Hvad blev der af alle journalisterne, der forsvarede Nordic Waste?

Leder

Hvad blev der af alle journalisterne, der forsvarede Nordic Waste?

Det vakte forargelse, da Mette Frederiksen opfordrede milliardæren Torben Østergaard-Nielsen til at tage ansvaret for Nordic Waste-skandalen. Nu er anklagerne om “blodtørstig populisme” forstummet

Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre, Nina Østergaard Borris (mf) og Mia Østergaard Rechnitzer (th) ejer USTC Group, som ejer hovedparten af Nordic Waste
Billedtekst
Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre, Nina Østergaard Borris (mf) og Mia Østergaard Rechnitzer (th) ejer USTC Group, som ejer hovedparten af Nordic Waste
Foto: USTC

Siden Nordic Waste jordskredet i 2023 ved Ølst uden for Randers, har der været debat om, hvem der skulle betale for oprydningen. 

Dengang opfordrede både Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard den stenrige ejer Torben Østergaard-Nielsen til at påtage sig ansvaret.

Nu bliver seks medlemmer af den tidligere ledelse i Nordic Waste og søstervirksomheden DSH Recycling mødt med et krav på 450 millioner kroner fra konkursboerne bag de to virksomheder.

Det er domstolene, der skal afgøre sagen. Der er ikke faldet dom. Den kan gå begge veje.

Men allerede nu kan vi godt gøre én ting op. Den moralske panik over, at socialdemokratiske ministre overhovedet tillod sig at tale om ansvar, var for skinger. Alt for skinger.

Politikens Christian Jensen kaldte det “bøllemetoder” og skrev om udskamning, der “trodser enhver beskrivelse”. Børsens Niels Lunde mente, at Peter Hummelgaard “talte mod bedre vidende”. Jyllands-Postens Marchen Neel Gjertsen kaldte Ekstra Bladets hestemøgshappening “potentielt skadelig for seriøse medier”. 

Læs også:Nordic Waste-ejere tømmer kassen og udbetaler millionudbytte: Skatteyderne hænger på regningen

Berlingskes Thomas Bernt Henriksen advarede mod “blodrus” og “grænseløs dobbeltmoral og kynisme”. Martin Ågerup fra CEPOS sammenlignede Hummelgaard med Stalin og skrev om den rige kapitalist som “et forhenværende menneske”. 

Weekendavisens Hans Mortensen så “Farligt spin”. TV 2’s Søs Marie Serup så “en lavine af blodtørstig populisme”. B.T.-kommentatorerne holdt sig heller ikke tilbage.

Henrik Qvortrup skrev om en “aparte retstilstand” mens de forhenværende LA’ere Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen talte om, at Mette Frederiksen “tæskede løs” på en “Mr. Burns”-rigmand.

Selvfølgelig skal ministre ikke dømme nogen skyldige fra en talerstol. Selvfølgelig gælder begrænset hæftelse. Også meget rige mennesker har krav på, at domstole afgør juridisk ansvar.

Det er synd for milliardæren

Nu er der så rejst sag. Ikke af vrede socialdemokratiske ministre. Men af konkursboerne. 

Og hvor er så den samme ophidselse nu?

Hvor er lederne om, at regeringen måske havde noget at have sin kritik i? Hvor er de store principielle kommentarer om, at det faktisk kan være rettidig omhu at undersøge, om ledelser kan drages økonomisk til ansvar? 

Hvor er selvransagelsen hos dem, der fik sagen til at handle mere om Torben Østergaard-Nielsens følelser end om borgerne i Randers?

Man kan høre stilheden helt til Ølst.

Den stærke part blev fremstillet som den svage og forfulgte

De mange journalistiske indlæg til fordel for Torben Østergaard-Nielsen følger det mønster den amerikanske forfatter Thomas Frank beskriver som Pity the Billionaire (det er synd for milliardæren, red).

Hos Frank handler det om, hvordan den amerikanske højrefløj efter finanskrisen lykkedes med at vende folkelig vrede væk fra den økonomiske elite og i stedet mobilisere sympati for milliardærerne. Forsvaret blev pakket ind i ord som frihed, retssikkerhed og ejendomsret.

Læs også:Kurator i Nordic Waste-konkursbo var også advokat for milliardær bag det skandaleramte jordfirma

Den pointe kan overføres til Nordic Waste: Mange journalister gjorde Torben Østergaard-Nielsen til offer for en magtfuld stat og en populistisk regering, selv om sagen handlede om en privat virksomheds miljøskandale og en regning, der kunne ende hos skatteborgerne.

Pointen er ikke, at retssikkerhed er ligegyldigt. Pointen er, at retssikkerhedsargumentet også fungerede som et politisk skjold for en milliardær. 

Den stærke part blev fremstillet som den svage og forfulgte. “Pity the Billionaire” på dansk.

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Manne Suadicani (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.07.2026 - 20:05

Man skal lytte til dem man er uenig med. Ok, men det er nu godt at læse velargumenterede artikler, som man bare er helt enig i. I gør det godt, og hvor er det rart at læse piopio!

Indsendt af Erik N. Pedersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.07.2026 - 20:37

Er der noget nyt i dette og disse unddragelser af ansvar for de der har råd i DK demokratiske civiliserede samfund, og artikler tilbage i tiden,at velargumenterede er en del af "systemet" for de der har råd. Og så store forskelle i demokratiet i DK, så simpelt og kynisk foregår den slags også i 2026 og ligeså mange år som års talet viser uanset et demokrati eller ikke desværre

Indsendt af Preben Rasmussen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.07.2026 - 20:56

Rigtigt alt sammen. Men i dag er vi klogere på bl.a Randers kommunes økonomiske interesser i at modtage forurenet jord, bl.a. af hensyn til indtægter ved udskibning via den kommunale havn i Randers. Randers kommunes mildt sagt løsagtige omgang med tilladelser og tilsyn. At byrådet af daværende borgmester og nuværende kommunaldirektør ikke fik et retvisende billede af forholdene omkring Nordic Waste. En retssag mod 6 bestyrelsesmedlemmer i 2 konkursboer har næppe gang på jorden. Men fint ser da ud.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.07.2026 - 21:06

Forurenet jord er en gulgrube og helt uden for myndighedernes rækkevide. Først tjenes de mange mange millioner. Og siden efterlades regningen til det offentlig, som bare nikker og ser dum ud.

Ihhh, hvor har vi fortjent det.

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.07.2026 - 21:43

Når medierne, alle medier, giver Randers kommune skylden for
de tåbeligheder som er foregået hos Nordic Waste, så har de
journalister intet fattet omkring at drive en virksomhed.
Randers kommune kan måske have pligt til at undersøge, om der
foregår noget ulovligt på virksomheden, men selv driften med
alle de ulovligheder som er begået er da drift ledelsen i
virksomheden har ansvaret for.
Hvis det er rigtig at det er tilført virksomheden flere Mio. tons jord som området slet ikke kunne bære, så er det da den
virksomhed, som har været for grådig.
Hvem der har afgivet denne ordre ved vi ikke, men ejeren kan ikke være uskyldig, da ejeren har tømt virksomheden for den kapital, som skulle bruges til at behandle den forurenede jord.

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Torsdag den 02.07.2026 - 10:25

Hvorfor ? , det er nok sådan at penge taler..højt i det skjulte.
Hvorfor vedtager forskellige offenlige styrelser, gang på gang, at vælge italienske hoved entrepenører . Norge har nedlagt forbud mod totalentrepenører som de har set svindle og bedrage gang på gang.
Det er godt at vi ikke har korruption i Danmark.

Jeg ved ikke om du har ret i det du skriver, men har det
du skriver noget med sagen at gøre.
Da den jord der var deponeret på grunden, som var lejet af
Nordic Waste, begyndte at skride, og havde retning af den lille landsby Ølst, flygtede lederne og medarbejderne fra
virksomheden. Var det ejeren, Torben Østergaard Nielsen,
som gav denne ordre. Og skulle Randers kommune intet gøre, for at redde Byen fra at blive begravet af tusindvis af tons forurenet jord. De penge som er betalt Nordic Waste, for
at rense den forurenede jord, hvor er de blevet af.
De 2 virksomheder som har haft virksomhed på denne grund,
har sikkert fået tømt deres kasse for midler, HVORFOR.
Landevejen der går igennem Ølst var blevet begravet i
den forurenede jord, Åen som løber forbi måtte lægges i RØR
for ikke at skabe en natur katastrofe i Randers fjord.
Skulle Randers kommune bare lade det ske. NEJ.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 02.07.2026 - 23:46

Sebastian Klein om 'larven fra helvede': - Vi kommer aldrig til at slippe af med den
Odense kæmper med egeprocessionsspinderlarven, men ifølge naturformidleren og tv-værten findes der ingen nem løsning mod den frygtede larve…

Rent drikkevand! Sprøjteforbud!

Rene egetræer i Odense kommune! Sprøjtepligt!

Snart er helvede løs i hele landet!

Spørgsmålet er blot?

Hvad vil myndighederne og politikerne gøre?

- Vi kommer aldrig til at slippe af med den. Jeg har set, at der allerede er folk, der er ude at sige: 'Så dræb den dog'. Det kommer ikke til at kunne lade sig gøre. De vil være her i større eller mindre grad, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Især med de her klimaforandringer og stigende temperaturer. Så får vi jo et klima, som minder lidt om det, som den hører hjemme i.

Flyveforbud!

Danskere flyver og flyver og temperaturerne stiger og stiger!

Det har vi jo vidst længe!

Men den danske model, der gør dansk økonomi så meget bedre end de sydeuropæiske lande, gør at vi danskere flyver og flyver…

Der er penge i skidtet! Og vi danskere nyder det!

De invasive arter fra Skandinavien i Sydeuropa skaber invasiv arter her i Norden!

Flyveforbud!

“ Den såkaldte 'larve fra helvede' har skabt stort postyr i et område i Odense og har lukket flere cykelstier, et børnehus og en genbrugsstation - og sat kommunen på hårdt arbejde med bekæmpelse. ”

Intet sted i Danmark skaber grundvandet problemer der er blot en tiendedel af livshelvedet i Odense.

Rent drikkevand! Sprøjteforbud!

Hvor er statsminister Mette Frederiksen hvis tale var:

Valgets tale er rent drikkevand og et sprøjteforbud…

I Odense er befolkningen skide ligeglad med lidt nitrat i Nordjylland som rensning af vandet kan bortskaffe imod lidt ekstrabetaling.

Helvede i Odense!

Rager da statsministeren!

Men når egetræerne overalt i landet rammes - inden næste folketingsvalg - ja, så skal du bare se…

Rene egetræer!

Men, men,men,….

Flyveforbud!

Det kommer aldrig til at ske…

Danskerne elsker deres flyferie! Hvad er livet uden flyferie…

Den såkaldte 'larve fra helvede' har skabt stort postyr i et område i Odense og har lukket flere cykelstier, et børnehus og en genbrugsstation - og sat kommunen på hårdt arbejde med bekæmpelse.

- Især med de her klimaforandringer og stigende temperaturer. Så får vi jo et klima, som minder lidt om det, som den hører hjemme i.

Larven fra helvede blev dansk hverdag…

Præcis som de danske flyrejsende:

I gennemsnit flyver omkring 82.000 passagerer ind og ud af Københavns Lufthavn (CPH) hver dag, hvilket gør den til Danmarks største knudepunkt.

På de travleste sommerdage, som typisk er i juli måned, kan tallet nå op over 113.000 rejsende på en enkelt dag.

Og hvad sker der i Odense?

Larve, der har ført til lukning af daginstitution i Odense, kan ikke udryddes, lyder det fra kommune og ekspert. Den er beklædt med mere end 60.000 små usynlige og fimrehår, der kan sprede sig i luften og medføre udslæt og i værste fald vejrtrækningsproblemer hos mennesker..

I 2025 fjernede Odense Kommune mindst 2.500 reder og behandlet et stort antal træer i samarbejde med Rentokil og Sparvath. Larverne er bekæmpet med bl.a. bakteriemiddel, støvsugning og varmebehandling.

Erfaringer viser, at egeprocessionsspinderen ikke kan udryddes. Derfor har Klima- og Miljøudvalget i 2026 besluttet at fokusere indsatsen på at begrænse spredning og reducere risikoen for borgere og dyr. Indsatsen vil primært være i områder med mange mennesker - for eksempel ved skoler og daginstitutioner…

- Især med de her klimaforandringer og stigende temperaturer. Så får vi jo et klima, som minder lidt om det, som den hører hjemme i. Larven fra helvede er kommet for at blive…

Præcis som den flyvende dansker…

Længe leve den danske model…

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 03.07.2026 - 21:55

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Aksel Jensen skriver “ intet sted i landet skaber grundvandet problemer der er blot en tiendedel af helvedet i Odense.”

Over halvdelen af de virksomme grundvandsboringer bærer spor af pesticider - konsekvenserne heraf er endnu ikke helt kendte - men man har en mistanke om at det medfører en stigning i kræfttilfældene herhjemme.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 03.07.2026 - 00:13

Nu er der så rejst sag. Ikke af vrede socialdemokratiske ministre. Men af konkursboerne.

Den larve, der hærger egetræer i Odense nu - egeprocessions-spinderen - er slet ikke set i Syddjurs endnu.
Men Syddjurs Kommune vedtog alligevel allerede i maj en strategi for at imødegå den invasive larve, der kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker og dyr.
Med den seneste udvikling, har det vist sig at være en god ting at være forberedt. Det mener Riber Hog Anthonsen (V), der er næstformand i Natur, teknik- og miljøudvalget.

Rettidig omhu!

Af borgere der ikke kan regne med landspolitikere…

De skal blot genvælges til pensionshonoraerne der venter allerede i det 60. år..

Og mange gode flyture venter de pensionerede landspolitikere…

Alt imens at hver flyrejse bringer endnu en håndfuld egeprocessionsspindere til Danmark…

Borgere vil demonstrere mod giftig larve foran Odense Rådhus

Et lokalt borgernetværk vil lørdag demonstrere mod giftige larver i Odense. Fyns Politi bekræfter anmeldelsen.

Facebook-gruppen har på et døgns tid fået over 850 medlemmer.

Der er behov for en samlet indsats mod larven. Det sagde minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) tirsdag til B.T.
- Jeg har bedt mit ministerium om at tage initiativ til at samle relevante myndigheder - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og KL - om en koordineret indsats, lød det.

Danmark har for en gangs skyld fået en vågen minister…

Endda en socialdemokrat…

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 03.07.2026 - 11:24

Aksel Jensen, nu har du igen skrev flere indlæg, som intet
har at gøre med med denne historie om "Katastrofen" i Ølst.
Sandheden er at Torben Østergaard-Nielsen, har fundet endnu
et område hvor han kan malke de offentlige kasser og løbe
fra sit ansvar når han driver en virksomhed i Danmark.
Fyrer medarbejderne og sender ledelsen hjem.
Nu har den danske stat brugt mere end 500 Mio. kroner for at
redde området, og de større katastrofer som følgevirkningerne
ville afstedkomme, forurening af Randers fjord.
Man kunne få den, at du er en medløber til de tåbelige medier,
som uden tanke for områdets beboer, hylder Torben Østergaard
Nielsen, og for at svine regeringen og Randers kommune til.
Det ville være en hel landsby der ville være blevet begravet,
hvis ikke Randers kommune havde reageret, og staten/folketinget havde afsat over 200 mio. kroner til i første omgang, til at afbøde denne virksomheds skabte katastrofe.
Lederne af virksomheden havde fået advarsler af de ansatte,
at området ville skride, de fik at vide at de skulle tage JA hatten på. Samtidig besluttede ledelsen at modtage endnu
tusindvis af tons forurenet jord. Katastrofen kunne være
stoppet af ledelsen, det blev den ikke.
Takket være ejeren Torben Østergaard-Nielsen.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 03.07.2026 - 18:31

Ja hvad blev der dog af dem ? Tror borte har taget dem . De plejer normalt ikke at holde sig tilbage når en tur i mediekarrusellen byder sig .

Nu er det heller ikke fordi familien Østergård slås med økonomisk smalhals - Det sidste regnskab fra deres familieejede koncern viser et overskud på over en milliard .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.