Hver anden kvinde i EU oplever vold – og EU reagerer

Med gennemsnitligt 10 til 12 drab i såkaldt nære relationer (kvinde- og partnermord) ligger Danmark proportionalt dobbelt så højt som Spanien, skrev professor Morten Kjærum i et indlæg i Altinget 6. januar i år. 

”Men paradoksalt nok ligger Danmark ifølge Eurostat i top tre, når det kommer til, at vi ikke tror, det er et problem,” tilføjer den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Han minder samtidig om, at bandekriminaliteten, der i 2023 kostede fire mennesker livet i Danmark, trækker store overskrifter. 

”Kunne vold mod kvinder bare få en brøkdel af den opmærksomhed og de ressourcer, ville danske kvinder stå et meget bedre sted.”

Professoren efterlyste offentlige kampagner, gerne med statsministeren i spidsen, som man har set i andre europæiske lande, og det er heller ikke tilfældigt, at han nævner Spanien, der hvad angår forebyggelse af partnervold, beskyttelse af kvinder og retlige skridt er hestehoveder foran de øvrige Europa og ikke mindst Danmark.

Europa-Parlamentet er i front

Især de socialistisk ledede spanske regeringers indsats i tæt samarbejde med venstrefløjen og kvindeorganisationer har også været drivkraften i de initiativer, vi i de seneste år har set fra EU-kommissionen og Europa-Parlamentet. 

EU’s ministerråd med repræsentanter for medlemslandenes regeringer har til gengæld spillet en mindre progressiv rolle.

Europa-Parlamentet har derimod forsøgt at holde fanen højt. 

I april 2024 vedtog Parlamentet et direktiv med de første EU-regler nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder, ikke mindst i hjemmet og i parforhold.

Læs også:Borgerforslag om abort opnår over en million underskrifter: “Det er en værdipolitisk og rettighedspolitisk pointe"

Direktivet kræver også stærkere tiltag mod cybervold, bedre hjælp til ofre og øge forståelsen af seksuelt samtykke. 

Men et flertal af medlemslande med Tyskland og Frankrig i spidsen har udvandet indsatsen ved at modsætte sig klare definitioner af voldtægt, som ikke figurerer i teksterne.

Efter ikke mindre end to års forhandlinger afviste de formuleringer i stil med den epokegørende spanske lov fra 2022 – ’kun et ja betyder ja’ – som blev vedtaget i 2022, hvilket ifølge kvindeorganisationer overalt i Europa er en svækkelse af teksten. 

Tvangsægteskaber og omskæring

Tilbage står, at EU nu er i bevægelse på dette område. Direktivet fastslår for eksempel, at tvangsægteskaber og omskæring af kvinder og piger er en krænkelse af kvinders rettigheder. 

Disse fænomener er ikke et kulturelt emne, men er en del af kvindernes rettigheder.

Europa-Parlamentet har vedtaget love, som skal bidrage til at afskaffe omskæring i EU-landene. 

Parlamentet skønner, at omkring 600.000 kvinder er omskåret i EU trods forbud i flere lande, og omkring 180.000 piger er i højrisikozonen i 13 EU-lande. 

Men vold mod kvinder rammer bredt. Omkring 30 procent af kvinderne i EU har oplevet fysisk vold eller trusler og/eller seksuel vold i løbet af deres liv. 

Hver anden i Danmark

Tallene kan overraske. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i november 2024 svarer 47,5 procent af de adspurgte kvinder, at de har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold, herunder seksuel vold. 

For 25,7 procent af kvinderne er voldsudøveren en ægtefælle, kæreste eller lignende. 

12.740 kvinder har besvaret undersøgelsen, som EU’s Agentur for Grundlæggende rettigheder samt Eurostat står bag.

I Finland anfører 57 procent af de kvindelige deltagere i en måling, at de har oplevet kønsbaseret vold. 

I Sverige rapporterer ikke færre end 41 procent tilfælde af seksuel vold. 

Når næsten hver anden kvinde i Danmark udsættes for vold eller voldstrusler i løbet af deres liv, udstiller det et behov for en skærpet indsats

Tallene viser behovet for handling, udtalte Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, ved offentliggørelsen.

”Når næsten hver anden kvinde i Danmark udsættes for vold eller voldstrusler i løbet af deres liv, udstiller det et behov for en skærpet indsats. Danmark har ligesom alle andre EU-lande underskrevet Istanbul-konventionen, der udgør et retligt værn mod alle former for vold mod kvinder, men vi er langt fra kommet problemet til livs.”

Udvander direktivet

Men Europa-Parlamentet anfører i dets dokumentation, at der er tale om følsomme tal.

Kvinder i for eksempel nordiske lande er måske mere rede til at tale åbent om seksuel vold end i andre dele af Europa, ligesom definitionen af voldtægt og seksuel krænkelse varierer. 

I Spanien med en stærk kvindebevægelse, der i årevis har ført kampagner mod seksuel vold støttet af offentlige kampagner, er åbenheden nu stor i modsætning til lande som for eksempel Polen og Ungarn. 

Læs også:Analyse: Kvinderne siger nej, og Europa bliver ældre

Her og i andre lande ventes parlamenterne og regeringerne at forsinke implementeringen af direktivet om bekæmpelse af vold mod kvinder, som skal være gennemført i løbet af 2027.

Direktøren for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Sirpa Rautio, gjorde sig ingen illusioner, da hun i november sidste år kommenterede den citerede undersøgelse. 

”Implementeringen er ikke på højde i nogle medlemslande, det kræver ressourcer, og det er der, det ofte går galt,” sagde hun ifølge mediet EuroNews.

Krisecentre og uddannelse

Hun henviste til, at indsatsen mod partnervold kræver offentlige kampagner, krisecentre for truede kvinder, muligheder for nødopkald til politiet og forandringer af straffeloven. 

På disse områder er selv Danmark langt under den forventede standard, og det står skralt til med uddannelsen af betjente, som på kompetent vis kan forholde sig til anmeldelser for partnervold. 

Det ved kvinderne, og det er en af flere forklaringer på, at kun en ud af otte europæiske kvinder anmelder vold. 

Abort: Et sort kapitel

Et andet mørkt kapitel er abortpolitikken, som er et rent nationalt anliggende. 

Ganske vist er retten til abort garanteret i stort set alle EU-lande undtaget Malta, hvor der reelt er tale om et forbud, mens Polen har ekstremt restriktive regler, som et flertal i Europa-Parlamentet har vendt sig mod ved flere lejligheder. 

Læs også:EU dropper forslag mod diskrimination: Kvinder med handicap er særligt udsatte, lyder kritik 

Men i en række andre lande som Kroatien og Østrig er betingelserne for at få abort så hårde og de foregående undersøgelser så ydmygende, at mange kvinder enten opgiver eller rejser til andre lande for at få foretaget indgrebet. 

Omkring 20 millioner kvindelige EU-borgere er ifølge flere undersøgelser reelt afskåret fra muligheden for en abort.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.