Hver femte S-borgmesterkandidat er lærer

Lærerne fylder godt op blandt de socialdemokratiske borgmesterkandidater. Det har været et naturlige valg for arbejderbørn, lyder en forklaring.
Lærerne udgør stadig en solid del af Socialdemokratiets kommunale bagland. Det viser en undersøgelse, som Netavisen Pio har foretaget.

Netavisen Pio har set nærmere på de 97 socialdemokratiske borgmesterkandidater, som på nuværende tidspunkt er bekræftede. Kun Læsø har endnu ikke valgt en spidskandidat ved valget. Og optællingen viser, at lærerne står som den klart største faggruppe blandt de socialdemokratiske borgmesterkandidater.

Faktisk har Netavisen Pio fundet frem til, at hele 21 af de socialdemokratiske spidskandidater ved kommunalvalget har en baggrund som lærer. Det svarer til mere end hver femte spidskandidat. 16 af dem, altså hver sjette, er eller har været folkeskolelærer. Tre har været gymnasielærere, mens to har arbejdet som lærere på andre uddannelsesinstitutioner.

Det er dog langt fra alle, der arbejder som lære i dag. Mange har lagt lærergerningen på hylden for adskillige år siden, da de helligede sig det politiske arbejde på Rådhuset.

Naturligt første skridt for arbejderbørn
”Hold da op”, lyder reaktionen fra en overrasket socialdemokratisk folketingsmedlem Orla Hav, da Netavisen Pio fanger ham på telefonen for at høre hans bud på, hvorfor så mange socialdemokratiske spidskandidater har en lærerbaggrund.

Orla Hav er uddannet folkeskolelærer ved Aalborg Seminarium i 1976, og har inden han blev medlem af Folketinget været aktiv i regionalpolitik, blandt andet som amtsborgmester i Nordjylland. Han peger på, at læreruddannelsen for mange arbejderbørn har været et oplagt valg, når de som de første i familien skulle i gang med en videregående uddannelse:

”Det at blive lærer var et spring, men det var ikke helt så stort et spring, som at gå på universitetet. Jeg tror mange har været lidt tvivlende over for, hvad der skulle komme ud af at gå på universitet, og hvordan der skulle komme smør på brødet i de mange år, man var studerende. En læreruddannelse tog fire år og var mere overskuelig, for det var nogenlunde den samme tid, som det tog at stå i lærer. Og så blev man uddannet til et job, man vidste, hvad var.”

Orla Hav fortæller, at han selv havde tvivlen tæt inde på kroppen, da han i sin tid skulle vælge uddannelse: ”Jeg sad faktisk selv med ansøgningspapirerne til universitetet i hånden, men ombestemte mig og søgte ind på seminariet.”, fortæller han.

S bør glæde sig
Ser man på aldersfordelingen blandt de socialdemokratiske ’lærerkandidater’, så ses det, at de især ligger i aldersspændet især fra midten af 50’erne til midten af 60’erne. Netop den generation, hvor mange arbejderbørn tog skridtet ind på gymnasierne og de videregående uddannelser.

Og lærerstudiet har dengang været set som et oplagt valg for samfundsengagerede unge mennesker, forklarer Orla Hav: ”Vi har her at gøre med nogle mennesker, som sikkert i en tidlig alder har været meget optaget af samfundet. Derfor har det at blive lærer været et oplagt valg, fordi man ved at undervise kunne være med til at uddanne unge mennesker og give muligheder til flere. Det betød hvert fald meget for mig”, fortæller han.

Man kan altså sige, at lærerstudiet dengang spillede lidt den rolle, som de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser gør i dag for politisk interesserede unge.

De seneste år har der været meget snak om, at Socialdemokratiet efter lærerkonflikten i 2013 har mistet båndene til skolelærerne. Men helt galt står det altså ikke til. ”Det skal vi glæde os over”, lyder det fra den tidligere lærer Orla Hav.


Kommentarer fra Facebook