Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er klar med et forslag om en skatterabat, som skal give danskerne flere penge mellem hænderne.

En halvering af momsen i resten af 2020, lyder det fra Venstre:

"En lavere moms vil sænke prisen på alt lige fra grønsager i supermarkedet og tøj til børnene til middagen på den lokale restaurant og installeringen af den nye varmepumpe til huset," lyder det i en pressemeddelelse fra partiet.

Venstres forslag om halvering af momsen vil koste knap 45 milliarder kroner, men kun give omkring 10.000 arbejdspladser.

Det giver en stykpris på fire millioner kroner pr. arbejdsplads og det er en høj pris at betale for arbejdspladser, lyder det fra økonom.

Danskerne bestemmer frit

Ifølge beregninger fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos, så vil forslaget koste statskassen 44 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd, men kun i år.

"Overordnet godt forslag fra Venstre (hvis man ønsker at stimulere). Fordele: Priserne på restauranter, forretninger mv reduceres med 10%. => øget forbrug. Forslaget cherry picker ikke udvalgte brancher, men danskerne bestemmer frit. Ulempe: Der fremrykkes forbrug til 2020 fra 2021," skriver Cepos-direktør Mads Lundby Hansen på Twitter.

"Ulempen ved forslaget er som nævnt, at det fremrykkede forbrug til i år vil medføre et fald i forbruget på den anden side af nytåret," skriver han videre.

Tre gange så dyrt

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) er man på linje med Cepos' beregninger af forslaget, men her er vurderingen knap så positiv.

Det er rigtigt mange penge at bruge på noget, som har så ringe effekt, mener Lars Andersen, der er direktør for AE-Rådet.

"Sammenligner man med f.eks. anlægsinvesteringer, så er prisen normalt 1-1,5 millioner kroner pr. arbejdsplads, og her er prisen altså tre gange så høj. Det er voldsomt meget for noget som har så lidt effekt," siger han til Netavisen Pio.

Det er voldsomt meget for noget som har så lidt effekt

Ligesom Cepos-direktøren, så hæfter Lars Andersen sig også ved at forslaget i virkeligheden blot fremrykker forbrug.

"Forslaget er alt for generelt og ufokuseret i forhold til positivt at ramme de brancher, der er hårdt ramt af coronakrisen," siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

"Man havde noget tilsvarende i 70'erne og her viste det sig, at folk blot bruger den lavere moms til større investeringer, som f.eks. hårde hvidevarer eller biler, som vi ikke producerer i Danmark."

Har social slagside

AE-rådet advarer også om, at en generel moms-nedsættelse primært vil blive bynettet af de højtlønnede:

"Forslaget har en betydelig social slagside, fordi det primært kommer de højtlønnede, der har råd til at forbruge, til gode."

I AE-rådet er man ikke afskrækket af tanken om stimulere forbruget ved at sænke momsen, men skal gøres mere målrettet, mener direktøren:

"Det kunne være at man i en periode sænkede momsen i udvalgte brancher, eller det kan ske ved at man indfører en model, der minder om bolig-job-ordningen, hvor man giver folk et fradrag op til et vist beløb, så man sikrer sig at alle får det samme ud af det. Det ville mindske uligheden i forslaget."

Forslag udfordrer EU-retten

Der er også en bureaukratisk forhindring i forhold til at sænke momsen, som Venstre foreslår.

Der er nemlig lavet en EU-regel, som betyder, at landene ikke må sænke momsen til under gennemsnittet af det samlede forbrug.

"En halvering udfordrer i sig selv EU-retten," lød det fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Twitter.

Ser man på momssatserne i EU-landene, så har Luxembourg den laveste momssats på 17 procent, mens Ungarn har den højeste på 27 procent. Der er dog enkelte regionale undtagelser, f.eks. på de britiske kanaløer og på Gibraltar hvor momsen er 0.