Annonce

Hvem er hvem på den yderste venstrefløj?

Hvad er det for en venstrefløj, der har presset Enhedslisten til at holde ekstraordinært årsmøde?
Foto: Kina 1968
Marx, Engels, Lenin, Stalin og Mao, fremstillet af maoister.
De seneste stridigheder i Enhedslisten har genoplivet interessen for de mange små partier og grupperinger på den yderste venstrefløj.

På baggrund af en lytterhenvendelse til Tingets Tilstand, giver to socialdemokratiske historikere dig her en oversigt over hvilke grupperinger der er, og hvad der adskiller dem.

placeholder

Her er en kort guide til de for tiden aktive grupper.

Enhedslisten – det yderste venstre i Folketinget

Enhedslisten blev dannet i 1989 som en fælles opstillingsliste for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP).

Senere sluttede maoisterne fra Kommunistisk Arbejderparti (KAP) og trotskisterne fra Internationale Socialister (IS) sig til, selvom mange af disse grupper siden er opløst eller ikke længere er aktive i partiet.

Følgende fraktioner er i øjeblikket aktive i Enhedslisten:

  • DKP: Knud Jespersens gamle moskvaloyale kommunistparti lever stadig.

  • Socialistisk Arbejderpolitik: Videreførsel af SAP - det gamle trotskistparti.

  • Socialisten: Tidligere Socialistisk Standpunkt, har også trotskistiske rødder, men i International Militant Tradition (IMT).

  • Rødt Venstre: En ny fraktion, der har udløst krisen. De minder om Enhedslisten anno 1990, og er store modstandere af partiets “modernisering”.

Desuden har Enhedslisten et samarbejde med to ungdomsorganisationer, SUF og Rød-Grøn Ungdom.

Trotskisterne udenfor Ø

Den trotskistiske tradition har en lang historie med at splitte sig for at søge en ren politisk linje. Disse to organisationer er aktive:

Kommunistiske alternativer

Uden for Enhedslisten findes flere mindre kommunistiske grupper med forskellige historiske og ideologiske rødder:

Aktivisme uden for partierne

Nogle grupper opererer uden for partipolitik og fokuserer på aktivisme og antiimperialisme:

  • Internationalt Forum (IF): Arbejder med fokus på bl.a. Palæstina, Cuba og Baskerlandet og holder til i Solidaritetshuset. Der udgives også netavisen Solidaritet.

  • Antifascistisk Aktion (AFA): Aktiv på gadeplan for at bekæmpe fascisme og nazisme. De samarbejder med REDOX, en uformel efterretningstjeneste for venstrefløjen.

Frie Grønne – alternativ venstrefløj

Frie Grønne har ikke som de andre grupper en forståelse af at have rødder i arbejderbevægelsen. Men de regner sig til venstrefløjen - og har udsendt en åben invitation til Rødt Venstre. Partiet, ledet af Sikandar Siddique, har især fokus på klima, antiracisme og bekæmpelse af islamofobi.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Historisk konsulent, skribent og tidligere politisk rådgiver for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Annonce