Hvad vil Troels Lund egentlig med Arbejdstilsynet?  

12 års faldende bevillinger er hjerteskærende for alle os der går op i, at medarbejdere ikke bliver syge af at gå på arbejde. De gode intentioners tid er forbi
I flere år har jeg gjort politikere opmærksom på, at Arbejdstilsynet har mistet bevillinger i millionklassen. Vi har advaret om, at antallet af medarbejdere falder – år efter år. Og hver gang jeg eller andre i fagbevægelsen har hejst det røde flag, har regeringen kigget den anden vej.

At få regeringen til bruge penge på arbejdsmiljøområdet har været ren sisyfosarbejde

At få regeringen til bruge penge på arbejdsmiljøområdet har været ren sisyfosarbejde.

For to år siden sagde Troels Lund, at: ”Arbejdsmiljø-indsatsen har slået fejl”. I stedet for at bruge penge på Arbejdstilsynet valgte ministeren at prioritere ressourcer på et ’ekspertudvalg’.

I september sagde ministeren, at han var åben for, at diskutere om Arbejdstilsynet skulle have et løft. Det skete så ikke.

Regeringen vil gerne tale 

Derfor kommer det heller ikke bag på mig, at antallet af påbud for brud på arbejdsmiljøloven falder. Og at indsatsen mod social dumping langt fra er tilfredsstillende. Til skade for danske medarbejdere og lovlydige virksomheder.  

Det der har kendetegnet regeringens indsats på arbejdsmiljøområdet er, at de gerne taler om problemerne og nedsætter udvalg.

Alene de sidste 4 år er bevillingerne faldet med 100 millioner

Men regeringen har (indtil nu) ikke ville bruge flere penge på det tilsyn, der skal sikre, at vi ikke bliver syge og nedslidte af at gå på arbejde. Tværtimod er der blevet skåret 192 millioner på tilsyn med arbejdsmiljø de sidste 12 år. Og alene de sidste 4 år er bevillingerne faldet med 100 millioner.

Nu lyder det så, at beskæftigelsesministeren vil ’genrejse’ Arbejdstilsynet. Det glæder mig, at der nu med et par års udskydelse kommer handling.  

Eksisterende personel og know how er væk

Men ministeren bliver også nødt til at erkende, at manglende genopretning har kostet dyrt. Faldende bevillinger har ført til fyringer af dygtige medarbejdere. Ligesom, at den usikre økonomi har skræmt eksisterende personel og know how væk. Det er jo flere års erfaring og viden, som gradvist er sivet væk. SKAT er jo et klokkeklart eksempel på, at besparelser kan gøre skade – og at genopbygning tager tid og koster penge.

SKAT er jo et klokkeklart eksempel på, at besparelser kan gøre skade

Derfor vil jeg insistere på, at regeringen sikrer langvarige bevillinger – og i en størrelse, der kan mærkes.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer vi, at Arbejdstilsynet har brug for en fast bevilling til kontrol med arbejdsmiljø, som ligger mindst en 100 millioner kr. årligt over bevillingen i dag.

Derudover forventer vi selvfølgelig, at regeringen styrker indsatsen mod social dumping, så vi undgår Padborg-sager. I bund og grund handler det her om vores helbred, førlighed og tryghed, mens vi arbejder.

Politikerne SKAL tage medarbejdernes helbred og sikkerhed alvorligt. Og det kræver seriøse bevillinger til Arbejdstilsynet.  

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)


Flere artikler om emnet

Annonce