Hvad vil regeringen gøre for at få kunst på tapetet?

Kunst er et spejl på os selv og et frirum til dannelse og tanker, mener regeringen. Men hvordan vil de omsætte dét til en tilgængelig og relevant kunstpolitik?
Foto: Matt Morell/Unsplash
Kunstmuseet Amos i Aarhus.
Nogle vil mene at Danmarks nuværende regering har godt gang i en proletarisering af les beaux-arts, de skønne kunster, med deres snak om at håndboldhallen emmer af ligeså meget kultur som i balletscenen.

Andre mener derimod at de plysbetrukne teatersæder i Kongelige Teater skal være alle forundt, mens de lader til at bøvle med at finde en grimasse, der passer bedst muligt på tværs af høj og lav.

I sommerens løb har lige præcis den debat været en realitet. En debat, der bl.a. handlede om hvad kultur overhovedet er for noget, og om hvor vidt Kulturministeriet skal opsplittes eller ej. Med udmeldinger lige fra journalister og kunstnere til politikere.

Stenos stolpeskud

Ovre hos Berlingske blev det opsummeret af journalist og radiovært Torben Steno, der med den vist nok provokerende, men i hvert fald illustrative overskrift: Smid håndbolden ud af Kulturministeriet:

”Det kunne måske tvinge socialdemokraterne til at svare på, om kunst, måske endda intellektuelt krævende kunst, har en plads i en tid, hvor det åbenbart lønner sig bedst at tale ned til hele folket", lød det således fra klummeskribenten.

Smid håndbolden ud af Kulturministeriet

Opfordringen til at smide håndbolden ud af Kulturministeriet ligner dog mest af alt et halvslapt stolpeskud, da opsplitning af Kulturministeriet og oprettelse af en ministerpost kun til kunst sandsynligvis ikke vil have anden effekt, end at svække kulturen og splitte landet desto mere i et os og dem.

Kunstens spejl

Lad os dog gerne høre mere om, hvad Socialdemokratiet helt konkret vil med kunsten. I en kronik i Politiken forklarede kulturordfører Kasper Sand Kjær for nogle uger siden, at ”kunsten kan være et spejl på os selv, være et frirum til de store tanker – og er helt uundværlig for dannelsen af et frit, oplyst og stærkt menneske.”

Spørgsmålet er imidlertid hvordan Socialdemokratiet vil omsætte lige netop dét på en tilgængelig og relevant måde, som styrker og udvikler kulturlivet uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller bredde.

Eller sagt på en anden måde: Skal Statens Museum for Kunst igen være gratis? Bør teaterloven omsider ændres? Hvordan styrker vi litteraturen blandt faglærte? Bare for at nævne et nogle eksempler på, hvad der vel kunne nærliggende at en socialdemokratisk kunstpolitik tog i betragtning.  

Vi er endt i en fuldstædig ligegyldig debat om at pille Kulturministeriet fra hinanden.

Længe har debatten omhandlet hvad kultur er, og hvad vi kan bruge den til. Og det er naturligvis ikke irrelevant i sig selv.

Med det enøjede "borgerlige take" på kunst, der typisk præger kulturområdet gennem de store institutioner, hvor Fjodor Dostojevskij lader til at være bedre end Se & Hør, Rued Langgaard lader til at være bedre end fodbold osv., kalder det naturligvis på et opgør med kunstens formål.

Omvendt har vi nu også snart snakket så længe om netop formålet, at det ikke er mærkeligt, vi nu er endt i en fuldstædig ligegyldig debat om at pille Kulturministeriet fra hinanden. Lad os i stedet få handling bag ordene fra Socialdemokratiet om, hvordan de ønsker at sætte deres kunstpolitik i scene.

Kulturskribent og anmelder


Kommentarer fra Facebook

Annonce