Annonce

Hvad med sigøjneren, der piskes til blods, Pia?

Pia Kjærsgaard var i går ude med riven efter '1864', som indeholdt en scene med dyresex. Men Pia Kjærsgaard fandt åbenbart ikke behov for at kritisere, at en sigøjner bindes til et træ og piskes til blods i bedste sendetid.
Alle har efterhånden en holdning til DR’s dramaserie ’1864’, som i disse uger samler mange danske familier i stuerne, når klokken har slået otte søndag aften.

En af dem, som har en markant holdning til serien, er Pia Kjærsgaard. Hun og Dansk Folkeparti har flere gange af flere forskellige grunde kritiseret serien og instruktøren Ole Bornedal, men i går aftes kunne man på Facebook læse en helt særlig kritik af aftenens afsnit. Pia Kjærsgaard skrev følgende efter aftenens afsnit:

”Så følte DR sig nødsaget til at advare mod en anstødelig scene til indledningen af andet afsnit af 1864… noget med.nogle opløftede mænd og en ko………. Det viste sig så at være massevoldtægt af en stakkels ko ved en festlig sammenkomst i laden. Ak ja. Nu har der jo været en debat om forbud mod dyresex. Og så har man så lige indlagt sådan et afsnit i drama-serien. Meget ubekvemt har DR nok lige fundet ud af. 

Hvor dumt. I den bedste sendetid på DR søndag aften, hvor DR skulle samle hele familien for at få et indblik i 1864-krigen. En leflen for den dårlige smag.”

Det kunne aldrig falde mig ind at påstå, at Pia Kjærsgaard måtte bifalde prygl med pisk. Men hvis jeg personligt skulle udpege én scene i afsnittet, som jeg fandt kritisabel, afskyelig og upassende, ville jeg ikke vælge scenen med dyresex, men scenen, hvor en sigøjner åbenlyst får tæsk med en pisk.

Ganske rigtigt var der en bemærkelsesværdig scene med et par mænd, som har seksuel omgang med en ko i forbindelse med et gilde. Og man kan da sagtens mene, at det er upassende sådan i bedste sendetid søndag aften, hvor familien er samlet foran fjernsynet. Men i selvsamme afsnit så vi altså også, hvordan en sigøjner blev bundet fast til et stort træ og pisket til blods med et utal af smertelige skrig. Det nævner Pia Kjærsgaard ikke med ét ord i sin kritik af aftenens afsnit.

I et afsnit, hvor en sigøjner får prygl med en pisk, vælger Pia Kjærsgaard at kritisere en scene med dyresex. Det kunne aldrig falde mig ind at påstå, at Pia Kjærsgaard måtte bifalde prygl med pisk. Men hvis jeg personligt skulle udpege én scene i afsnittet, som jeg fandt kritisabel, afskyelig og upassende, ville jeg ikke vælge scenen med dyresex, men scenen, hvor en sigøjner åbenlyst får tæsk med en pisk. Det er måske bare forskellen på mig og Pia Kjærsgaard.

En lille sidebemærkning er, at det da er lidt pudsigt, at Pia Kjærsgaard kritiserer andre for at ”lefle for den dårlige smag”. For det kunne Pia Kjærsgaard jo aldrig drømme om selv at gøre.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet