Hun erstatter Hækkerup

Regionsrådsmedlem Maria Gudme bliver nyeste medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe.
Foto: Privat foto
Regionsrådsmedlem Maria Gudme (S) ny folketingskandidat.

Nick Hækkerup meddeler søndag aften, at han stopper som justitsminister og folketingsmedlem.

Han skal i stedet været direktør i Bryggeriforeningen.

Det betyder, at der bliver en stol ledig i den socialdemokratiske folketingsgruppe og den overtager regionsrådmedlem i Region Hovedstaden, Maria Gudme.

"Jeg er enormt overvældet, glad, stolt og fuldstændigt overbevist om, at jeg griber chancen nu, hvor den byder sig. Lige om lidt er jeg derfor Socialdemokratiets nyeste folketingsmedlem," skriver hun på Facebook.

Maria Gudme kommer i Folketinget på lidt af et wild card. Hun blev i 2019 opstillet uden at have en opstillingskreds, fordi Socialdemokratiet kræver, at der skal være kandidater af begge køn på stemmesedlen.

Det var der ikke i Nordsjælland:

"I 2019 kæmpede jeg en brag kamp med få måneders varsel. Det gjorde jeg sammen med et lille men stærkt kampagnehold for at blive valgt til folketinget i Nordsjællands Storkreds."

"Vi hængte lyserøde plakater op i lygtepæle for at sætte fokus på, at jeg var den eneste kvindelige folketingskandidat på listen i hele Nordsjælland for S - en med mit kandidatfoto og en med budskabet “Opgør med presset på psykiatrien”."

"Det er netop det, der har været mit politiske brændstof, siden jeg for første gang stillede op til valg i 2017 som regionsrådskandidat.

Jeg er ikke bange for at kæmpe for det, jeg tror på, men jeg har også oplevet, hvor altafgørende det er ikke kun at kæmpe for sig selv, men at have folk bag og med mig til at kæmpe for og sammen med," skriver hun.

Fældede Frank

Maria Gudme har også haft en stor stemme i #metoo-debatten i Socialdemokratiet, hvor hun var en af de første kvinder, der stod frem og fortalte om hvordan nu tidligere overborgmester i København, Frank Jensen, havde krænket hende.

En sag der førte til, at Frank Jensen forlod rådhuset.

33-årige Maria Gudme har en bachelorgrad i dansk og litteratur og en kandidatgrad i politik og administration.

Hun tager nu orlov fra et job som konsulent i konsulenthuset DeltagerDanmark.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så må vi håbe at der er nogle borgerlige folketingsmedlemmer hun kan fælde.

Kan vi ikke få lov til at se hendes CV? Er hun murer, sosu-assistent eller rengøringsmedarbejder? Det fremgår ingen steder, hvad hun laver i dag, udover et andet politisk hverv. Har hun en uddannelse?

Annonce