Hvis man let omskriver H. C. Andersens eventyrtitel ”Hvad fatter gør er altid det rigtige” og indsætter statsministerens navn, kan man få ”Hvad Helle gør er aldrig det rigtige”. For det virker som om, at Helle Thornings hårdeste kritikere havde ladt deres retoriske geværer uanset, hvad udgangen blev på EU-topmødet i lørdags.

Spørgsmålet var sådan set kun, hvilket budskab der skulle fyres af – alt afhængigt af resultatet af forhandlingerne.

Hvis Helle Thorning-Schmidt var blevet europæisk rådspræsident, ville hun være blevet anklaget for flere ting. Enten ville hun blive anklaget for at lyve, fordi hun så langt tilbage nogen kan huske pure har afvist at være kandidat – eller også ville hun være blevet anklaget for at stikke halen mellem benene og flygte fra regeringsansvaret.

Min påstand vil være, at Dansk Folkepartis Ungdom ville have været klar til at råbe ”Løgner!” efter Helle Thorning-Schmidt, hvis hun nu alligevel var blevet rådspræsident.

DF Ungdom: ”For dårlig til selv EU”
Resultatet af forhandlingerne blev som bekendt, at den polske premierminister Donald Tusk fra det borgerlige parti Borgerplatformen blev udpeget som ny rådspræsident. Selv om det ikke blev Helle Thorning – og hun holdt ord – modtager hun alligevel kritik. Hun bliver kritiseret for at være pinlig, for at have tabt, for at være svag eller det, der er værre.

Kritikken kommer bl.a. fra Dansk Folkepartis Ungdom, som med en online kampagne opfordrer Thorning til at gå af som statsminister under parolen ”For arrogant til Danmark – for dårlig til selv EU”. Min påstand vil være, at Dansk Folkepartis Ungdom ville have været klar til at råbe ”Løgner!” efter Helle Thorning-Schmidt, hvis hun nu alligevel var blevet rådspræsident. Ingen handling kunne Thorning have gjort rigtig uden hun havde fået kritik.

Pia K.: Hvor godt synes du selv det går, Helle?
Men angrebene skyldes også andre forhold. Nu får Thorning endda kritik for at skulle gennemføre endnu en ministerrokade med udpegelsen af Margrethe Vestager som ny dansk kommissær. ”Nu skal vi så tilmed have endnu en ministerrokade. Den syvende i rækken. Hvor godt synes du selv det går, Helle Thorning-Schmidt?”, skrev Pia Kjærsgaard på sin Facebook-profil. For Pia Kjærsgaard er det åbenbart kun antallet af rokader, der er interessant – og ikke årsagerne til dem.

Sådan er det heldigvis ikke for os andre. Vi ved godt, at en rokade er nødvendig, logisk og derfor ikke noget særligt, når man vælger at sende en af sine fremmeste ministre til Bruxelles som kommissær. Det samme var i øvrigt tilfældet, da Connie Hedegaard (K) blev udnævnt som klimakommissær i november 2009, og Lars Løkke derfor indskiftede Lykke Friis (V) på Hedegaards klima- og energiministerpost.

Uanset hvad udfaldet var blevet, var kritikken haglet ned over Helle Thorning-Schmidt. Hvis ikke hun var blevet kritiseret for det ene, så var hun blevet kritiseret for det andet. Det er simpelthen ubegribeligt, at borgerlige politikere og meningsdannere i dette land vil være sig selv bekendt, når de kommer med en så latterlig kritik.