimer, og kommunerne vil få flere midler til at opsætte flere overvågningskameraer på offentlige steder.  

I et interview med Jyllands-Posten i sidste uge fortalte justitsministeren, at regeringen vil afsætte 8,6 millioner kroner i 2025 til overvågningskameraer på offentlige steder.

Også i byens festlige natteliv skal der strammes op. Dømte for seksualforbrydelser, der er sket i forlængelse af en bytur, skal kunne give udelukkelse fra nattelivet. 

Vi vil ikke finde os i, at der er kvinder, som må gå en omvej hjem fra byen, fordi de er bange for at blive overfaldet

“Byen tilhører os alle og må ikke domineres af dem, der skaber frygt. Det her handler grundlæggende om, at vi skal tage gaderne tilbage”, sagde justitsministeren mandag til TV 2.

Læs også:Brancheorganisation: Derfor er tryghedsvagter en god idé

Det er ellers gået den rigtige vej for danskernes tryghed i samfundet. Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive råd var det 15-19 procent af borgerne i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, der personligt var bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. 

I perioden 1987-2023 er andelen af borgere, der er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet, faldet til 10-13 procent.

Kvinderne halter bagefter

Undersøgelserne viser dog en skævvridning mellem hvor trygge henholdsvis mænd og kvinder føler sig, idet kvinder føler sig mere udsatte. Det mener Hummelgaard, at der skal gøres noget ved. 

“Vi vil ikke finde os i, at der er kvinder, som må gå en omvej hjem fra byen, fordi de er bange for at blive overfaldet. Vi vil ikke finde os i, at fredelige danskere føler sig truet af grupper af unge, der hænger ud på stationer og bytorve og chikanerer andre,” skriver han i regeringsudspillet. 

Læs også:Venstre står uden for aftale om styrket stalking-indsats

Oftest er det kvinder, der er udsat for for eksempel stalking, og med det nye udspil skal det blive nemmere at udstede tilhold eller opholdsforbud til folk, der stalker.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal implementere initiativerne, og det forventes, at de træder i kraft den 1. juli 2025.