Hvem er det, der skal fyres, Løkke?

Venstres vision om nulvækst i det offentlige vil udover kommunale fyringer også betyde tab af private arbejdspladser, da 148.000 private job er indirekte afhængige af den offentlige sektor. Dermed er både det private og offentlige blevet gidsler i Løkkes ideologiske korstog mod velfærden.
Indlæg af Lasse Haugaard Pedersen, medlem af DSU’s forretningsudvalg, Mette Maria Jensen, DSU Svendborg, Anders Rønnow Bruun, DSU Amager, og Jesper Lind, formand for DSU Østjylland 

Nulvækst resulterer ikke kun i massive fyringer i den offentlige sektor, men samtidig skal knap 6.000 ansatte i det private også have sparket. Hvem er det, der vinder ved dette?

På trods af Venstres påståede ønske om at skabe flere private arbejdspladser frem for vækst i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at dette vil medføre massive tab af private arbejdspladser.

Jo mere, man gransker i de mulige konsekvenser af Lars Løkke Rasmussens politiske visioner om nulvækst i den offentlige sektor, jo tydeligere bliver det, at han er villig til at ofre private arbejdspladser for at afvikle den danske velfærdsstat.

På trods af Venstres påståede ønske om at skabe flere private arbejdspladser frem for vækst i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at dette vil medføre massive tab af private arbejdspladser.

Samme undersøgelse viser at i alt 148.000 jobs er indirekte afhængige af den offentlige sektor, så påstanden om, at en slankning ikke har en konsekvens for den private jobskabelse, er i den forstand en løgn.

I Løkkes iver for at markere sig ideologisk har han placeret sig i den paradoksale situation, at hvis nøglerne til Statsministeriet endnu engang falder i hans hænder, så vil den offentlige sektor tvinges på skrump uden at dette skaber nogen gevinst for den private sektor

Ikke nok med at nulvækst vil medføre et tab af private arbejdspladser, så skal vi samtidig også sige farvel til 32.000 dygtige offentlige ansatte, uden at Venstre vil løfte sløret for, hvilket ansatte der skal have sparket, og hvordan deres opgaver i fremtiden skal udføres.

Løkkes nulvækst vil betyde, at der eksempelvis skal fyres 76 ansatte i Nordfyns kommune, 236 i Randers, 108 i Tårnby og 162 i Svendborg. Hos os er der ingen tvivl om, at dette vil have kolossal betydning for velfærden i vores kommuner.

Er det vores oldemor, der skal undvære sin hjemmehjælper? Skal vores mindre søskende vinke farvel til deres klasselærer, eller skal køen blive længere på vores lokale skadestue?

I Løkkes iver for at markere sig ideologisk har han placeret sig i den paradoksale situation, at hvis nøglerne til Statsministeriet endnu engang falder i hans hænder, så vil den offentlige sektor tvinges på skrump uden at dette skaber nogen gevinst for den private sektor. Tværtimod vil det betyde fyringer begge steder, da mange private job er afhængige af den offentlige sektor.

Dermed er både det private og det offentlige blevet gidsler i Løkkes ideologiske korstog mod den danske velfærdsstat. Sagen efterlader ingen vindere, men derimod næsten 40.000 tabere, som vil ende uden arbejde.

Dette efterlader os med et stadigt ubesvaret spørgsmål: Hvem er det, der skal fyres, Lars Løkke Rasmussen?

Indlægget er skrevet som led i undervisningen på DSU’s økonomi- og skattepolitiske hold på DSU’s påskekursus 2015.


Flere artikler om emnet

Annonce