Da Lars Løkke for snart syv år siden – i sin første periode som statsminister – brugte nytårstalen til at angribe efterlønnen, handlede hans primære argumenter om økonomi. Han lod os forstå, at vi som samfund ikke havde råd til at holde fast i den ordning – og derfor kom den offentlige debat i høj grad til at handle om penge.

I det forløb var der en mand, der holdt hovedet koldt og mindede os om, at efterlønnen altså også handlede om mennesker

I det forløb var der en mand, der holdt hovedet koldt og mindede os om, at efterlønnen altså også handlede om mennesker. Ægte levende, men desværre også nedslidte mennesker.

Det var Lars Brandt, der havde integritet nok til at gå imod både statsministeren, hovedparten af de politiske partier og flertallet af førende økonomer. Umiddelbart tror jeg ikke, ret mange kender Lars Brandt. Men i min verden er han en af hverdagens helte.

Som overlæge og klinisk lektor på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (AMK) i Odense Lars Brandt har i flere år været en af mine faste samarbejdspartnere, og da AMK forleden fejrede sit 40-års jubilæum, havde jeg anledning til at hylde både ham og hans personale – og alle ansatte i øvrigt på de arbejdsmedicinske klinikker herhjemme.

Fra asbestose til stress
Desværre var der ikke ret mange, der bemærkede den runde dag. Og det er synd. I disse år er arbejdsmiljøet for alvor under pres. Vi oplever for eksempel, hvordan der – nærmest fra finanslov til finanslov – bliver skåret i Arbejdstilsynets tilskud med forringelser. Det sker samtidig med, at de praktiserende læger fortsat visiterer patienter til de arbejdsmedicinske klinikker, fordi deres arbejde har gjort dem syge.

I Odense steg antallet af arbejdsmedicinske patienter således fra 1059 i 2011 til 1401 i 2016

I Odense steg antallet af arbejdsmedicinske patienter således fra 1059 i 2011 til 1401 i 2016. En stor del af den stigning skyldtes arbejdspsykologiske patienter, og klinikken i Odense havde travlt med at håndtere alle henvendelser. Det medførte desværre, at patienterne med sår på sjælen derfor oplevede øget ventetid til psykologudredning. Derfor er det glædeligt, at det nu – i 2017 – er lykkedes at få ventetiden på psykologisk udredning ned på to uger – eller det samme som den medicinske udredning.

Det var absolut ikke optimalt. For hvor det i de første mange år var slitage i bevægeapparatet og direkte arbejdsrelaterede skader som asbestose og hjerneskader, lægerne tog sig af, rammer stress nu stadigt flere og flere. Seks ud af ti er i løbet af arbejdslivet i berøring med stress, angst og depression på arbejdspladsen – enten fordi de selv eller en kollega bliver ramt – og stress er i dag årsag til 48 procent af alt sygefravær.

Seks ud af ti er i løbet af arbejdslivet i berøring med stress, angst og depression på arbejdspladsen

Det er ganske enkelt blevet en folkesygdom, og den udvikling har AMK i Odense heldigvis håndteret flot ved at få psykolog Karen Brask til at stå i spidsen for en ny stressklinik, hvor lønmodtagere og ledere med alvorlige symptomer på arbejdsbetinget stress kan komme i behandling.

Aukens fingeraftryk
Som mange vil vide, nøjes de arbejdsmedicinske klinikker ikke med at behandle folk, der kommet til skade. De holder kurser for praktiserende læger for at lære dem mere om arbejdsbetingende sygdomme. De arbejder forebyggende. Og de forsker i, hvordan sygdomme opstår og kan undgås.

Et ganske lille trick, der forbedrer den enkeltes sundhed.

Og ganske ofte er deres tilgang til faget aldeles konkret og praktisk. For eksempel er det de arbejdsmedicinske klinikker, der – sammen med Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø – står bag et projekt, hvor ansatte på regionsvaskeriet i Region Syddanmark hver dag laver fem minutters elastiktræning. Et ganske lille trick, der forbedrer den enkeltes sundhed.

Da Lars Løkke i sin tid gik til angreb på efterlønnen, var det et af den daværende arbejdsminister Svend Aukens fornemme fingeraftryk på dansk politik, han reelt satte ud af kraft.

Jeg håber ikke, det samme vil ske med de arbejdsmedicinske klinikker – som samme Svend Auken ’fødte’, da han stod bag arbejdsmiljøloven i 1977.

Tillykke med de 40 år
Det er på de arbejdsmedicinske klinikker, mange af fagbevægelsens medlemmer får hjælp, når de ikke længere har kræfter til at arbejde – og stadig er for unge til at gå på pension.

Det er de arbejdsmedicinske kliniker, der reagerer og kommer med forslag til, hvordan arbejdspladsen kan indrettes, så patienten eventuet har mulighed for at vende tilbage.

Jeg tør slet ikke tænke, hvad det ville koste samfundet – i såvel penge som ødelagte menneskeliv – hvis vi ikke havde Lars Brandt og hans ligesindede.

Det er de arbejdsmedicinske klinikker, vores tillidsrepræsentanter kan kontakte, hvis de er i tvivl om sundhedsmæssige spørgsmål.

I en tid med krav til fleksible, robuste og konkurrencedygtige medarbejdere, giver klinikken i Odense – og sikkert også de øvrige – sig altid tid til at komme med de bedste råd. De formår også at sætte sig ind i forholdene på den enkelte arbejdsplads. Og jeg tør slet ikke tænke, hvad det ville koste samfundet – i såvel penge som ødelagte menneskeliv – hvis vi ikke havde Lars Brandt og hans ligesindede.

Min bøn er derfor, at endnu flere – ikke mindst politikerne – værdsætter det arbejde, der udføres på de arbejdsmedicinske klinikker. De skal I jo holde mindst 30 år endnu – for vi skal alle være længe på arbejdsmarkedet.

Tillykke med de 40 år – og tak for indsatsen.

Helle Nielsen er formand LO Fyn og medlem af Odense Byråd for Socialdemokratiet.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.