Om kort tid vil forhandlingerne om et nyt dagpengesystem begynde. Indtil sommerferien var vi mange som troede, at der var bred enighed i folketinget om at skrotte højrefløjens dagpenge-makværk fra 2010. Nu er der desværre tegn i sol og måne på, at den første dagpenge-fiasko kan blive afløst af den næste: De arbejdsløse kan ende med at betale regningen for en kortere genoptjeningsperiode, ved at gå ned i dagpengeydelse. Igen kan regningen havne hos ganske almindelige mennesker.

Lussing til lønmodtagerne
Hvis dagpengeforhandlingerne ender med endnu en lussing til lønmodtagerne, så bliver det spændende at følge de efterfølgende trepartsforhandlinger. I regeringsgrundlaget står der, at der vil blive indkaldt til trepartsdrøftelser i umiddelbar forlængelse af en aftale om et nyt dagpengesystem. Regeringen kobler altså selv dagpengeaftalen sammen med en mulig trepartsaftale. Derfor kommer det forhåbentligt ikke bag på statsminister Lars Løkke Rasmussen eller beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard, hvis en dårlig dagpengeaftale forpester forhandlingsklimaet i trepartslokalet. 

Udgangspunktet for forhandlingerne er i forvejen forbavsende ringe: Regeringsgrundlaget lægger mest af alt op til, at det er arbejdsgiverdagsordener som kommer til at dominere forhandlingerne. Ønsket om at øge arbejdsudbuddet og presse lønmodtagerne, står højt på både arbejdsgivernes og regeringens ønskeliste. Til gengæld står der intet om arbejdsmiljø eller forbedringer af arbejdslivet i regeringsgrundlaget, om end der ligger store ressourcer gemt i en ambitiøs satsning på at forbedre de danske arbejdspladser. Løkke tror åbenbart, at han kan få en trepartsaftale i hus, som i al sin enkelthed består af en fed check fra lønmodtagerne, til at finansiere nye (top)skattelettelser. Det virker både dumt og uigennemtænkt.

Sporene fra VK skræmmer
Sporene fra VK-regeringens velmagtsdage i 00’erne, skræmmer også. Her lykkedes det godt nok Anders Fogh Rasmussen at få LO med i en trepartsaftale, men indholdet begrænsede sig hovedsagligt til at vedrøre den offentlige sektor. Derudover gennemførte regeringen en arbejdsmarkedspolitik, som skar Arbejdstilsynet ned til sokkeholderne, og generelt rundbarberede arbejdsmiljøindsatsen. Gang på gang svækkede man lønmodtagernes stilling. Også derfor, er der ikke noget at sige til det, hvis den nuværende regerings intentioner om en trepartsaftale, bliver mødt af rynkede bryn.

Alt i alt må man bedrøveligt konstatere, at det er fuldstændig umuligt at gennemskue, hvad regeringen vil have ud af en trepartsaftale. Hvis dagpengeaftalen resulterer i en syngende lussing til lønmodtagerne, og regeringen ikke propper nogle stærkere og bredere arbejdsmarkedsvisioner ind i forhandlingsoplægget til trepartsdrøftelserne, så ender det hele højest sandsynligt med at falde til jorden.

Vi har ikke brug for mere kortsigtet arbejdsudbudspolitik, flere nedskæringer på voksen- og efteruddannelse, dårlige dagpengeløsninger og flere skattelettelser til de privilegerede. Hvis regeringen vitterligt har arbejdsmarkedspolitiske visioner og ambitioner, så er det med at finde dem frem fra skuffen nu. Indtil videre ser det hele dog noget sort ud.

Frederik Vad Nielsen (f. 1994) studerer arbejdslivsstudier og journalistik på RUC, er redaktør på magasinet DSU’eren og medlem af DSU’s forretningsudvalg.